Af Britta Søndergaard
Tarzan-kulturen hersker på de danske hospitalsgange. Trods mange års debat om lægefejl er det hvidkitlede personale og især lægerne stadig ikke meget for indrømme deres fejl. Penge er ikke nok. Der skal en kulturændring til, hvis patienterne for alvor skal opleve bedre behandlingsforløb.
Sådan lyder et af synspunkterne fra formanden for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen.
Han har i en årrække markeret sig som en kritisk stemme i den sundhedspolitiske debat. I dagligdagen er den 45-årige cand.phil. referent i Folketinget og desuden forfatter til flere skønlitterære bøger. Men aftener, weekender og ferier investeres i det frivillige arbejde. Ikke sjældent bruger Karsten Skawbo-Jensen en søndag eftermiddag hjemme i Frederiksberg-lejligheden på at rådgive en patient, der her været udsat for fejl eller svigt. For i modsætning til så mange andre patientforeninger har Patientforeningen Danmark ikke flotte lokaler eller pengestærke sponsorer i ryggen.
Baggrunden for Karsten Skawbo-Jensens store engagement er smertefulde personlige erfaringer.
– Min far døde af lægesjusk for otte år siden. Dengang oplevede jeg selv, hvordan de mest basale sikkerhedsprocedurer ikke blev overholdt, og hvordan klagesystemet var fuld af faldgruber og urimeligheder, siger Karsten Skawbo-Jensen, der efter faderens død udgav bogen: Hvordan klager man over lægesjusk.
Bestyrelsesmedlemmer i Patientforeningen Danmark roser deres formand i høje toner. Han er god til at samarbejde, meget demokratisk indstillet og en arbejdshest, der overkommer det utrolige.
En af Karsten Skawbo-Jensens mærkesager er arbejdsgange på sygehusene.
– Det vigtige er ikke at hænge personer ud, men at finde ud af, hvilke kulturer og arbejdsgange, der fører til fejl. Der er blevet mere debat om problematikken, og især sygeplejerskerne rapporterer til Sundhedsstyrelsen om de fejl, de oplever, siger Karsten Skawbo-Jensen. Han påpeger, at mange fejl i systemet skyldes grundlæggende problemer, som at lægerne er alt for dårlige til at lytte til patienterne.
Helt aktuelt forsøger Patientforeningen Danmark at få sat kritisk fokus på den nye elektroniske patientjournal. For ifølge foreningen er danmarkshistoriens største edb-eventyr blevet sat i værk, uden at patienterne er blevet hørt. Samtidig er der i systemet en række problemer i forhold til personfølsomme oplysninger.
Og selv om der allerede er 200-300 patientforeninger herhjemme, mener Karsten Skawbo-Jensen, at Patientforeningen Danmark har en særlig berettigelse.
– Størstedelen af de øvrige foreninger er sygdomsorganisationer, hvor lægemiddelindustrien, forskere og patienter har sat sig sammen for at få flere ressourcer til netop deres sygdom. Det er helt fint. Men det betyder, at de repræsenterer mange forskellige interesser. Derfor mener vi ikke altid, at foreningerne er klare nok i mælet, når det drejer sig om patientrettigheder og kampen mod lægefejl, siger Karsten Skawbo-Jensen.
Som patienternes talsmand medgiver han, at den højrystede og kritiske debat om sundhedsvæsnet, der fyldte så meget i medierne for et par år siden, til en vis grad er forstummet.
– Det hænger blandt andet sammen med, at ventelisterne på udvalgte sygdomme er blevet kortere. Men derfor fungerer sundhedssystemet stadig ikke godt nok, siger Karsten Skawbo-Jensen. Han henviser til, at hygiejnen på sygehusene stadig er et stort problem.
Hver 10. patient får en infektion, og hvert år dør 6000 patienter, fordi der er sket en utilsigtet hændelse i forbindelse med behandlingen.