Sårbare politikere vinder folks tillid

Teolog. Folkesocialist. Datter, mor, klimaforkæmper og medlem af Europa-Parlamentet. Margrete Auken fylder 75 år i dag og svarer her på en række store spørgsmål om livet

Margrete Auken har lavet flere dramatiske skift i sit liv, både teologisk og politisk. Det skal man være parat til, siger hun. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.
Margrete Auken har lavet flere dramatiske skift i sit liv, både teologisk og politisk. Det skal man være parat til, siger hun. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv i de seneste år?

Politikeren og mennesket i mig kan ikke adskilles, og derfor vil jeg nævne klimaet, der for alvor er kommet på dagsordenen. Jeg har været dybt engageret i klimaet, naturen og miljøet i 30 år og kan ligesom Greta Thunberg briste i gråd af raseri over tingenes tilstand. Som bedstemor til otte håber jeg ikke, at det er for sent, alvoren går op for folk.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Årene, hvor min mand og jeg havde vores tre børn boende hjemme i Valby, både da de var små og større. Meget af tiden sad jeg i Folketinget, men sørgede altid for at være hjemme til middagsmad, hvis jeg kunne slippe af sted med det, og være sammen med familien. Jeg har læst utrolig meget højt for mine børn, helt indtil de var 13-14 år. Det var en meget lykkelig tid.

Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Mine forældre. De var begge læger og fik fem børn i rap. Mor fik nærmest en verdensberømmelse på halsen, da hun i 1953 udgav sin disputats (undersøgelser af unge kvinders seksuelle adfærd, red.). Hun var et kolossalt forbillede for mig, men nok så vigtig var min far, der altid bakkede hende op og var stolt af hende. Han havde maskulin selvfølelse nok til aldrig at føle sig truet, og deres forhold står stærkt for mig.

Hvilket råd ville du give til andre kvinder, der vil gå ind i politik?

Hvis de er til mænd, skal de anskaffe sig nogle stærke mænd, der ikke er bange for dem. Og så skal man passe på sit eget væsen, nærvær og dagligdagssproget og på ikke at blive formet af spindoktorer. Svar på spørgsmålene, vær til stede. Nok er man sårbar, hvis man gør det, men det er sådan, man vinder folks tillid som politiker. Det råd har jeg givet videre mange gange. Derudover skal man være villig til at lytte og skifte position, hvis ens holdninger er uholdbare. Jeg har lavet nogle dramatiske skift i mit liv, både teologisk og politisk. I slutningen af 1960’erne brød jeg med Tidehvervsbevægelsen og deres abstrakte teologi, og det hjalp mig senere til at blive en bedre præst. Jeg har flyttet mig på EU og på Nato og sikkerhedspolitik. Fordi jeg, ja… (pause, red.) fordi jeg kunne se og opleve, at det, jeg mente, var forkert. Selvom det var lige ved at koste mig min plads i SF.”

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Den største sorg er tabet af min mor. Hun blev 54 år, og jeg var lige fyldt 23 år, da hun døde. Hun var mit livs vigtigste vidne, men nåede ikke at se mig som voksen og møde mine børn. Det er et savn, jeg stadig har, selvom det er over 50 år siden.

Hvad har bragt dig størst glæde her i livet, udover din familie?

Mine mange venner. Jeg har altid sagt, at gode fester er varige forbrugsgoder, og gode venskaber er noget af det vigtigste her i livet. Jeg har fået nye, nære venner hele livet og har stadig ældgamle tilbage fra skoletiden. Man kan en masse ting med venner, man ikke kan alene.

Beskriv en scene fra din barndom?

Jeg elskede min farbror Johs og husker hans fantastiske evne til at fortælle historier. Som små sov vi seks børn på samme værelse – min kusine og os fem søskende. Særligt én aften, jeg har ikke været mere end fem-seks år, hvor han kom ind og reciterede hele ”Terje Vigen” (et digt af Henrik Ibsen, red.); ”Der boede en underlig gråsprængt en på den yderste, nøgne ø”, og så videre. Jeg kan endnu fra kanten af min overkøje se Johs stå der midt i værelset. Det var en stor rigdom i min barndom.