Privatpersonen, der flyttede statens motorvej

Mens Silkeborg i weekenden holder ”Danmarks største vejfest”, fejrer Jakob Løchte naturen og demokratiet med de folk, der hjalp ham med at overbevise politikerne om en linjeføring uden om den fredede Gudenådal

 I 2003 fremlagde Jakob Løchte sit bud på en alternativ linjeføring for den omstridte motorvej ved Silkeborg over for Folketingets Trafikudvalg. Tre år senere valgte regeringen netop den linje, selvom Vejdirektoratet anbefalede en anden linje, der gik gennem den fredede Gudenådal. Og i 2008 fik regeringen flertal for linjen, da DF og De Radikale tilsluttede sig. I weekenden åbner Silkeborgmotorvejen for trafik – efter mere end 20 års politisk tovtrækkeri. –
I 2003 fremlagde Jakob Løchte sit bud på en alternativ linjeføring for den omstridte motorvej ved Silkeborg over for Folketingets Trafikudvalg. Tre år senere valgte regeringen netop den linje, selvom Vejdirektoratet anbefalede en anden linje, der gik gennem den fredede Gudenådal. Og i 2008 fik regeringen flertal for linjen, da DF og De Radikale tilsluttede sig. I weekenden åbner Silkeborgmotorvejen for trafik – efter mere end 20 års politisk tovtrækkeri. – . Foto: Thorkild Amdi/Scanpix.

I dag begynder den store motorvejsfest i Silkeborg. Og ”Danmarks største vejfest” fortsætter lige indtil søndag aften, hvor den nye motorvej åbnes for trafik.

Søndag klokken 16.30 bliver snoren klippet af kronprins Frederik, og forinden har byen både budt på festsejlads med Hjejlebådene og masser af koncerter. Byen og kommunen fejrer, at danmarkshistoriens længste motorvejssag endelig er blevet omsat til asfalt – efter godt 20 år med politisk tovtrækkeri og masser af skænderier.

Men lidt uden for byen er der inviteret til en anden fest. En privat fest i et forsamlingshus, hvor ingeniør Jakob Løchte som en del af Foreningen til bevarelse af freden i Gudenådalen har inviteret 100 mennesker til middag og dans for at sige tak for deres hjælp i kampen for den linjeføring, der fik motorvejen væk fra et fredet og naturskønt område ved Gudenåen.

Det var nemlig Jakob Løchte, der som privat borger i den daværende Gjern Kommune begyndte at tage kampen op imod politikernes og Vejdirektoratets foretrukne placering af den nye motorvej, den såkaldte Resendallinje.

En placering, der ville have ført motorvejen helt tæt på familien Løchtes gård, hvor konen driver landbrug. Men også gennem Danmarks største og bedst bevarede smeltevandsdal, hvor man i givet fald skulle ophæve en national fredning.

Jakob Løchte begyndte at nærlæse Vejdirektoratets rapporter – og undrede sig. For de mange undersøgelser af trafikaflastning, støjgener, trafikuheld og forurening så ud til at være underordnede i forslaget om Resendallinjen.

Og som daværende produktchef hos pumpevirksomheden Grundfos vidste Jakob Løchte, at det ellers er dyrt nok at få lavet den slags undersøgelser – hvorfor så ikke bruge dem?

På en ferie i Grækenland gik han så i gang med at slå nye streger på kortet over området, og han fik tegnet den såkaldte Kombilinje, der altså nu kan indvies som Silkeborgmotorvejen. Men vejen gennem det politiske system var barsk, og han mødte også modstand blandt erhvervsfolk og lokale borgere, der opfattede ham som en egoist, der bare ikke ville have motorvejen gennem sin egen baghave.

”Og selvfølgelig var det hårdt indimellem. Men jeg er ret stædig af natur, og vidste at hvis jeg ikke gjorde noget, var sagen tabt. Min kone stod også helt af på et tidspunkt og sagde, at nu gik hun ud til sine får – ’så kan du lege motorvej’,” fortæller nu 56-årige Jakob Løchte.

Det, som Jakob Løchte selv kalder ”stædig”, betegner daværende Venstre-borgmester i Gjern Kommune, Ella Porskær, som ”konstruktiv” og ”helhjertet”.

”Det er jo ret usædvanligt, at en flok borgere med Jakob Løchte i spidsen faktisk ender med at få foretræde i Statsministeriet – og få vendt den politiske stemning, endda med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som kampfælle. Men Jakob Løchte er en ildsjæl, der altid havde argumenterne i orden. Han havde gjort sit hjemmearbejde og havde svar parat på alle kritikernes kommentarer. Derfor synes jeg faktisk, at man kalde Silkeborgmotorvejen for en sejr for demokratiet – for den er et bevis på, at hvis du har de bedste argumenter, så kan du bære din idé igennem. Selvom der er stærke interesser, der vil noget andet,” siger Ella Porskær.

I dag er modstanden da også sværere at få øje på. Og Jakob Løchte har fra sidelinjen fulgt, hvordan retorikken for ham at se er vendt fuldstændig.

”Da jeg kom frem med mit forslag i 2002, talte man om, at jeg var med til at dele byen i to. Nu virker det da heldigvis, som om langt de fleste bare glæder sig til, at motorvejen åbner, og både borgmesteren og transportministeren har været ude at kalde den ’en af landets smukkeste’. Så for mig at se, er det ikke kun en sejr for demokratiet, men også for naturen, at man som borger ikke bare lægger sig fladt ned, når politikerne er på vej med en forkert beslutning,” lyder det fra Jakob Løchte.