Da Thomas Kristensen for snart 20 år siden kom til Hvide Sande var det, foruden ambitionerne om at blive sognet en god præst, med en drøm om at lære at finde rav.
Læretiden må nu siges at være udstået, for forleden fandt han sit hidtil største stykke rav. En klump, der svarer til en lille håndfuld, lå og skvulpede rundt i noget tang på en halv meters dybde ude i Ringkøbing Fjord, og så kan det nok være, at han fik sit net frem og hevet klumpen i land.
”Det var fantastisk,” siger han om oplevelsen og nyder nu hver dag at se ravstykket ligge og pynte i hjemmet.
For selvom prisen er god, og især kineserne i øjeblikket er storaftagere af rav, skal fundet ikke sælges.
Der er mest rav at finde fra november til april, og det var da også en vinterdag, Thomas Kristensen fandt sit første lille stykke forstenet harpiks. Året var 1997, og det var omkring et halvt år efter, han var kommet til Hvide Sande fra sit davæ-rende embede i Nr. Snede.
Gode folk fra menigheden havde vejledt ham kyndigt om ravsøgning, og en dag var han på rette sted på rette tidspunkt. Ligesom de fleste andre ravsamlere blev sognepræsten betaget af det glimt, Danmarks eneste naturlige ædelsten kan give i beskidt tang, og da han skulle sove om aftenen, følte han det, som om det glimtede inde bag øjnene på ham.
”Rav er som Guds smil, somme tider er det et lillebitte smil, andre gange er det større, men det er altid et glimt af skønhed, der får mig til at tænke på Paradiset,” siger han.
Fascinationen hænger også sammen med, at ravet har ligget derude i tusindvis af år. I Vestjylland er de ældste bygninger kirkerne, men de små gyldne klumper rav er betydelig ældre.
Sidste år udgav Thomas Kristensen bogen ”Det store i det små – om at finde rav og andre kostbare perler”, hvor han med smittende begejstring fortæller om glæden ved at vandre i al slags vejr iført langskaftede gummistøvler og bevæbnet med net og brækket roehakker. Og selvom der er konkurrence blandt ravsamlere om at finde de bedste stykker, er hans udgangspunkt, at der er nok til alle, og han deler gavmildt ud af sin viden og samlerfiduser. Eksempelvis at rav skal findes på faldende vand, gerne efter en storm, og som regel ligger i bunker med det, han kalder ”godt skidt”. Det kan være tang og rørpinde og allerbedst er det, hvis der ligger en søstjerne eller en krabbe, der kan have slæbt det lette rav med ind på lavt vand eller helt ind på strandbredden. I øvrigt er det hans erfaring, at det oftest er lettere at finde rav ved Ringkøbing Fjord end ved Vesterhavet.
Thomas Kristensen er ikke den store motionist. I virkeligheden er han bedst tilpas, når han sidder ved sit skrivebord og forbereder et af de mange foredrag, han stadig holder i missionshuse og sognegårde. Men frisk luft gør ham godt, har han opdaget, og så er det ligesom blevet lettere at komme af sted, efter han er blevet bidt af ravfeberen.
68-årige Thomas Kristensen kommer fra landsbyen Hemmet i Vestjylland. Der var ikke tradition for boglige uddannelser i hans familie, og som 14-årig kom han derfor i lære hos den lokale købmand. Et treårigt ophold på handelsgymnasiet gav ham dog lyst til mere uddannelse, og i 1978 blev han teolog fra Aarhus Universitet. Det virkede som et naturligt valg, da han er vokset op i et hjem, hvor der, med hans egne ord, var et helt naturligt forhold til kristendommen. Han blev senere landskendt, da den daværende Venstre-politiker Jens Rohde, som i dag er medlem af De Radikale, for nogle år siden valgte at boykotte Folketingets åbningsgudstjeneste, fordi han ikke ville lytte til ”en sort, indremissionsk præst”. Præsten var Thomas Kristensen, der dog ikke kunne kende sig selv i den beskrivelse. For ham har kristendommen altid været forbundet med lys og glæde – ligesom ravet. Rohdes reaktion kostede da også partiet omkring 500 medlemmer i Vestjylland.
Thomas Kristensen er gift med Birthe Marie Kristensen, der er cand.phil. i kristendom og blandt andet har undervist og været kirkesanger. Parret har fire voksne børn og fem børnebørn.8