Formanden for Danske Gymnasier cykler altid gennem byen fra møde til møde, med cykelhjelm, men vel at mærke uanset vind og vejr.
Løb er også en motionsform, som altid har været på rektor Anne-Birgitte Rasmussens aktivitetsliste, og på den måde er hun synonym med den store bredde af danske unge, som håbefuldt begynder på landets gymnasier år efter år med fremtidsdrømmene rettet mod et ønskestudie.
I langt de fleste tilfælde har det indtil nu handlet om de lange, videregående uddannelser, og ikke om job som pædagog eller lærer.
Danske Gymnasier sendte i mandags et udspil på gaden som oplæg til debatten om mere erhvervs-orienterede gymnasier. Det lægger op til de videre politiske forhandlinger om den reform af gymnasierne, som blev standset af valget, og hvor flere politikere gav udtryk for, at gymnasierne skal huske erhvervslivet. I Anne-Birgitte Rasmussens brev til politikerne i forbindelse med udspillet skriver hun:
”Danske gymnasier er positivt indstillet på at styrke fagligheden og nytænke dannelsesbegrebet i en dialog både med de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser, således at de unge i højere grad målretter sig mod samfundets og erhvervslivets behov for kvalificerede medarbejdere.”
Bag tankegangen ligger, at fokus i for høj grad har ligget på universiteterne og ikke så meget på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor det rent faktisk viser sig, at mange studenter kommer til at gå.
Når Anne-Birgitte Rasmussen står i spidsen for udspillet fra landets gymnasierektorer, harmonerer det ganske godt med beskrivelsen af hendes daglige arbejdsstil, lyder det. Hun er fremtidsorienteret, både når det gælder fællesskabsfølelsen for samfundet, og når det gælder den enkelte elev på hendes eget gymnasium, Københavns Frie Gymnasium, som rummer mange mønsterbrydere. Hun har for øje, at det er de unge, som skal forme det danske samfund, og hun tror på, at hver eneste årgang nok skal spinge ud som studenter, når det bliver forår.
Bag hendes lidt stille person gemmer sig handlekraft og udholdenhed, beskrives det. Eller som det lyder fra elevside, så er hun ”benhård”, men ikke på den kolde måde, hvilket også kan beskrives som ekstremt dygtig og velovervejet.
Anne-Birgitte Rasmussen er født i 1959 og blev cand.scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet i 1984. Herefter var hun adjunkt ved Borupgaard Gymnasium frem til 1991, hvorefter hun skiftede til Helsinge Gymnasium, hvor hun også var inspektor. I 2001 blev hun rektor for Københavns Åbne Gymnasium. Hun har været medlem af bestyrelsen for Gymnasieskolernes Rektorforening, som nu hedder Danske Gymnasier, siden 2010.
Mangfoldigheden på hendes eget gymnasium er stor både kulturelt og religiøst. Her og på andre danske gymnasier har der jævnligt fra blandt andet muslimske elever lydt et ønske om et bederum. Anne-Birgitte Rasmussen har været en af de rektorer i landet, som i sine udtalelser mest kategorisk har afvist ønsket, for eksempel med denne udtalelse fra 2014:
”Fordi det grundlæggende er sådan, at når du går hen i skolen, så tager man derhen for at lære noget. Man går ikke derhen for at bede. Hvis man gerne vil bede, så går man hen i en kirke eller i en moské.”
Anne-Birgitte Rasmussen er gift og har tre børn fra et tidligere ægteskab.