Prøv avisen
Portræt

Psykolog med øje for det spirituelle

I løbet af de senere år er Peter Elsass’ fascination af kristendommen vokset, og han definerer i dag sig selv som kristen. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

En dårlig oplevelse med en skolepsykolog fik Peter Elsass til at blive psykolog. I de seneste knap 50 år har han udfordret psykologien ved at inddrage spiritualitet. I dag fylder han 70 år

”Jeg var omkring 10 år og var nok lidt stille i det. Så en dag kom der en dame i spadseredragt ind i klassen og sagde, at hun skulle tale med en Peter Elsass. Hun tog mig med op på sit kontor, og den oplevelse, jeg fik der, gjorde et uudsletteligt dårligt indtryk på mig. Så jeg besluttede, at jeg ville være psykolog og vise, at man kunne gøre det bedre, end damen gjorde.”

Peter Elsass, professor emeritus i psykologi, smiler selv lidt af den forklaring på sit studie- og karrierevalg. Men dagens 70-års-fødselar fastholder samtidig, at den dårlige oplevelse med skolepsykologen var afgørende for hans valg af psykologien som sit virkefelt.

Hans kritiske blik på faget er da heller ikke forsvundet med tiden, men snarere blevet skærpet – ikke mindst via mange projekter, som har ført ham ud over de almindeligt vedtagne grænser for hans fag.

Ved at anskue psykologien udefra og inddrage metoder og teorier fra blandt andet antropologi, filosofi, sundhedsvidenskab og historie har han skabt film og bøger om så forskellige emner som indianerliv, sundhedspsykologi, torturoverlevelse og psykoterapeutisk behandling af traumatiserede flygtninge samt buddhistisk psykologi og senest ensomhed i både den gode og onde version.

Bogen ”Kunsten at være alene” udkom sidste år, og i den forbindelse fortalte Peter Elsass her i avisen, hvordan han – for at udforske og forstå ensomhed i praksis – havde ladet sig isolere i en hule i Nordindien i en hel måned.

Før han kastede sig over studier af ensomhedens historie og væsen, havde han gennem en årrække besøgt etniske minoriteter i Latinamerika, skrevet og lavet film om dem og forsket i tibetanske torturoverlevere og deres evne til at leve med deres traumer efter frigivelse fra kinesiske fængsler.

I mødet med disse torturoverlevere blev det klart for Peter Elsass, at den vestlige psykologi manglede evnen til at indtænke spiritualitet og tro. Torturoverleverne pegede typisk på netop den buddhistiske praksis og spiritualitet som den vigtigste ressource for dem, og det udfordrede Peter Elsass så meget, at han dels begyndte at praktisere buddhistisk meditation for at forstå buddhismen mere indefra, dels skrev en bog om buddhistisk psykologi i et forsøg på at åbne sit eget fag for at tænke nye dimensioner ind.

De uortodokse metoder og interessefelter har han nemlig hele tiden insisteret på at bringe i samspil med den mere traditionelle akademiske verden på universiteterne.

Fra 1996 til 2016 var han professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet. Peter Elsass er pensioneret, men holder mange foredrag. Han er i faglig kontakt med teolog og sognepræst ved Marmorkirken Mikkel Wold, der ligesom Peter Elsass interesserer sig for forholdet mellem psykoterapi og sjælesorg.

Desuden kommer Peter Elsass jævnligt til gudstjeneste i Marmorkirken, hvor han oplever, at kombinationen af kirkerummet, teksten og ritualerne ofte kan give det særlige ”klik”, der med hans egne ord ”giver et nyt, klart syn på verden”.

Peter Elsass er ikke vokset op med kirkegang, og i en årrække fyldte den buddhistiske meditationspraksis mere i hans forskning og private liv end kristendommen.

Men i løbet af de senere år er Peter Elsass’ fascination af kristendommen og de kristne grundtekster vokset betydeligt, og han definerer i dag sig selv som kristen og anser buddhistisk inspireret meditation for en metode, han kan inddrage, uden at han af den grund bliver buddhist.

I kristendommen finder han, som han siger, ”en dybde, som jeg ikke har fundet andre steder, og som jeg blandt andet har fået øje på i mødet med spirituelt dybe mennesker.”

Peter Elsass’ næste projekt handler om frygt og det samspil, der er mellem ydre, samfundsmæssige faktorer som terrorisme og sindet.