Socialt arbejde har aldrig været fremmed for lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Elmo Due, som i dag fylder 70 år. Hans mor var aktiv i Kirkens Korshær, da han var lille, og det var helt naturligt for ham selv at lave frivilligt arbejde for udsatte mennesker, da han senere flyttede til København for at studere teologi.
Under sin uddannelse arbejdede han på et forsorgshjem, og han kom i bestyrelsen for Missionen blandt Hjemløse Mænd.
Da han i 1974 var færdiguddannet, virkede det derfor naturligt i manges øjne, at han skulle fortsætte ad samme spor. Han valgte at lytte til opfordringen om at blive fængselspræst i Københavns Fængsler.
”Jeg kan godt lide de meningsfulde samtaler, man kan få med fanger. Jeg synes, det er et privilegium at kunne komme så tæt på et andet menneske, som en fængselspræst kan,” siger han.
Han arbejdede i Københavns Fængsler fra 1987 til 2000. I mellemtiden var han begyndt at undervise en smule, og det skulle vise sig også at interessere ham. Han havde fungeret som ekstern lektor ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet og som underviser på Pastoralseminariet i København.
Undervisningen i teologi og fængselsarbejdet har været to spor, der har præget hele Elmo Dues karriere. Selv mener han, at de to spor på mange måder drejer sig om det samme.
”Både i teologien og i fængslerne handler det om at åbne for den forsonende virkelighed,” siger han.
I 2000 blev han fuldtidslektor på Pastoralseminariet i København. Her underviste han i sjælesorg, der var hans hovedfag i flere år. Interessen for sjælesorg kom gennem hans arbejde med udsatte, siger han.
I dag underviser han i prædikenlære og nyder stadig at arbejde med de kommende præster. Det åbner for en masse gode samtaler, når man har at gøre med mennesker, der er på vej til at blive præster, og som er nysgerrige i forhold til, hvordan de skal klare opgaven, siger han.
Arbejdet med de socialt udsatte ville han ikke lægge fra sig, bare fordi han stoppede som lønnet fængselspræst. I 2005 blev han nemlig igen fængselspræst i Københavns Fængsler, denne gang som ulønnet.
Og i 2002 påbegyndte han en master i konfliktmægling fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Det var erfaringerne fra fængselsverdenen, der havde ført ham den vej, og i 2004 blev han en del af det første hold, der afsluttede denne uddannelse.
Disciplinen konfliktmægling har mange ligheder med kirkens skriftemål, har han tidligere sagt. Og han mener, at uddannelsen på en måde kunne være blevet tilbudt gennem Det Teologiske Fakultet.
”Der er så mange teologiske overtoner i konfliktmægling. Det handler om forsoning, og jeg plejer at sige, at kristendommen har ophavsretten på dette, fordi Kristus jo blev sat ind i verden for at forsone,” siger han.
Han arbejder frivilligt som konfliktmægler i Røde Kors, og siden 2010 er har han været i bestyrelsen for den kirkelige rehabiliteringsforening for indsatte Café Exit.
Han bor i Brønshøj med sin hustru, Bodil Due, der er tidligere hospitalspræst. De har fire voksne børn. I sin fritid spiller han ofte violin, og så sejler han i sin havkajak, når vejret er til det.