Prøv avisen

Sædbankdirektør har lært af en gammel sag

Peter Bower, direktør for sædbanken Nordic Cryobank, har sendt breve rund til fertilitetsklinikkerne, hvor han forklarer, hvordan han ser på sagen om arvelige sygdomme i donorsæd og nævner, at banken har lært meget af forløbet. – Foto: Jacob Crawfurd/Nordic Cryobank.

Peter Bower, direktør for sædbanken Nordic Cryobank, er endt i en medieorkan, fordi DR har genoptaget en sag om donorsæd, der har givet ni børn en arvelig sygdom

Direktør for sædbanken Nordic Cryobank Peter Bower har travlt. Efter at være kommet i vælten igen med en sag, der var oppe i 2009 og 2011, er han begyndt at sende breve rundt til fertilitetsklinikkerne, hvor han forklarer sagens forløb. Sagen handler om, at sædbanken har solgt sæd fra en donor, der har den arvelige sygdom NF1. En sygdom, der giver knuder i huden og risiko for abnorm knogledannelse.

LÆS OGSÅ: Loven strammes efter skandale med donorsæd

Sædbanken har solgt donorens sæd i så mange portioner, at ni donorbørn i dag går rundt med sygdommen. Derfor er den blevet kritiseret for at være for langsom til at holde op med at sælge sæd fra donoren med den arvelige sygdom. Donoren valgte i øvrigt selv at stoppe, før sædbanken kom til bunds i sagen i 2009.

Peter Bower har været direktør for sædbanken Nordic Cryobank siden 2003. Det var med hans egne ord tilfældigheder, der fik ham ind i fertilitetsbranchen. Men ikke tilfældigheder, der har fået ham til at blive der, for han mener, at det er en fantastisk branche, og han oplever kun få, der drager ud af den igen.

Det er en spændende branche, fordi man får lov at hjælpe mennesker i verden med et dybfølt ønske om at få børn. Vi har ikke samme negative sider, som mange andre dele af lægevidenskaben har. Selvfølgelig kan det være tragisk, hvis det ikke lykkes at få børn, men man dør ikke af det, siger Peter Bower.

Han får ugentligt tilbagemeldinger fra forældre, der har fået donorsæd fra Nordic Cryobank.

Det er så vigtig og glædelig en ting at hjælpe folk med at få børn, og man kan ikke undgå at blive rørt, når man får et foto af et donorbarn, siger han.

Peter Bower blev født i Thisted i 1972 af en dansk mor og amerikansk far. Før direktørtitlen i Nordic Cryobank studerede han kemi på Aarhus Universitet med en afstikker til University of Washington. Fra Aarhus Universitet fik han en kandidatgrad i kemi i 1997, og han påbegyndte samme år et ph.d.-studium i fysisk kemi på University of Washington. Ph.d.en blev afsluttet i 2001.

Da han fik ph.d.-graden, ville Peter Bower ikke gå den slagne vej og få en forskerkarriere. Han havde lyst til noget helt andet og arbejdede derfor to år i sædbankbranchen i USA. Det gav ham mod på selv at starte Nordic Cryobank i Danmark.

Arbejdet i USA havde givet ham gode kontakter inden for området, og derfor virkede det ligetil at fortsætte dér. Samtidig kan han bruge sin uddannelse i arbejdet, fordi det med hans ord er vigtigt at forstå nedfrysningsprocessen og det at fryse celler ned.

Af samarbejdspartnere bliver han kaldt en kreativ mand og en god sparringspartner, der drager omsorg for de berørte mennesker, som får donorbørn.

Peter Bowers bedste oplevelse som direktør har været at se virksomheden vokse og medarbejderne udvikle sig. Omvendt er den værste oplevelse ganske tæt på, for det er nemlig den mediestorm, han står midt i nu, udløst i denne omgang af DRs nyhedsmagasin 21 Søndag.

Og så går det naturligvis Peter Bower på, når der kommer syge børn ud af insemineringen. Omvendt mener han, at fertilitetsklinikkerne skal blive bedre til ikke at underspille risikoen for at få børn med sygdomme, for de kan ikke screene for alt.