På sin Instagram-profil præsenterer Trine Bramsen (S) sig som socialdemokrat, tarteletelsker, brunsvigerambassadør og mor.
Profilen er et potpourri af ostemadder, Haribo-vingummier og hjemmebag – tilsat billeder af en kampklædt minister, der hilser på piloter i flyvemaskiner eller byder nye værnepligtige velkommen.
Det ser næsten for hyggeligt ud med tanke på, at Trine Bramsen samtidig er øverste ansvarlige for et forsvar med en hale af skandalesager længere end F16-flyenes fartstriber hængende efter sig.
Og deri består en af Trine Bramsens store fejl i sine snart 15 måneder som forsvarsminister, hvis man spørger Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på forsvarsmediet Olfi.
Den 39-årige politiker er i vælten for tiden. Hun erklærede tidligt i sin ministerperiode, at hun ville ”rydde op” i forsvaret. Men i disse uger, midt i stormvejret om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) mulige ulovlige spionage, lyder kritikken, at der i realiteten er sket alt for lidt.
”Mens skandalerne vælter ned over forsvaret, drikker hun kaffe på en kornmark med B.S. Christiansen på sin Instagram og poster billeder af brunsviger. Internt i forsvaret er det sådanne ting, hun bliver latterliggjort for,” siger Peter Ernstved Rasmussen.
Han har som prisvindende journalist været med til at afdække nogle af de skandalesager, der har ramt forsvaret de seneste år, og det er ikke så få.
Hærchef Hans-Christian Mathiesen er idømt tre måneders fængsel for forsøg på magtmisbrug. Eksdepartementschef Thomas Ahrenkiel forlod posten efter afsløringer af, at han ikke orienterede Trine Bramsen om mulig korruption i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og på et møde godkendte, at hans hemmeligholdte kæreste fik en bonus på 75.000 kroner.
Senest er der sagen om FE, der som led i et samarbejde om aftapning af data med amerikanske NSA muligvis har begået lovbrud ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
Fynboen Trine Bramsen blev i den bredere offentlighed kendt som en bramfri hardliner, da hun fra 2013 til 2019 var retsordfører for Socialdemokratiet.
Her forsvarede hun et forbud mod utryghedsskabende tiggeri og ville nægte asyl til asylansøgere, hvis de tre gange blev taget i at køre uden billet i offentlig transport.
Efter folketingsvalget blev hun udnævnt til forsvarsminister uden ”i sin vildeste fantasi” at have forestillet sig de skandalesager, der ville ramme hendes ressortområde, har hun sagt til Politiken. For håndteringen af sagerne får hun mestendels ris, men også lidt ros.
”Hun vil gerne fremstå handlekraftig i pressen, men indadtil har hun formået at gøre sig uvenner med alt og alle. Hun holder hånden over de brodne kar og vælger at sende de chefer, der godt kan finde ud af tingene, på et kursus i offentlig forvaltning,” siger Peter Ernstved Rasmussen.
Først og fremmest går kritikken på, at hun fyrede Thomas Ahrenkiel for sent.
”Hun skulle have fjernet departementschefen sidste efterår. Men hun beskyttede ham, selvom han havde tilbageholdt oplysninger for hende. Det var en fejl,” siger Bent Bøgsted, forsvarsordfører i Dansk Folkeparti.
I august fritog Trine Bramsen så FE-chefen Lars Findsen og to ledende medarbejdere for tjeneste på baggrund af FE-sagen.
Når hun får ros, er det mestendels, fordi hun viser vilje til at handle på skandalesagerne.
”Hun skal retfærdigvis have, at hun anerkender, at der er problemer i forsvaret. Det står i modsætning til hendes forgænger, Claus Hjort Frederiksen (V), der fejede alt af banen,” siger Peter Ernstved Rasmussen.
Hos SF beskriver forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen Trine Bramsen som ”alt andet end systembevarende”:
”Hun har taget opgaven (med at rydde op i forsvaret, red.) ganske flot på sig. Også selvom det i vores øjne går for langsomt.”
Selv har Trine Bramsen beskrevet sig som en minister, der ikke er ”den bange type, når det handler om udskiftning” i forsvaret, og som en person, der ”gør meget ud af ikke at tale i akademikerfloskler”.
Hun er fra et lærerhjem og har som mange andre socialdemokrater fået sit partipolitiske grønspættebevis ved at organisere sig i ungdomspartiet DSU. I 2007 fik hun en kandidatgrad i offentlig administration og virksomhedsstudier på Roskilde Universitet og blev derefter konsulent i Deloitte.
En erfaring, hun med egne ord trækker på, når hun gang på gang forsøger at rydde op i forsvaret:
”Jeg har gode redskaber med mig. Før jeg blev politiker, var jeg konsulent og arbejdede også for forsvaret. Det gør mig i stand til at stille de rigtige spørgsmål og også forstå både dokumenter og de søforklaringer, som jeg får på tingene”, har hun sagt til Politiken.