Prøv avisen
Portræt

Præsten, der blev kendt for ikke at blive ansat

Det har vakt kritik, at Marie Høgh angiveligt blev spurgt ind til sit politiske ståsted, da hun var til ansættelsessamtale ved den danske kirke i Berlin. Foto: Palle Peter Skov/Scanpix

Sognepræst Marie Høgh har den seneste tid været i flere aviser med kritik af et kirkeligt ansættelsesforløb. Det skyldes ifølge en kollega ikke mindst, at hun er et menneske med en udpræget retfærdighedssans

Om Martin Luther er det blevet skrevet, at han i udpræget grad var samvittighedsfuld. Og så havde han så store lunger, at han ikke kunne lade være med at råbe ud over hele verden, hvad der var galt.

Den beskrivelse passer på sognepræst Marie Høgh, mener en tidligere studiekammerat og nuværende præstekollega, der også refererer beskrivelsen af Martin Luther. Kollegaen er teologisk på linje med Marie Høgh, hvis navn den seneste tid har fyldt spalterne i flere danske aviser. Her er det blandt andet blevet skrevet, at hun som tidehvervsk præst angiveligt ved ansættelsessamtaler er blevet udfrittet om sit forhold til Tidehverv og syn på nationalisme. Om hvad hun mente om tidligere sognepræst og folketingsmedlem Søren Krarup fra Dansk Folkeparti, og om hvordan hun stillede sig i forhold til dette partis asyl- og indvandrerpolitik.

Spørgsmålene blev efter sigende stillet ved ansættelsessamtaler med Danske Sømands- og Udlandskirker og menighedsrådet for den danske kirke, Christianskirken i Berlin, hvor Marie Høgh tidligere i år søgte ansættelse. Angiveligt skulle hun være blevet fravalgt på grund af sit teologiske og politiske ståsted.

Ifølge kollegaen er Marie Høgh udstyret med en udpræget retfærdighedssans og samvittighed, og det kan også ifølge kollegaen forklare, hvorfor sagen fra Berlin er blevet et offentligt anliggende. Om Marie Høgh hedder det endvidere, at hun selv tænker tingene igennem, og at hun ikke tager noget for givet. At hun er dygtig, effektiv og arbejdsom. Og at hun er meget engageret i det, hun sætter i gang. Når der for konfirmander arrangeres overnatning, laver hun for eksempel gerne selv maden.

Marie Høgh er født i 1985 og blev teolog fra Københavns Universitet i 2013. Siden har hun haft forskellige ansættelser som sognepræst. Senest som vikarierende præst i Rødding-Øster Lindet Pastorat, hvor hun har været siden slutningen af 2014.

Hendes far var valgmenighedspræst i Mellerup ved Randers, og det ansporede hende til at læse teologi. Hun er vokset op med det gammelgrundtvigske med fokus på forkyndelsen af evangeliet og forvaltningen af sakramenterne, og under studietiden har hun fundet ind i tidehvervskredse. Hun har også studeret i Berlin og blev her knyttet til Christianskirken. Blandt andet som suppleant i menighedsrådet, forkynder og frivillig under eksempelvis julebasaren. Begrundelsen for opholdet i Berlin er, at man ifølge Marie Høgh som teolog bør kunne læse Martin Luther på originalsproget.

Som præst lægger hun vægt på, at man ikke skal fortolke evangeliet, men lade sig fortolke af evangeliet og med hendes ord lade sig ramme af det, der forkyndes. Derfor er prædikenskrivningen ikke bare et arbejde som at hænge vasketøj op. Lørdag aften går hun aldrig i seng uden at vide, hvad hun næste dag vil prædike om. Typisk vil hun så stå op klokken fire om morgenen og der skrive sin prædiken, for der er ifølge hende en vidunderlig og velsignet ro søndag morgen.

Marie Høgh fortæller, at hun til ansættelsessamtaler er blevet spurgt om, hvem hun er, når hun ikke er præst. Men for Marie Høgh giver det ikke mening at stille det op på den måde.

Man er præst hele tiden, mener hun. Hun vil hellere tale om, at prædikenvitaminer og indspark til livet som præst findes til foredrag, kurser samt i samtalen og livet med venner og familie. Og en løbetur på marsklandet fra hjemmet i Ribe, hvor hun bor alene, klarer tankerne.