Prøv avisen
Portræt

Præst i kirken med det levende ord

Sognepræst Palle Kongsgaard følger i Grundtvigs teologiske fodspor, men kan godt bruge for eksempel jazz i en musikgudstjeneste. - Foto: Leif Tuxen

Sognepræst Palle Kongsgaard har gennem 17 år ført den grundtvigske forkyndelsestradition videre i Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København, som fejrer sit 75-årsjubilæum i dag

Grundtvigs Kirke ejer ikke et eneste billede. I stedet er der højt til loftet og plads til det som digterpræsten, som kirken er opført til minde om, vel nærmest har udødeliggjort med udtrykket ”det levende ord”.

Sognepræst Palle Pallesen Kongsgaard kom til kirken På Bjerget i Københavns nordvestkvarter i 1998, og her bliver han embedet ud.

”For mig er det gode og glædelige i gudstjenesten her i kirken mødet mellem Gud og menneske, fordi det netop er den side af Grundtvig, som kirkerummet understreger. Her høres det levende ord, her tales der i lys med venner, og her højt over byen føler vi, at det himmelske rører jorden i samklang med Grundtvigs opfattelse af teologien,” siger Palle Kongsgaard.

Han er født og opvokset i et landbohjem i Vium i Midtjylland. Som ung var han med i KFUM og KFUK, og det gav ham interessen for teologi.

Han tog den teologiske kandidateksamen fra Aarhus Universitet i 1989, men så gik det videre til hovedstaden, hvor han samme år blev ansat som sognepræst i Sankt Thomas Kirke på Frederiksberg. Her underviste han en årrække i faget etik på Dansk Bibelskole, som senere tog navneforandring til Religionspædagogisk Center.

Palle Kongsgaard har skrevet artikler og holdt foredrag om samspillet mellem kirkerum og teologi. I 2007 var han på et femmåneders studieophold i New York, hvor han fungerede som præst ved Saint Peters Church på Manhattan. Han studerede ved den lejlighed også ”urban teologi” på New York Theological Seminary med specialeopgave om forholdet mellem jazz, storby og menighed. Og året efter tog han desuden en såkaldt fleksibel masteruddannelse i liturgisk teologi og postmodernitet på Københavns Universitet.

Kirken blev indviet på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1940, og derfor er festdagen i dag rund. Mange forslag var i spil, men det var arkitekten Peder Vilhelm Jensen-Klint, som løb med sejren. Han tegnede sin ultimative kirke som en katedral, en sognekirke, men stor som en domkirke.

I dag rummer kirken velbesøgte familiegudstjenester med efterfølgende spisning, hvor kirkens børneteater, Stjerneteateret, ofte dramatiserer en lignelse. Der er minikonfirmander og fyraftensforedrag, blandt andet om, hvad Grundtvigs Kirke står for, dengang og nu, formet som en refleksion over de kirkelige og kulturelle kræfter, der lå bag opførelsen af en af landets mest markante kirker og deres aktualitet i dag.

Grundtvigs Kirke er skabt til den lutherske gudstjeneste, og her er også højmessen en kerneydelse med op imod 160 kirkegængere hver søndag og 110 dåb om året, heraf mange udensogns. En del, som har boet i Bispebjerg Sogn, vender tilbage for at blive begravet her, gerne på den nærliggende Bispebjerg Kirkegård.

”I kirkerummet kan man, når man siger fred være med jer, virkelig fornemme den storhed, der understøtter og knytter sig til udtrykkets løfte, at Kristus er til stede,” siger Palle Kongsgaard.

Grundtvigs Kirke vil omkring jubilæumsfejringen byde på en lang række aktiviteter og arrangementer for børn og voksne. På søndag er der festgudstjeneste, hvor Københavns biskop, Peter Skov-Jacobsen, og kirkeminister Bertel Haarder (V) medvirker.