Sjælesorgen lever af ritualernes og prædikenens føde

Troen fikser ikke vores tilværelse, men den giver os kraft og styrke til at tage imod det, som livet bringer, siger sognepræst Hanne Marie Houkjær. I morgen fylder hun 50 år

”Empatisk og begavet”. Sådan beskriver den tidligere Aarhus-biskop Kjeld Holm Hanne Marie Houkjær, der er sognepræst i Risskov. I morgen fylder hun 50 år. –
”Empatisk og begavet”. Sådan beskriver den tidligere Aarhus-biskop Kjeld Holm Hanne Marie Houkjær, der er sognepræst i Risskov. I morgen fylder hun 50 år. – Foto: Anna Fuglsang Houkjær

”Man kan aldrig sige noget sandt om Gud ud fra en forsvarsposition.”

Dén sætning, der oprindeligt er formuleret af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, har sognepræst Hanne Marie Houkjær taget til sig. Med tiden er den nærmest blevet en grundværdi i hendes arbejde med sjælesorg, som er noget af det, der fylder mest i hendes præstegerning. Hver eneste uge har hun adskillige sjælesørgeriske samtaler med sine sognebørn i Risskov ved Aarhus. Og dem griber hun ikke tilfældigt an.

”Jeg forsøger altid at stille mig på den ramtes side og vende mig hen mod evangeliet sammen med vedkommende. Det er forskellen på forkyndelse og mission. Tro er for mig at tage imod det hele. Troen fikser ikke vores tilværelse, men den kan give kraft og styrke til at tage imod det, som livet bringer. Også det, som vi helst ville være foruden. Vil man forsøge at forsvare det ved at sige, at det er Guds mening det hele, så er man ikke en god sjælesørger,” siger hun.

Den måde at gå til samtalerne på genkender Dorit Simonsen. Hun er hospice-leder på Hospice Djursland, hvor Hanne Marie Houkjær var præst 2007-2009.

”Det gode ved Hanne er, at hun er sig selv. Hun var aldrig for ivrig for at hjælpe folk. Hun lovede dem ikke, at smerten, fortvivlelsen eller angsten for at dø ville gå væk. Hun gav tværtimod plads til alle de følelser, og hun kunne sætte ord på alle de eksistentielle og dybe tanker, som man har brug for at få luftet, når man er indlagt på hospice,” fortæller Dorit Simonsen.

Kjeld Holm, tidligere biskop over Aarhus Stift, genkender også disse træk hos sognepræsten, der i morgen kan fejre sin runde fødselsdag.

”Hun er et empatisk menneske, der formår at leve med i andre menneskers liv og vilkår. Det har hun en særlig sans for,” siger han, og fortsætter:

”Og så er hun begavet. Hun har et helt særligt engagement i tilværelsen og i, hvad kristendommen har at sige om den,” siger han.

Netop denne kombination af empati og begavethed var ifølge Kjeld Holm en årsag til, at deres fælles ven, den afdøde teologiprofessor Johannes Sløk gjorde hende til medforfatter på bogen ”Mennesket og Verden”. Sammen skrev de bogen, da Hanne Marie Houkjær endnu studerede teologi på Aarhus Universitet. Kjeld Holm fortæller, at Johannes Sløk på det tidspunkt lå på hospitalet. Alligevel ville han skrive en bog, men fordi han var syg, havde han brug for en, der kunne skrive, mens han selv dikterede. Det var en universitetskollega, der foreslog ham Hanne Marie Houkjær til den opgave, men i stedet endte hun altså med at få sit eget navn på omslaget.

”De fandt meget hurtigt hinanden. Sløk opdagede, at hun var meget vidende og interesseret i de samme emner som ham, og derfor blev hun en god sparringspartner. Hun havde også en evne til at se igennem den arrogance, han til tider kunne udstråle, og jeg tror simpelthen, at han kom til at holde af hende,” siger Kjeld Holm.

I dag arbejder Hanne Marie Houkjær igen på en bog. Trangen til at skrive er stadig stor. Men det kniber med at få den færdig, fordi hun ”har så mange samtaler”. Og selvom hun glæder sig over det, er hun med vilje bevidst om, at de kun skal fylde en vis del af hendes arbejdstid. Adspurgt, hvad hun holder mest af i sin præstegerning, kommer svaret prompte: at prædike. Og at udføre gudstjenestens ritualer. Det er også den føde, som alle samtalerne lever af. Ritualerne, forklarer Hanne Marie Houkjær, fordi de er et holdepunkt for, at der findes et sted, hvor mennesket ikke selv er herre over tilværelsen, men hvor det er Gud og nåden, der sætter dagsordenen. Og prædikenen, fordi den bygger bro fra ritualerne til vores liv. Så uden ritualerne og prædikenen ingen gode sjælesorgssamtaler.

”Jeg opdager gang på gang, at der er en tekst til enhver livssituation. Også til den, der tvivler, eller den, som slet ikke tror,” siger Hanne Marie Houkjær.