Religionssociolog: Når man har midlerne, bør man gøre mest muligt for fællesskabet

Peter Birkelund Andersen har for tredje gang været med til at udarbejde religionsafsnittet i Den Danske Værdiundersøgelse, som er aktuel lige nu. Selv er han formet af sin tid som spejder, hvor fællesskabet var i centrum

Fagligt er kernen for religionssociologen Peter Birkelund Andersen at finde ud af, hvorfor mennesker handler, som de gør. –
Fagligt er kernen for religionssociologen Peter Birkelund Andersen at finde ud af, hvorfor mennesker handler, som de gør. – Foto: Leif Tuxen

Peter Birkelund Andersen har været i Kristeligt Dagblad de seneste dage, fordi han har været tovholder på en central undersøgelse om danskernes værdier. Men vil man forstå religionssociologens egne værdier, skal man tilbage til ungdommen.

Da Peter Birkelund Andersen i 1980’erne rejste til både Indien og USA, fik han nemlig bekræftet, hvad han selv troede på: Han så voldsom fattigdom begge steder, men det forargede ham mest, at fattigdommen i USA var så stor på trods af landets rigdom. Peter Birkelund Andersen, der er religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet, mente og mener stadig, at når man har midlerne, så bør man gøre mest muligt for fællesskabet.

Den tankegang stammer ifølge ham selv tilbage fra barndommen, hvor han var spejder og nød det i fulde drag.

”At være spejder var for mig et fristed, da jeg ikke havde det godt socialt i skolen. Spejderlivet var ikke konkurrencepræget, men fællesskabsorienteret. Vi skulle gøre næsten alt selv. Vi tog på teltture, det var vidunderligt,” siger han.

En, der har kendt Peter Birkelund Andersen hele hans arbejdsliv, er professor i religionssociologi ved Københavns Universitet Margit Warburg.

”Han er stadigvæk lidt spejder. Han er altid på cykel og har altid cykelhjelm på,” siger Margit Warburg.

Peter Birkelund Andersens barndom var også præget af, at faderen, der var zoolog, i en årrække var direktør i Zoologisk Have i København. Faderen blev direktør i 1956, da Peter Birkelund Andersen var to år. Via faderens stilling fik han lov til ting, som de fleste børn drømmer om.

”Jeg fik lov til at være i haven efter lukketid, hvor jeg kunne gå rundt med nattevagten. I sommerferien var jeg ovre i børnezoo, før haven åbnede, og jeg kunne cykle rundt efter lukketid,” siger han.

Peter Birkelund Andersens mor var geolog, og det var derfor en nærliggende tanke, at han selv skulle bruge sit liv i det naturvidenskabelige felt.

Men forældrene opfordrede ham til at søge andre steder hen og fordrede også en interesse i historie. I 1972 begyndte Peter Birkelund Andersen som 18-årig på religionssociologi på Københavns Universitet, og her blev han formet af den berømte religionshistoriker og modstandsmand Arild Hvidtfeldt.

Han var en af grundene til, at Peter Birkelund Andersen i 1982 for første gang drog til Indien for at udføre feltarbejde.

Siden er han vendt tilbage så mange gange, at han ikke helt har tal på det. Og han mærker stadig indflydelsen fra Arild Hvidtfeldt i dag.

”Han har betydet umådeligt meget med sine store, brede historiske tilgang, der tiltaler mig. Han er en af dem, der har fået indlejret i mig, at det er spændende at se på, hvorfor mennesker handler, som de gør. Det er også det, som gør, at jeg i dag er med til at udarbejde en undersøgelse som Den Danske Værdiundersøgelse,” siger Peter Birkelund Andersen.

Han arbejder dagligt med religion, men vil beskrive sig selv som neutral over for religion, både fagligt og privat. Han har dog en beundring over for det sociale engagement, der er på et kirkeligt grundlag.

”Det har en klang af den barmhjertige samaritaner, der ikke fokuserer på egen vinding eller godhed,” siger Peter Birkelund Andersen.

Det er ikke kun i forhold til det vigtige sociale fællesskab, at tiden som spejder fik en stor indflydelse på forskeren.

I dag er Peter Birkelund Andersen gift med en gammel spejderveninde. Når han ikke er sammen med sin kone, er han af og til ude at rejse. Han rejser gerne til Nordeuropa eller de nordiske lande, men begiver sig også ofte ud i København for at lede efter det, som han kalder stemningsfulde steder.