Pionerpræst blandt pushere og prostituerede

Ellen Margrethe Gylling blev kendt som Danmarks første gadepræst. I dag er hun sogne- og indvandrerpræst på Amager og utrættelig i arbejdet med at gøre kirken mere udadvendt. I morgen fylder hun 50 år

-- For at kunne overleve som gadepræst har jeg haft brug for at have et personligt andagtsliv. Det har været nødvendigt med en fordybelse i Bibelen for at have noget at øse af, siger Ellen Gylling. Foto: Foto: Hans Chr. Jacobsen

Hun har været med nede på toilettet under Københavns Hovedbanegård sammen med narkoprostituerede, siddet blandt unge på Pusher Street på Christiania og blandt gadebørn på Nørrebrogade.

I 1993 blev cand.theol. Ellen Margrethe Gylling ansat som landets første gadepræst. Et arbejde, den vordende fødselar selv beskriver som et kald. Hun var præst for socialt belastede unge – med Trinitatis Kirke i København som base og gaden som arbejdsplads.

I arbejdet som gadepræst har hun mødt mange tunge, unge skæbner, men når hun i dag ser tilbage på arbejdet, er det hovedsageligt det positive, der står tilbage. Hun har da også høstet stor anerkendelse og påskønnelse for sit arbejde, som da hun i 1996 modtog Peter Sabroe-prisen fra organisationen Børns Vilkår.

Selv forklarer Ellen Margrethe Gylling, at det gav hende et stort skulderklap til at fortsætte arbejdet. Som gadepræst arbejdede hun opsøgende, så i stedet for at de unge kom ind i kirken, kom kirken ud til de unge. Typisk var hun på gaden to nætter om ugen, og derudover holdt hun et utal af foredrag om sit arbejde som præst i Københavns natteliv.

Interessen for at arbejde som gadepræst opstod under en studierejse til Tanzania i 1989, hvor hun var en del af en kirke, som lavede et stort opsøgende arbejde blandt lokale. Egentlig havde hun forestillet sig at skulle blive i Tanzania og være missionær, men under opholdet blev det klart for hende, at der var mere brug for missionerende arbejde i Danmark. Derfor blev hun få år senere ansat som gadepræst efter opfordring af blandt andre daværende biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen.

Efter 11 år på posten valgte hun at vige pladsen for det, hun selv beskriver som nye og friske kræfter. Siden er der kommet flere gadepræster til i byer som Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Og Ellen Margrethe Gylling er ikke bleg for at lade sig kalde foregangskvinde.

Det sociale engagement og evnen til at leve sig ind i mennesker med vanskelige livsvilkår fortsætter med at præge Ellen Margrethe Gylling i hendes nuværende arbejde som indvandrer- og sognepræst i Nathanaels Kirke på Amager i København og den sociale café Mødestedet Amager. Interessen for kultur- og religionsmødet hænger sammen med ønsket om, at kirken skal være udadvendt gennem forkyndelse, omsorg og socialt arbejde i stedet for at gemme sig bag kirkens mure.

Ellen Margrethe Gylling bor på Islands Brygge i København og er fraskilt mor til Margrethe på 16 år og Erik på 13 år.

marianne.knudsen@kristeligt-dagblad.dk