Ganske vist har den 62-årige professor Klaus P. Mortensen både undervist i H.C. Andersen og skrevet en bog om ham, "Svanen og Skyggen. Historien om unge Andersen" (1989), og tilmed blev han i 1991 tildelt Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen-Legat. Alligevel er H.C. Andersens forfatterskab ikke det, der i Mortensens hidtidige løbebane har indtaget hovedrollen. Han har, som han selv siger, "meget mere være forlovet med Henrik Pontoppidan".
Imidlertid tillod Klaus P. Mortensen sig også en "forlovelse" med morgendagens fejrede fødselar, da han indvilgede i at forestå redaktionen at Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs og Gyldendals igangværende udgivelsesprojekt i 18 bind omfattende H.C. Andersens samlede værker. Det er den første samlede udgave siden "Samlede Skrifter", som digteren selv foranstaltede og delvis også selv forestod. Dette værk, som havde flere mangler, udkom fra 1854 til 1879. Som Klaus P. Mortensen bemærker, ville det have været en skandale, hvis ikke fejringen af 200-året for H.C. Andersens fødsel havde resulteret i, at vi "omsider får en tidssvarende udgave af hans værker".
Det blev ikke et lykkeligt førstegangsmøde med digteren, da Klaus P. Mortensen som barn fik læst H.C. Andersen-eventyr. På grund af de valgte af slagsen opfattede han Andersens verden som meget sørgelig. Og det indtryk blev i første omgang stående.
Noget af det, der fascinerer Klaus P. Mortensen ved H.C. Andersen, er, at den, der i skiftende livsfaser vender tilbage til hans forfatterskab, hver gang kan opdage nye sider ved det. Det har Mortensen selv gjort. Efter at han i sin egenskab af hovedansvarlig for udgivelsen af de samlede værker har gennemlæst forfatterskabet flere gange, er han blevet slået af dets mangfoldighed. Han synes ikke, at man – og heri medregner han sig selv – har været tilstrækkeligt opmærksom på, at kvaliteterne hos Andersen ikke udelukkende repræsenteres af eventyrene, men også af de andre genrer, som han udfoldede sig i, blandt andet romanerne og rejseskildringerne. Mortensens interesse for H.C. Andersen er i høj grad blevet genvakt i kraft af mødet med de mindre påagtede sider af digterens værk.
Klaus P. Mortensen, der bor på Frederiksberg, blev i 1971 cand.mag. i dansk og kristendomskundskab fra Københavns Universitet. Derefter var han først amanuensis i dansk litteratur, og fra 1975 til 1997 lektor samme sted. I 1997 blev han professor ved Danmarks Lærerhøjskole – nu Danmarks Pædagogiske Universitet. Han fratrådte i 2001. Mortensen, der er medlem af bestyrelsen for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, var i en periode i 1980'erne litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad. Han har blandt andet udgivet "Ironi og Utopi. En bog om Henrik Pontoppidan" (1982), "Himmelstormerne. En Linje i dansk Naturdigtning" (1993), "Spejlinger. Litteratur og refleksioner" (2000) samt redigeret "Udenfor murene - fortællinger fra det moderne gennembruds København" (2002).
For knap en snes år siden forelskede Klaus P. Mortensen sig "håbløst og naivt" i billedlkunsten fra H.C. Andersens tid. Denne sent opblussende interesse, der også afspejler sig i Mortensens forfatterskab, har haft stor relevans for hans beskæftigelse med "den kolossalt visuelle", "øjemennesket" og "billedmageren" H.C. Andersen. I det hele taget er Klaus P. Mortensen meget opmærksom på betydningen af at kende sideveje til skønlitteraturen. Det var årsagen til, at han i sin tid valgte at studere kristendomskundskab. Hans synspunkt er, at den, der vil studere en fundamentalt kristen kultur som den danske nødvendigvis må have et indgående kendskab til kristendommen.