Peter Vuust fylder 60 år: Manden, der har musik på hjernen

Peter Vuust er både en internationalt anerkendt forsker og en af Danmarks dygtigste jazzmusikere. I dag fylder han 60 år

Peter Vuust er født i Aarhus og har boet i byen hele sit liv. Hver morgen øver han sig i 45 minutter på sin kontrabas hjemme i forstadskvarteret Åbyhøj. Her er han fotograferet med Aarhus’ ikoniske rådhus i bag­grunden.
Peter Vuust er født i Aarhus og har boet i byen hele sit liv. Hver morgen øver han sig i 45 minutter på sin kontrabas hjemme i forstadskvarteret Åbyhøj. Her er han fotograferet med Aarhus’ ikoniske rådhus i bag­grunden. Foto: Mads Bjørn Christiansen.

Peter Vuust trives bedst, når han har travlt. Yndlingsdagene er dem med mange forskellige programpunkter. På ét punkt er alle hans dage dog ens. Hver morgen øver han sig minimum 45 minutter på sin kontrabas. Hvis han kan komme til det, øver han igen om aftenen. Hvorfor, når han nu allerede er så dygtig, at han kaldes en af Danmarks bedste bassister? Og han samtidig har nok at gøre i kraft af sine professortitler på både Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium?

”Fordi det er vidunderligt at øve sig.” siger han næsten henført og tilføjer så lidt mere nøgternt:

”Der opstår hele tiden nye problemer, der skal løses. Hvis man ikke øver sig hver dag, så går det hurtigt ned af bakke. Og heldigvis har jeg altid haft chefer, der har været forstående overfor, hvor vigtigt det er for mig at spille bas.”

Peter Vuust spiller op mod 60 jobs om året og han har medvirket på flere end 100 albums, heraf syv i sit eget navn.

Du er leder af Center for Music in the Brain, som du selv startede i 2015, og er internationalt anerkendt indenfor feltet musik og hjerneforskning. Hvornår begyndte din interesse for det felt?

”Den hele kan føres tilbage til en eftermiddag, hvor jeg som 13årig sad på værelset hos naboens datter og lyttede til Wings-albummet ”Venus and Mars”. Hårene rejste sig på mine arme, og det var bare en utrolig oplevelse. Jeg spillede jo allerede selv, havde fået klaverundervisning siden jeg var seks år, men jeg lavede også alle mulige andre ting, som jeg elskede: spillede badminton, bordtennis, tennis og golf. Men den der oplevelse var skelsættende og vigtigere end alle de andre ting, jeg gik og lavede. Derfor ville jeg gerne finde ud af, hvad det var, der skete.”

Hvad er det vigtigste, du har opnået med din forskning?

”I begyndelsen interesserede jeg mig primært for, hvordan hjernen responderer forskelligt på musik hos musikere og ikke-musikere. Men det vigtigste er nok, at vi har løst en del af gåden om, hvorfor vi mennesker bevæger os til musik. Hvis man sætter et barn foran en højtaler med musik, så vil det helt automatisk begynde at bevæge sig i takt til musikken. Det gør dyr ikke. Vi ved nu, at det har at gøre med menneskets evne til at forudsige fremtiden. Det, vi har fundet ud af, er, at hjernen hele tiden er i gang med at forudsige, hvornår det næste taktslag falder. Det vil sige, at bevægelse til musik er påvirket af menneskers evne se ind i fremtiden. Musik indeholder rytmiske forskydninger, og når vi lytter, forsøger vi at holde fast i rytmen. Det holder hjernen til ilden og lærer os at forudsige ting korrekt.”

Hvad forsker I i lige nu?

”Vi scanner to hjerner samtidig i nogle forsøg, hvor de holder rytmen sammen.Vi har fundet en mekanisme, som vi tror kan sørge for, at mennesker både kan holde styr på sin egen rytme og på partnerens rytme samtidig. Det kan give os vigtig viden om den sociale hjerne.

En stor del af vores forskning er kliniske forsøg. Vi laver blandt andet rytmetræning med Parkinsons patienter og har grundforskningsforsøg, der handler om musik og emner som søvn, smertelindring, kol og autisme.”

60-årsfødselaren er også foredragsholder og forfatter til bøgerne ”Polymetrik og -rytmik i Miles Davis Kvintet i 1960’erne” og ”Musik på hjernen”. Hans seneste bog ”Fra solo til samspil” er netop udkommet.

Så er han også en ivrig motionsløber og en habil turneringsspillende golfspiller.

”At være i god form er fundamentet for alle de andre ting, jeg laver,” siger han.

Om kort tid turnerer Peter Vuust med Aarhus Jazz Orchestra til musikhusene i Aarhus og Esbjerg samt DR’s Koncerthus i København. Koncertrækken har fået titlen ”Når hjernen swinger”, og foruden at spille bas fortæller Peter Vuust om sin forskning, og orkestret spiller hans kompositioner som eksempler på, hvad musik gør ved den menneskelige hjerne.

I foråret 2022 turnerer han sammen med bandet 5xVuust med en koncertrække, der har fået titlen ”Tribute til Paul Simon”. Bandet er, som navnet antyder, et familieforetagende. Med er Peter Vuusts to voksne sønner, Frederik på klaver og Mikkel på trommer samt hans fætter saxofonisten Christian Vuust og dennes søster sangerinden Clara Vuust.