Folkemødet på Bornholm er ikke folkeligt nok, lyder kritikken hvert år. Men blandt de mange politikere, virksomheder og organisationer finder man i solskinnet i Allinge en af dem, det hele egentlig drejer sig om.
Det er Folkemødets første dag, hvor solen endnu skinner, og Inge Hansen fra Aarhus holder en frokostpause i det travle program sammen med to jævnaldrende veninder fra øen.
Det kræver godt med brændstof at klare sig igennem de mange taler, møder og debatter. Over 3000 muligheder er der. Men Inge Hansen ved dog godt, hvad der er værd at gå efter.
Det er fjerde gang, den pensionerede sygeplejerske er til Folkemødet, der besøges af omkring 25.000 mennesker om dagen. Her er et særligt sammenhold, der samtidig er præget af mange forskellige meninger, som hun siger
Men det er især interessen for sundhed, der trækker hende til øen hvert år. Og så muligheden for at kunne give en politiker, der ellers normalt befinder sig langt fra Inge Hansens hverdag, et fortjent klap på skulderen.
”Jeg kan huske, jeg mødte Uffe Ellemann-Jensen et år, og han stillede jo op i Aarhus, og jeg ville sige ham tak for indsatsen,” siger Inge Hansen, der også har nydt at synge morgensang med Bertel Haarder.
Det er godt at holde fast i den slags traditioner, mener Inge Hansen, som selv er fast kirkegænger i Viby. Folkekirken er udgangspunkt for omkring 30 arrangementer på Bornholm, og Inge Hansen har tænkt sig at deltage i et par af dem.
For, ”uha”, som hun siger, det er et vigtigt emne. Det gælder især de mange udmeldinger af folkekirken i disse år, og det dur ikke, mener Inge Hansen, for ”man må jo have en tro”, og der skal, siger hun, helst støttes op om rammerne for den.
Som mangeårig sygeplejerske og tidligere kræftpatient følger hun stadig med i udviklingen inden for behandling og sundhed, der er et andet væsentligt punkt på Folkemødet, hvor Kræftens Bekæmpelse, Center for Sund Aldring, Ældre Sagen og mange andre aktører deltager.
Dengang Inge Hansen selv var i sundhedsvæsnet, var der ikke lifte og senge, der gjorde arbejdet lettere for sygeplejerskerne. Og det er så utroligt, hvad der er sket, fortæller hun.
Inge Hansen har selv haft brystkræft og har som hjemmesygeplejerske oplevet mange sygdomsforløb helt tæt på. Hun blev udlært i 1957 og var både forbi Sankt Hans i Roskilde og sygehuset i Rønne. Og fra 1967 kom hun hjem til patienter i Aarhus for at pleje og se til dem.
På den måde lærte hun mange familier at kende, og det kunne man lære noget af i dag, hvor det meste foregår på hospitalet, og der er mindre tid til den enkelte patient, mener Inge Hansen.
Hun har været gift og fik to børn, og siden er der kommet to børnebørn. Det ene, Mads, var med på Bornholm som 11-årig for to år siden, for det er aldrig for tidligt, som Inge Hansen siger, at tage del i folkeligheden, der trods alt stadig er udgangspunktet for Folkemødet.