Samtaler om livet kan redde hans dag

Tidligere sognepræst Thomas Kristensen missionerer lige gerne for jægere og ravsamlere som for kirkegængere. I morgen fylder han 70 år, og i januar udkommer hans nyeste bog, hvor han anskuer livet fra et rutebilsvindue

Thomas Kristensen, der indtil november 2014 var sognepræst i Hvide Sande, bor stadig i byen og holder meget af at gå på ravjagt ved Ringkøbing Fjord. Det skrev han for et par år siden en bog om. –
Thomas Kristensen, der indtil november 2014 var sognepræst i Hvide Sande, bor stadig i byen og holder meget af at gå på ravjagt ved Ringkøbing Fjord. Det skrev han for et par år siden en bog om. – . Foto: Anette Ingemansen/Impuls.

For et par uger siden, da Thomas Kristensen var ude at lede efter rav ved Ringkøbing Fjord, mødte han en jæger. De to faldt i snak om dagens bytte. På et tidspunkt spurgte jægeren, om ikke Thomas Kristensen var ”ham der præsten”. Det kunne han kun bekræfte. Godt nok gik Thomas Kristensen på pension for fire år siden fra embedet som sognepræst i Hvide Sande, men han afløser stadig gerne ved gudstjenester rundtomkring, ligesom han hver uge holder en times bibelstudie for en trofast flok ældre i sit gamle sogn, hvor han stadig bor. Mindst en gang om ugen er han desuden ude at holde foredrag i missionshuse og sognegårde. Men selvom Thomas Kristensen, der er født og opvokset i et indremissionsk hjem i landsbyen Hemmet på den anden side af Ringkøbing Fjord, stadig færdes meget i kirke og missionshus, holder han lige så meget af at missionere for folk, der ikke er hjemmevante nogen af de to steder. Som nu jægeren, som han stødte på under sin ravjagt.

”Den slags samtaler om livet, hvor man taler om både stort og småt, og jeg kan fortælle om det, jeg tror på, kan redde min dag. Af samme grund er jeg uforbederlig folkekirkemand, ja, vel nærmest folkekirkefundamentalist, selvom det ord nemt kan blive misforstået. Folkekirken er en fantastisk platform for at nå ud til alle slags mennesker,” siger han.

Misforstået følte Thomas Kristensen sig, da han i 2003 blev valgt af daværende kirkeminister Tove Fergo til at prædike ved Folketingets åbningsgudstjeneste, og den daværende venstremand, nuværende medlem af De Radikale, Jens Rohde, valgte at boykotte gudstjenesten, fordi han ikke ville lytte til ”en sort, indremissionsk præst” og ”ikke gad gå foroverbøjet ud ad kirkedøren”. Thomas Kristensen er ganske vist trofast indremissionsk og står blandt andet fast på, at det efter hans mening ikke er i overensstemmelse med sand kristendom at vie homoseksuelle i kirken. Men han har altid opfattet livet og troen som fuld af lys og glæde og karakteriserer sig selv som en ”medfødt optimist”, der hver dag vågner med taknemlighed over at have kræfter og helbred til nye opgaver og oplevelser.

Han går gerne lange ture på jagt efter rav, som han kalder ”Guds smil”, giver sig i snak med mennesker, han møder på sin vej, og skriver om de oplevelser og tanker, som gåturene giver anledning til. For to år siden udkom bogen ”Det store i det små. Om at finde rav og andre kostbare perler”, hvor han delagtiggjorde læseren i den glæde over Guds skaberværk, som ravjagterne har givet anledning til.

Passionen for at jagte rav voksede frem, efter han i 1997 blev præst i Hvide Sande, Haurvig og Lyngvig Sogne på Holmsland Klit. Inden havde han været sognepræst i Herning og i Nørre Snede.

At Thomas Kristensen skulle læse teologi, var der ellers ikke lagt op til, for der var ikke tradition for boglige uddannelser i hans familie. Som 14-årig kom han derfor i lære hos den lokale købmand. Men efter tre år på handelsgymnasiet havde bøgerne fået tag i ham, og i 1978 blev han kandidat i teologi fra Aarhus Universitet.

Han har udgivet flere andagtsbøger, men har de senere år koncentreret sig om at skrive til en bredere målgruppe end den kirkelige, hvilket blandt andet har resulteret i erindringsbogen ”Skæbnens gunst eller Guds godhed?” og i manuskriptet til endnu en erindrings- og refleksionsbog, hvor han med en rutebilsrude som vindue kigger tilbage på hvert af de årtier, han har levet.

Fødselsdagen fejres med en frokost for de fire børn og fem børnebørn i dag og med gudstjeneste på selve dagen, i morgen. Fødselaren giver chokolade til kirkekaffen og ønsker sig, at sognebørnene i stedet for en gave giver et beløb til dagens kollekt til Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, en organisation, som fødselaren tidligere har været medlem af landsudvalget for. Af sin hustru, Birthe Marie Kristensen, der er cand.phil. i kristendom, får han en rejse på Rhinen til sommer.