Prinsen af Rusland og Rungsted

Som repræsentant for zarfamilien har prins Dimitri Romanoff arbejdet for at enkekejserinde Dagmars kiste blev flyttet fra krypten i Roskilde Domkirke til Rusland, hvor hendes ægtefælle er begravet

-- Jeg føler, min slægt er mig nær, skønt de er døde. I forhold til de valg, jeg træffer, tænker jeg på, hvordan jeg kan ære min familie, siger Dimitri Romanoff. -- Foto: Lars Helsinghof/Scanpix.
-- Jeg føler, min slægt er mig nær, skønt de er døde. I forhold til de valg, jeg træffer, tænker jeg på, hvordan jeg kan ære min familie, siger Dimitri Romanoff. -- Foto: Lars Helsinghof/Scanpix.

Et russisk tv-hold er netop gået ud ad døren til villaen i Rungsted, hvor prins Dimitri Romanoff bor. Anledningen til tv-stationens besøg er genbegravelsen af enkekejserinde Dagmar, som skal begraves ved siden af sin mand zar Alexander III i "Peter og Poul Katedralen" i Sankt Petersborg. Fra en magelig stol fortæller den russiske prins, hvordan han brugte tv-tiden på at komme med en opfordring til sine landsmænd om at huske de fattige.

– Jeg pegede nærmest ind i kameralinsen og sagde, at de mange russere, som de senere år har tjent gode penge, har en forpligtigelse til at tage sig af de svage i samfundet, siger han.

Selv har han viet sit otium til velgørenhedsarbejde i Rusland, så når han får taletid som prins, forsømmer han ingen anledning til også at opfordre til mere hjælp til de svage i det russisk samfund.

Prins Dimitri Romanoff er tipoldebarn af zar Nikolaj I. At enkekejserinde Dagmar vender hjem til Rusland har længe været et ønske for 80-årige Dimitri Romanoff.

– Kejserinde Maria Fjodorovna og Alexander III havde et tæt ægteskab. De var et par, som stod hinanden meget nær. Jeg mener, at en hustru skal være hos sin mand også i døden, siger Dimitri Romanoff.

Han blev født i Frankrig i Antibes i Provence, hvor han voksede op sammen med andre efterkommere af det russiske aristokrati i eksil. I 1936 flyttede familien Romanoff til Italien, hvor de slog sig ned i Rom. Dimitri Romanoffs farmor var søster til den italienske dronning, som hjalp familien med at opbygge et nyt liv i Italien. Siden 1959 har han boet i Danmark. Under en ferierejse i Danmark forelskede han sig i nu afdøde Jeanne von Kauffmann. Skønt han har titel af prins, har han i mange år passet et arbejde som bankfuldmægtig.

– Inderst inde er jeg russer. Den russiske historie er med årene kommet til at betyde stadig mere for mig. Jeg føler, min slægt er mig nær, skønt de er døde. I forhold til de valg, jeg træffer, tænker jeg på, hvordan jeg kan ære min familie, siger Dimitri Romanoff, som aldrig selv har fået børn.

Den værste dag i Dimitri Romanoffs liv var den dag i 1998, hvor han som repræsentant for zarfamilien var inviteret til det retsmedicinske laboratorium i Jekaterinenburg, hvor de ni skeletter af zar-familien kom i kister og blev sendt videre til Sankt Petersborg og begravet i den katedral, hvor dronning Dagmar snart skal genbegraves. Zarfamilien blev henrettet i hemmelighed i 1918, og fundet af de ni skeletter blev hemmeligholdt indtil kommunismens fald.

– Jeg stod to en halv time i laboratoriet og kunne næsten ikke holde det ud. Jeg så, hvordan skeletdele blev taget op af beholdere og anbragt i de ventende kister. Alle de historier, som jeg har fået fortalt af min far om disse personer, blev levende for mig, siger Dimitri Romanoff.

Prins Dimitri Romanoff er med om bord på søværnets skib, Esben Snare, som transporterer de jordiske rester af kejserinden til Sankt Petersborg.

– Jeg takker Gud for, at jeg får lov til at opleve dette. Men det bliver nogle anstrengende dage. Min kære religion holder messer, som varer i hvert fald to timer. Mindemessen i Sankt Petersborg bliver fysisk krævende, fordi man skal stå op i mere end to timer. Jeg ved af erfaring, at det gælder om at gå i knæ, hver gang der bedes Fadervor i messen, for at hvile benene, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk