Lene Hjære Østergaard er ud af en familie med mange forskellige kirkelige traditioner. Hendes oldemor på fædrene side var med til at stifte den første grundtvigianske frimenighed på Fyn, og hendes morfar var aktiv i Kirkefondet. Og selv kom hun meget i Lindevangskirken, der er kendt som missionskirke, gennem hele sin barndom.
Alligevel stod der ikke præst skrevet på ønskesedlen, da Lene Hjære Østergaard gik på forsøgsgymnasium i Herlev først i 1980'erne. Helt i tråd med den socialistiske ånd på stedet og billedet af Jesus som et verdsligt og ikke religiøst ideal, tænkte Lene på at læse samfundsfag.
Det ændrede sig radikalt efter en udvekslingsrejse til Colombia, hvor Lene mødte en schweizer, som totalt lagde sit liv i Guds hænder, når han tomlede landet rundt uden en øre på lommen i den faste tro på, at Gud ville sørge for mad og nattely. Hans overbevisning virkede stærkt på Lene Hjære Østergaard, som tog med. Hun havde dog medbragt lidt reservekapital. Og det var på den tur, at hun fandt troen igen.
Lige siden har det enkle møde med Jesus og med Gud fascineret Lene Hjære Østergaard. Hun begyndte at læse teologi, da hun kom tilbage til Danmark. Samtidig arbejdede hun som sygehjælper og var meget aktiv i Dansk Ungdoms Fællesråd. For eksempel som organisationens repræsentant ved et stort møde i Nicaragua i 1990, som var det første efter flere års borgerkrig.
Det internationale har altid været vigtigt for Lene Hjære Østergaard, som også er meget optaget af økumeni. "Vi har så meget tilfælles med vores kristne brødre og søstre," mener hun. Selv var hun dog ikke sikker på, at teologistudiet skulle munde ud i en præstestilling.
– Men jeg oplevede, at Gud skubbede på og åbnede dørene i den retning, fortæller Lene Hjære Østergaard.
Hun fik allerede under præsteuddannelsen på Pastoralseminariet arbejde som præst i Adventskirken. Og den kirke er hun slet ikke færdig med efter 10 år, selvom Lene Hjære Østergaard allerede på Pastoralseminariet lærte, at man som nyuddannet kun skal være syv-otte år i sit første embede.
Men der er så meget, som holder hende i Vanløse: Børne- og ungdomsarbejdet for eksempel, men også at formidle, at Gud ikke er en fjern skikkelse, som man skal kunne en masse teologi for at komme tæt på.
– Men at Han altid er til stede for den, som søger Ham, som hun udtrykker det.
På privatfronten er Lene Hjære Østergaard gift med Niels Jørgen Østergaard, præst i Islev Kirke, og sammen har de sønnen Rasmus på fire år.
Lene Hjære Østergaard beskrives som en idérig og behagelig person, der ikke er bange for komme ud over rampen med sit budskab – men som heller ikke søger rampelyset for enhver pris. Hun kan altså sige både ja og nej, hvilket også viser sig ved, at man i Adventskirken har et fint arbejdsklima. At tonen er så god mellem samtlige faggrupper i kirken har Lene Hjære Østergaard sammen med præstekollegaen Erik Meier Andersen en stor andel i, lyder vurderingen.