Prøv avisen
Portræt

Præsten, der giver kærlige klap til kirken

50-årsfødselar Kristian Bøcker, sognepræst i Jelling, betegner sig som grundtvigianer, men stikker kærligt til både konservative og aktivistiske præster. – Foto: Michael Drost-Hansen/Scanpix

Sognepræst i Jelling Kristian Bøcker deler gerne kærlige klap ud til sine kolleger – og sig selv – for at forebygge hyperaktivitet og selvhøjtidelighed. Manden bag satiresiden ”Hyrdebrevet Søndag Morgen” fylder 50 år

Friskpræsten Heidi Mums på 32 år fornyr kirken med friluftsgudstjeneste i fitnesscentret, tager selfies på prædikestolen og stiller op som stripper til byfesten.

Surpræsten Ejnar Knast derimod går langt for at sikre, at der kommer så få mennesker i kirken som muligt. Han har altid ment, at bliver evangeliet forkyndt rent og purt, holder folk sig væk, for det kristne budskab er ilde hørt.

De to figurer er skabt med inspiration fra det mangfoldige kirkelige landskab, som sognepræst i Jelling i Sydjylland Kristian Bøcker holder meget af. Kærligheden til det folkekirkelige fik ham for to år siden til at lave Facebook-siden ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, hvor han via en række satiriske figurer giver kærlige klap og kommentarer til de lidenskabelige debatter i folkekirken.

”Kristendommen og kirken er for os præster livsvigtigt. Men der kan være en tendens til, at vi bliver selvhøjtidelige og forveksler Guds synspunkter med vores egne. Vi har godt at af blive mindet om, at vores kirkelige holdninger er historisk betingede,” siger Kristian Bøcker om hyrdebrevet, der har fået egen hjemmeside og kan opleves live, når sognepræsten i Jelling holder foredrag.

Hans foredrag om ”Hyrdebrevet Søndag Morgen” har form af causeri og satiriske viser, som han selv har forfattet og spiller guitar til. Han har spillet guitar siden sine unge år og spiller klaver og trommer til husbehov. Det fik han brug for, da han efter sin kandidateksamen i teologi i 1996 fik arbejde på Brandbjerg Højskole som lærer i kristendom, filosofi, etik og musik. Han nåede også en tid som lærer på Jelling Seminarium, inden han i 2006 gik på Pastoralseminariet og derefter blev sognepræst i Randbøl. For knap tre år siden år siden søgte han og familien mod ”storbyen” Jelling, hvor han fik ansættelse som sognepræst, og hans hustru, Anne, begyndte at læse til lærer.

Med sognepræstens ord er Jelling ”dynamisk, fuld af diskussionslyst” og ”en kombination af tryghed og muligheder”, som familien nyder meget.

Kristian Bøcker holder af at gå lange ture, men er skeptisk over for den fitnessbølge, som Hyrdebrevets Heidi Mums-figur er hoppet på. Som læsere af Kristeligt Dagblad vil vide, skriver Kristian Bøcker fast under rubrikken Krop&Sjæl i Liv&Sjæl-sektionen – ofte med humoristiske hug til tidens optagethed af sundhed og kropsdyrkelse. Han har blandt andet bekendt sig som røgfri ryger, der glæder sig til at tænde en cerut, når han fylder 70 år.

Indtil da vil han forsøge at leve nogenlunde sundt, men uden at forfalde til den hyperaktivisme, han ser en risiko for, at også kirken ender i i forsøget på at tiltrække nye ”kundegrupper”.

”På Pastoralseminaret blev jeg overrasket over, at nye salmer og spaghettigudstjenester fyldte så meget. Fløjkrigen mellem missionske og grundtvigianere var gledet i baggrunden, til gengæld var alle aktivistiske. Det var jeg skeptisk over for, men jeg er blevet mindre gammel og sur med alderen. Man kan ikke begræde traditionstabet og samtidig gøre, som man altid har gjort, uden at gøre noget for at nå dem, der ikke kender traditionen. Omvendt skal det ikke ende i fjolleri,” siger Kristian Bøcker.

Han betegner sig som grundtvigianer, men ser det som et adelsmærke for kirken, når folk med forskellige teologiske holdninger fejrer gudstjeneste sammen.

I Jelling har Kristian Bøcker blandt andet introduceret morgensang første tirsdag hver måned, således også i dag, hvor han fejrer sin 50-årsfødselsdag – først med morgenbord og sang derhjemme, derefter i kirken med et par af sine yndlingssange, Inger Christensens ”Sang til jorden”, skrevet til Jelling Seminariums 150-årsjubilæum og Grundtvigs ”Alle mine kilder”.