"Den mand er orgelidiot," lyder det spontant og ikke uden begejstring fra en anonym kilde om den tidligere domorganist ved Vor Frue Kirke i København Niels Henrik Nielsen, der i dag fylder 70 år. Kilden fortsætter med at forklare, hvad dette særlige fagbegreb indebærer:
– Man skal forstå det på godt og ondt, for Niels Henrik Nielsen er almindelig beundret for sin holdning til orglet som instrument – en holdning, der begynder ved organistens stilling, fortsætter til hændernes og føddernes betjening af instrumentet og så videre. Og så videre.
– Han kan alt det, som en almindelig organist burde kunne, men ikke kan, og tog man orglet fra ham, tror jeg han ville han dø af sult, så tæt er han forbundet til det, slutter kilden.
Men dertil er der nu alligevel en del at føje.
Niels Henrik Nielsen betragtes som en mand med et vist lune, der færdes i stille omgivelser uden at støje. Siden ungdommen har han været regnet for en af vore fineste fortolkere af Olivier Messiaens musik, og af nogle regnes han for en af de mest musikalske danske organister. Genial har nogle ligefrem kaldt ham. Ikke mindst hans nærmeste kolleger.
Ved talrige koncerter i Radiohuset, i Domkirken og andre kirker herhjemme og i udlandet – han har spillet overalt i Europa, USA, Japan, Singapore og Taiwan – har han markeret sig som ekspert i den romantiske musik. Det er her, han føler sig hjemme. Ikke i den mere moderne og slet ikke i den samtidige, som han, efter sigende, har et noget anstrengt forhold til.
Cesar Franck, Buxtehude, og J.S. Bach er blandt de komponister, der står Niels Henrik Nielsens hjerte nærmest. Navne, der figurerer blandt det utal af pladeindspilninger han har stået for.
Trods sin noget konservative holdning til moderne musik er Niels Henrik Nielsen aldrig veget tilbage for musikalske udfordringer. I 1990, hvor præsten Johannes Værge og digteren Steen Kaalø for eksempel gik sammen om en alternativ gudstjenesteform og eksperimenterede med at blande lyrik med Bibelens ord i Vor Frue kirke, leverede en entusiastisk Niels Henrik Nielsen det musikalske baggrundstæppe.
– Der er jo tale om en slags prædiken med lydbilleder, og jeg vil da glæde mig til en anden gang selvom jeg indrømmer at forarbejdet er meget tidskrævende, lød ordene til Kristeligt Dagblad. I 1965 kom Niels Henrik Nielsen til Christianskirken i København. Syv år senere gik vejen til Københavns Domkirke, som den navnkundige Mogens Wøldikes efterfølger. På denne ophøjede plads fortsatte han frem til for halvandet år siden, hvor han gik på pension.
Niels Henrik Nielsen har gået på musikhøjskoler i Wien og Paris og været hornist i Tivoli. Indtil 1975 var han docent for orgel ved Musikhøjskolen i Aalborg og været medlem af juryen ved internationale orgelkonkurrencer.