Prøv avisen
Portræt

Rebellen Ole fik udstødte ind i rampelyset

Ole Sørensen, der er chef for socialpsykiatrien på Langeland, tager på campingtur med de psykisk syge, kører øens alkoholikere til grænsen efter billige øl og slår et telt op i haven, hvis en hjemløs mangler husly. - Foto: B-film/DR

Ole Sørensen har i mere end 30 år arbejdet med socialt udsatte, men er via en tv-serie blevet kendt som rebellen fra Langeland. Diagnoser og kassetænkning giver han ikke meget for

Campingture med psykisk syge og udflugter med alkoholikere til den tyske grænse for at købe billig øl. Umiddelbart springer det ikke i øjnene som de typiske arbejdsopgaver for en kommunal leder inden for socialpsykiatrien, men det er eksempler på den utraditionelle tilgang, som 60-årige Ole Sørensen repræsenterer i bestræbelsen på at hjælpe Langelands marginaliserede beboere.

Han er aktuel i DR-programmet ”Rebellen fra Langeland”, som gennem tre år følger ham i hans arbejde med alkoholikere, narkomaner, kriminelle og psykisk syge i Danmarks fattigste kommune.

”Jeg arbejder med de mennesker, alle andre ikke gider have med at gøre,” siger han i programmet og fortsætter:

”Jeg vil gerne bevise, at dem, vi har kasseret, har en berettigelse i samfundet.”

Arbejdsdagen foregår i marken. Kommer en tilflytter til byen, opsøger Ole Sørensen selv vedkommende. Mangler en psykisk syg sin medicin, kører han ud og afleverer den. Blandt andet rykker han ud til førtidspensionist Luna Pedersen, så de 107 indlæggelser på psykiatriske sygehuse ikke bliver til 108. For det er i mødet med menneskerne, at tilværelsen for samfundets udstødte kan blive hvis ikke god så i det mindste tålelig.

Ole Sørensen er født i 1955. Tror han. Det står der i hvert fald på fødselsattesten, men han kommer selv i tvivl, for hjernen siger noget helt andet. Han voksede op i den lille jyske landsby Asferg mellem Randers og Hobro. Som 15-årig stak han til søs og har rejst både inden og uden for Europa og arbejdet på et skib, der sejlede kartofler til Grækenland.

”Det har givet mig en læring om mennesker, og hvor forskellige vi er. Og alligevel ligner vi hinanden. Jeg har lagt mærke til, at når jeg går på fortovet og kigger på alle andre, så går de på det samme fortov som mig. Så kan der ikke være den store forskel,” siger han.

Sidenhen har han uddannet sig som sygehjælper i Ebeltoft og efterforfølgende som plejer. I 1996 kom han til Langeland, hvor han gør en dyd ud af at møde de socialt udsatte i øjenhøjde. Han synes ikke, at der er noget videre hokuspokus i hans tilgang til socialpsykiatrien. ASF, kalder han det. Almindelig Sund Fornuft. Derudover har han de seneste 12 år siddet som henholdsvis formand og næstformand i Tved Sogns Menighedsråd.

Han ligner lidt en original med vildmandsskægget og det lange hår. Det ved han godt. For nogle år tilbage blev han kaldt ”Reserve-Jesus”. Men faktisk tror han, at det pudsige ydre gavner ham i arbejdet. For han ligner ikke alle andre. Og det gør dem, han arbejder med heller ikke.

”De ligner mig på en måde rent sjæleligt,” bemærker han.

Nu, hvor ikke kun Langelands beboere, men også resten af danskerne har kunnet se ham på skærmen, håber han, at den brede befolkning får øjnene op for de marginaliserede i samfundet. Særligt nu synes han, det fokus er vigtigt, fordi de socialt udsatte i forsvinder i de højrøstede debatter om flygtningestrømme, grænsekontrol og frikadeller.

”Jeg ved godt, vi skal hjælpe Gud og hvermand i verden. Det har jeg intet problem med. Men jeg synes, vi har glemt vores egne i øjeblikket. Min far sagde altid: 'Vi skal feje foran vores egen dør, før vi fejer for andres',” påpeger han.

Ole Sørensen er fraskilt og har to voksne sønner.