Der var egentlig lagt op til en rolig start, da Trine Bramsen (S) blev udnævnt til forsvarsminister i juni 2019.
Forsvarsforliget skulle først genforhandles i 2023, og derfor var hendes primære opgave at holde styr på butikken og gøre mindst muligt væsen af sig.
Men politik er en uforudsigelig branche, hvor tingene sjældent går som planlagt.
Først blev hærchef Hans-Christian Mathiesen idømt tre måneders fængsel for magtmisbrug. Den nu forhenværende departementschef Thomas Ahrenkiel forlod posten efter sagen om korruption i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Og som om det ikke var nok, kom det i sensommeren frem, at Forsvarets Efterretningstjeneste muligvis har været med til ulovligt at tappe data.
I et interview med Politiken sagde Trine Bramsen, at hun ”ikke i sin vildeste fantasi” havde forestillet sig, at hun skulle bruge hovedparten af sin ministertid på ”den slags sager”.
Forsvarsministeren er dog ikke helt uden skyld i, at hendes ressortområde har været i mediernes søgelys. For eksempel var det ikke tilfældigt, da hun for et par uger siden insisterede på at betegne den nytiltrådte forsvarschef Flemming Lentfer som en styrelseschef på linje med øvrige chefer i den offentlige forvaltning.
Udtalelsen, der vakte stor kritik i og omkring det danske forsvar, kan grundlæggende udlægges på to måder. Enten var den udtryk for et elendigt politisk boldøje og en grundlæggende uvidenhed om den institution, hun står i spidsen for. Eller også var det et bevidst nyrestød til et stokkonservativt forsvar, der opfører sig som en stat i staten.
Svaret på det spørgsmål afhænger naturligvis af øjnene, der ser. Men i statsminister Mette Frederiksens (S) optik er der ingen tvivl om, at Trine Bramsen har stillet sig på den helt rigtige side i kampen mellem politikere og embedsmænd, som hun selv har italesat i adskillige bøger og interviews.
Internt i forsvaret er billedet dog et helt andet. Det fortale Peter Ernstved Rasmussen, der er journalist og redaktør på forsvarsmediet Olfi, til Kristeligt Dagblad i september.
”Hun vil gerne fremstå handlekraftig i pressen, men indadtil har hun formået at gøre sig uvenner med alt og alle. Hun holder hånden over de brodne kar og vælger at sende de chefer, der godt kan finde ud af tingene, på et kursus i offentlig forvaltning.”
Trine Bramsen blev kendt i offentligheden, da hun i 2011 – efter kun to måneder som medlem af Folketinget – blev headhuntet som Socialdemokratiets nye retsordfører. Hun blev efter sigende så chokeret, at hun væltede på sin cykel, da daværende gruppeformand Henrik Dam Kristensen ringede og overbragte hende beskeden.
Trine Bramsen, der er født og opvokset i et lærerhjem på Thurø ved Svendborg, har tidligere udtalt, at hendes politiske engagement langtfra tager udgangspunkt i retsområdet. For hende har det altid handlet om social retfærdighed, uddannelse og ligestilling.
”Der er jo ingen, der bliver socialdemokrater for at fange forbrydere og banditter og sørge for hårdere straffe,” sagde hun til Information i 2018.
Men partisoldaten Trine Bramsen, der kom ind i partiet gennem den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum, tog en for holdet, selvom hendes nye rolle som benhård retspolitiker til tider gav skrammer i den offentlige debat.
Nogle gange risikerer loyaliteten dog også at kamme over, fortæller en tidligere kollega, der beskriver hende som indbegrebet af en socialdemokrat med stort S. For eksempel nægter hun – selv i dyb fortrolighed og over en fyraftensøl – at indrømme, hvis hun selv eller partiet ”rammer en sag helt skævt”.
Andre vurderer, at hun har en lige lovlig konfrontatorisk stil, både over for politiske modstandere og ansatte i ministeriet. Hun er stædig, og hun lægger aldrig fingrene imellem, når hun forklarer, hvor skabet skal stå. Til gengæld ved man altid, hvor man har hende.
Trine Bramsen bliver beskrevet som en realpolitiker, der er optaget af håndgribelige resultater. I februar stod hun for eksempel bag en ny bred Arktis-aftale til 1,5 milliarder kroner. Den blev forhandlet på plads, samtidig med at oppositionspartierne forsøgte at få hende fyret for hendes udtalelser om den nye forsvarschef.
Hendes kæreste, Niels Fuglsang, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, lærte hende at kende under folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015, hvor han var ansat i partiorganisationen.
Det var dog først flere år efter, at han inviterede hende på date. De to partikammerater har været kærester siden starten af efteråret 2020.
”Man skal ikke åbne mange aviser for at se, at hun har mange hårde arbejdsdage med bulder og brag. Men hun er virkelig god til at være til stede, så snart hun træder ind ad døren,” siger han og kalder hende en ”ekstremt kærlig person, der prioriterer de mennesker, hun elsker”.
Måske er det også derfor, at hun har købt et sommerhus på fødeøen Thurø, hvor hendes forældre stadig bor. Her bruger de to socialdemokrater ofte weekender og ferier på at spartle, slappe af og samle Ikea-møbler. Niels Fuglsang og Trine Bramsen planlægger at fejre dagen med en god middag under coronavenlige forhold.