Hvis man har en forestilling om, at humaniora og naturvidenskab er to uforenelige størrelser, har man sandsynligvis ikke hørt om Andreas Roepstorff.
Den internationalt anerkendte professor i hjerne- og kognitionsforskning fra Aarhus Universitet bevæger sig nemlig fortroligt rundt på begge områder – og i krydsfeltet. Med en kemiker som far og en sociolog som mor havde han allerede fra en tidlig alder et ben i hver af de videnskabelige lejre.
Derfor var det da heller ikke nemt for ham at vælge, hvilket fodspor han skulle træde i, da han i sin tid begyndte på Aarhus Universitet. Her flyttede han flere gange rundt mellem forskellige uddannelser, fordi han ikke kunne beslutte sig for, om humaniora eller naturvidenskab var det rette for ham. Når han kun beskæftigede sig med det ene, savnede han det andet. På naturvidenskab var han ”den bløde”, på humaniora ”den hårde”.
Løsningen blev at tage både en kandidatgrad i biologi og antropologi sideløbende. Antropologien har dog altid haft en større plads i hjertet, erkender Andreas Roepstorff, for biologien kan ikke i samme grad give svarene på, hvad det vil sige at være et socialt og kulturelt væsen, og det var da også i antropologi, at han i 2002 blev ph.d.
Tværfagligheden bruger han dagligt som centerleder på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, hvor forskere samarbejder på tværs af traditionelle faggrænser for at blive klogere på samspillet mellem mennesker. Selv forsker han i krydsfeltet mellem antropologi, neurovidenskab og kognitionsforskning, og hver dag bekræftes han i, at universitetet er den rette arbejdsplads for ham. For livet her bevæger sig på én og samme tid langsomt og hurtigt, fortæller Andreas Roepstorff. Langsomt, fordi man er forpligtet på en tradition og interesserer sig for spørgsmål, der ”ikke sådan lige går af mode”. Hurtigt, fordi der hele tiden kommer nye folk til med nye idéer og impulser.
Andreas Roepstorff har gennem karrieren selv skabt betydelig forskningsmæssig fornyelse, hvilket han også er blevet hædret for. I 2015 modtog han eksempelvis en af Carlsbergfondets to store forskningspriser for sin tværvidenskabelige forskning i menneskers kultur og biologi.
På Kristeligt Dagblad er Andreas Roepstorff én blandt flere skribenter, der hver uge skriver om etik i formatet ”etisk set”. Han har blandt andet skrevet om løb som nutidens kollektive smerteritual, og senest hvordan vi alle bruger apps på mobilen til at måle og veje vores liv ned til mindste detalje, når det kommer til søvn, træning og stress – konkrete hverdagsting, som, pointerer Andreas Roepstorff, er i tæt berøring med de store spørgsmål, forskningen søger svar på.
Når Andreas Roepstorff ikke befinder sig på sit kontor på Aarhus Universitet, holder han af at være i bevægelse – til fods, i løb, på cykel eller i kajak. På natbordet ligger Andreas Roepstorffs yndlingsbog ”Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov, som skal genlæses, når han og sønnen engang i fællesskab får tygget sig gennem Harry Potter-bøgerne.
Han har seks børn med sin hustru, Karen Grøn, der er direktør på kunstmuseet Trapholt. Parret bor på en lille gård nær Fredericia.