Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Jeg tror, det er, at det ottende barnebarn blev født alt for tidligt, men klarede det. Det var en meget stor ting.
Hvad ser du tilbage på i dit liv med størst glæde og varme?
Det er de fire år, hvor jeg på én gang var integrations-, europa- og udviklingsminister. Jeg har aldrig haft så travlt i mit liv, og vi fik virkelig noget fra hånden. Det var mig, der stod for omlægningen af udlændingepolitikken med lige præcis de foranstaltninger, som næsten er blevet fredhellige siden. Det siger lidt om, at lykke ikke er at have fri. Lykke er at føle, at der er brug for en, og at man får noget fra hånden.
Så vil jeg også sige Folkemødet på Bornholm og Sorø-møderne (som Bertel Haarder fik idéen til, red.), som har givet dansk politik en helt ny dimension.
Hvilke personer, bortset fra din livsledsager, har betydet mest for at forme dig?
Politisk er det Henning Christophersen (nu afdød, tidligere minister og formand for Venstre, red.) Han var min store mentor og den mest kreative leder, Venstre nogensinde har haft. En problemknuser af rang. Dertil kom, at han var et utrolig godt menneske. Vi kom også sammen privat.
Hvilket råd vil du give andre, der vil ind i politik?
Vent! Lad være med at gå lige fra universitetet og sekretærjobbet og ind til et mandat på Christiansborg. Det er der alt for mange, der gør. Man skal have været ude i livet i et almindeligt job på en arbejdsplads og have set politik derfra. Og så skal man skrue forventningerne ned. Den første tid er rædselsfuld. Du behøver bare at spørge de ni nyvalgte medlemmer af Venstres folketingsgruppe. Jeg tror, de har haft den værste sommer i deres liv.
For mig var det rædselsfuldt, da jeg begyndte i folketingsgruppen. Det værste var, at man intet fik at vide i gruppen. Sådan er jeg også bange for, at de nye har haft det.
Men det vigtigste råd er: Find selv dine opgaver. Et af de nye medlemmer i Venstres gruppe var meget kreativ. Hun ville være antibureaukratiordfører i alle sine udvalg, og det er hun blevet. Det er sådan, man skal gøre.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få en karriere som politiker?
Det er mit glødende samfundsengagement, som begyndte, da jeg var lærer på Askov Højskole, og som fortsatte, da jeg var adjunkt på seminarierne i Haderslev og Aalborg. Hvis ikke engagementet er der, skal man slet ikke gå ind i politik. Det er det, der gør, at man kan holde ud at få ødelagt sine weekender og aftener, og at telefonen ringer hele tiden.
Hvilken sorg eller hvilket tab vil du nævne her?
Vi har fire børn, og nummer to blev som femårig dybt handicappet ved en kræftbehandling, og så vil jeg ikke sige mere om det.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på de 70.000 favne?
Det gjorde jeg sidste fredag, og det har jeg heller ikke flere kommentarer til. (Sidste fredag skrev Bertel Haarder et opslag på Facebook, hvor han midt i sit partis glødende formandsstrid offentligt anbefalede, at Venstre skulle have en ny ledelse, red.)
Hvor ser der du dine forældre i dig selv?
Jeg ser min far i mit temperament, og jeg ser min mor i min kølige overvejelse. De var vidt forskellige, og jeg har i den grad arvet fra dem begge to. Og også det, at jeg aldrig nogen sinde har sat politik øverst. Jeg tror, det er derfor, jeg har kunnet holde ud at være i politik i så mange år, og at det er derfor, jeg aldrig har nået den absolutte top. Jeg har set for meget. Jeg har set, hvordan Henning Christophersen, Anders Fogh, Lars Løkke og Kristian Jensen har slidt og slæbt og været rundt i organisationen i det uendelige. Det er ikke mig. Politik har aldrig været det vigtigste.
Hvad tror du på?
Det tror jeg næsten, jeg holder for mig selv. Men jeg kan fortælle, at jeg var i kirke i søndags, og at jeg har det dårligt om søndagen, når jeg ikke kommer i kirke. Så jeg er absolut folkekirkekristen af den type, der går i kirke om søndagen. I min tid som lærer på Askov Højskole var jeg under opdragelse af tre stærke teologer, Knud Hansen, Hans Henningsen og Richard Andersen.
Hvad har bragt dig størst glæde i livet, ud over din familie?
Det har cykelture, vinterbadning og havepasning. Og et sommerhus, vi fik for et par år siden. Så er jeg fuglekender og nyder at kende fuglenes stemmer, bare spørg min familie. Jeg kan rigtig mange af dem, og det er blevet nemt i dag, for man kan google dem. Det er lidt snyd, men det gør, at man kan efterkontrollere det.
Beskriv en scene fra din barndom.
Så vil jeg nævne, da jeg forliste med min optimistjolle midt ude på Flensborg Fjord. Masten brækkede, men jeg kæmpede mig i land. Jeg har også haft en flipperjolle og en kajak, og Flensborg Fjord er det skønneste sted på jorden. Flipperjollen forliste jeg også med, men der mistede jeg kun kølen og roret, og så måtte jeg selv være køl og ror på vej ind. Jeg er desuden forlist på Sorø Sø, endda med vores handicappede dreng i båden. Så tre forlis har jeg overlevet, og jeg elsker stadig at sejle, men gør det alt for lidt.