Overlægen, der satte dødshjælp til debat

 Nu afdøde overlæge Mogens Hilden var overbevist om, at hans sag har ændret almindelige menneskers syn på ...

Nu afdøde overlæge Mogens Hilden var overbevist om, at hans sag har ændret almindelige menneskers syn på passiv dødshjælp. – Foto: Casper Christoffersen/Scanpix

Tidligere overlæge Mogens Hilden døde i sidste uge, 82 år. Han vil huskes for at sætte dødshjælp på dagsordenen, da han i slutningen af 1970’erne blev frifundet for medlidenhedsdrab på en døende kvinde

Under stor dramatik blev Mogens Hilden anholdt ved en lægekonference i Sverige i 1979 og sigtet for medlidenhedsdrab på en ung døende kvinde. Overlægen blev suspenderet, smidt i fængsel og hængt ud på forsiden af landets aviser, inden han senere blev frifundet. Under retssagen fastslog retslægerådet, at de morfinindsprøjtninger, som Mogens Hilden gav for at lindre smerter og uro, var helt i tråd med situationen, også selvom patientens liv blev afkortet.

Hilden-sagen havde stor bevågenhed, fordi et lignende hændelsesforløb aldrig tidligere havde været bedømt af jurister. Da Kristeligt Dagblad mødte Mogens Hilden i 2009, håbede han da også, at sagen har været med til at ændre synet på passiv dødshjælp.

”Jeg tror, at sagen gjorde det mere klart, hvilket job læger forsøger at udfylde over for døende patienter. Det var mig, der betalte prisen. Det var mig, der var i fængsel og gennemlevede retssagen. Det kostede noget af mit liv. Men jeg er overbevist om, at den sag har medført, at andre end blot læger kan se, at man kan give doser, så døende får en værdig afsked uden smerte. Og hvis jeg har været med til at gøre vejen lettere for kolleger i dette land, er min sag småting,” sagde Mogens Hilden dengang fra sin patriciervilla i Maribo på Lolland, hvor han også drev et galleri i kælderen.

Lægekarrieren begyndte allerede i 1963, og Mogens Hilden har siden gjort tjeneste på en række sygehuse øst for Storebælt med enkelte afstikkere til blandt andet Grønland og Sverige. Fra 1975 til 1989 var han overlæge ved Amtssygehuset i Maribo, og efter en periode i Nakskov og igen i Maribo virkede han fra 1996 til sin pensionering i 1999 som kommunallæge.

Efter sin pension fortsatte Mogens Hilden sin indsats for at hjælpe andre og gøre en forskel for menneskerne omkring sig. Han var engageret i blandt andet Hjerteforeningen, Kunstforeningen i Maribo og Kræftens Bekæmpelse. Han har ligeledes siddet 12 år i byrådet for De Konservative, og fra begyndelsen af 1980’erne var han menighedsrådsformand i Maribo Sogn.

Det var i den periode , at han knyttede venskab til den tidligere biskop over Lolland-Falsters Stift og domprovst i Maribo, Holger Jepsen, som forestod fredagens bisættelse i Engestofte Kirke på Lolland. Holger Jepsen var Mogens Hildens ven gennem mere end 30 år, og han beskriver den tidligere overlæge som en engageret samfundsborger, der tog ansvar for civilsamfundet. Han var en af den slags personer, som alle i byen følte, at de kendte.

En gang om måneden var Mogens Hilden med til at stable fællesspisning og lektiehjælp på benene for Maribos indvandrere i et lokalt integrationsprojekt, og han var desuden engageret i foreningen Bedsteforældre for asyl.

Helt indtil sin død var han tovholder i en diskussionsklub i det lokale genoptræningscenter, så ikke bare kroppen, men også ånden kunne holdes ved lige med samtaler om filosofi, lokalhistorie og ikke mindst religion. Kristendommen betød i det hele taget meget for Mogens Hilden. Holger Jepsen fortæller, at det var hans ”bærebjælke i livet”, og hans kone gennem 38 år, Lone Margrethe Hilden, siger, at kristendommen var ”helt afgørende” for ham.

Mogens Hilden efterlader sig hustru, to børn, to bonusbørn og tre børnebørn. Selvom han i en årrække har haft hjerteproblemer, kom hans død som en overraskelse for familie og venner.

Han var nemlig aktiv til det sidste, og Mogens Hildens plan var, at diskussionsklubben skulle være samlet i onsdags i sidste uge, men han døde aftenen inden. Og selvom Mogens Hilden levede et aktivt liv, havde han gjort sig tanker om døden. I anledning af sin 80-årsfødselsdag sagde han til Kristeligt Dagblad i 2014:

”Det er klart, at når man er 80 år, så kommer også tankerne om døden tættere på. Jeg frygter den ikke, for jeg tror fuldt og helt på et efterliv, hvor vi møder vores kære igen. Og så stoler jeg på, at mine kolleger vil sørge for, at døden ikke bliver pinefuld.”