Prøv avisen

Oversætter på overtid

Når tiden tillader det, tager Agnete Stjernfelt med sin mand til ødegården i Sverige og passer de 300 slags roser, som de har samlet gennem årene. – Foto: Kirsten Bille.

På rekordtid har Agnete Stjernfelt oversat Harry Potter-forfatteren J.K. Rowlings nye voksenbog. Den anerkendte oversætter begyndte karrieren på Kristeligt Dagblad, men viede tidligt sit liv til bøgerne

Det var en noget nær umulig opgave: Oversæt 520 sider fra en af verdens mest populære forfattere på 17 dage. Det var 30 sider om dagen uden mulighed for at læse bogen igennem først.

Alt det vidste Agnete Dorph Stjernfelt ikke, inden hun sagde ja. Men havde hun vidst det, havde hun sagt ja alligevel. For lige som 400 millioner andre havde hun læst Harry Potter-bøgerne forfra og bagfra og elskede universet. Og nu var hun nysgerrig efter at se, hvad forfatteren J.K. Rowling fandt på, når hun i den nye bog for første gang skulle skrive en voksenroman.

LÆS OGSÅ: Fra trækbasun til formandsstol

Når projektet lykkedes, og den 52-årige oversætter i disse dage høster roser og anerkendelse for sin kraftpræstation, skyldes det ikke blot hendes enorme energilager og høje faglige niveau, men også en dybtfølt kærlighed til bøger, som blev grundlagt allerede i barndommen. Her var hjemmet hos bedsteforældrene fyldt med bøger, og de blev hyppigt åbnet og læst højt af. Bøger blev omdrejningspunktet i hendes liv, og det var deres verden, hun forsvandt i, når den virkelige var lidt for grå. Tusinder af liv har hun levet her, forklarer hun, og det var derfor naturligt, at hendes første betalte job blev som boganmelder i øvrigt på Kristeligt Dagblad. Samtidig læste hun litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Siden var der flere svinkeærinder, inden hun fik mulighed for at dyrke bøgerne på fuld tid som forlagsredaktør på Borgens Forlag. Arbejdet viste sig dog uforeneligt med småbørn og en travl mand, forfatteren og professoren Frederik Stjernfelt. Så hun blev i stedet presse- og kommunikationschef på Det Danske Filminstitut og var det frem til 2008.

Der vendte hun igen for alvor tilbage til bøgerne som en af landets mest anerkendte, efterspurgte og flittige oversættere. 28 oversættelser er det blevet til på knap fire år. Lige fra irske kriminalromaner til kompliceret, engelsk finlitteratur. Drivkraften er især den simple, at hun synes, det er sjovt.

Ud over bogarbejdet blander hun sig gerne i den offentlige debat, når hun simpelthen ikke kan lade være. Det gælder særligt religion, ytringsfrihed og kulturspørgsmål generelt. Og når tiden er til det, tager hun med sin mand til ødegården i Sverige og passer de 300 slags roser, som de har samlet gennem årene både de historiske og de hysteriske, som hun siger. Og så læser hun bøger, selvfølgelig. Mange bøger.

Næste opgave bliver formentlig oversættelsen af Os historie, et af litteraturhistoriens mesterværker. Den trænger gevaldigt til det. Denne gang bliver arbejdsprocessen dog mere normal, håber hun. Selvom det faktisk viste sig at være ret underholdende at have så travlt. For selvom det er dybt uprofessionelt ikke at læse bogen, inden hun går i gang med at oversætte, og selvom der var flere ting sidst i historien, hun ville ønske, hun havde vidst fra start, så gav det arbejdet med oversættelsen en ekstra spænding, at hun ikke vidste, hvad der skete.

Hun var ivrig læser og travl oversætter på samme tid, og det var i høj grad også derfor, det blev muligt at oversætte alle døgnets vågne timer 17 dage i træk.