Sjælesorgspræst blev træt af tonen i debatten

Sognepræst Kristine Stricker Hestbech var engang en flittig deltager i den offentlige og teologiske debat. Men på grund af tonen i debatten holder hun nu de fleste af sine holdninger for sig selv. I morgen fylder hun 50 år

Kristine Stricker Hestbech skal fejre sin 50-årsfødselsdag i morgen ved at cykle ud i landet med sin mand og nogle bøger og badehåndklæder. –
Kristine Stricker Hestbech skal fejre sin 50-årsfødselsdag i morgen ved at cykle ud i landet med sin mand og nogle bøger og badehåndklæder. – Foto: Emil Kastrup Andersen

Kristine Stricker Hestbech var skrækslagen for at tage telefonen, da hun tiltrådte i sit første embede som sognepræst i Kongsted på Sydsjælland. Hun følte sig ikke moden til opgaven, og hun var især bange for, at nogen skulle ringe angående en begravelse.

”Jeg var lige blevet færdiguddannet, og det hele var stadig så teoretisk for mig. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle sige til en familie, der lige havde mistet,” siger hun.

Men telefonen ringede, og ganske rigtigt var det angående en begravelse. Hun endte med at stå for tre begravelser i løbet af sin første uge i embedet. Hun husker, hvordan hun rystede så meget på hånden ved en af disse, at hun spildte det meste af den jord, der skulle på kisten.

I morgen fylder hun 50 år. Hun har nu været præst i 20 år og ryster knap så meget på hånden som i 1997. Hendes frygt for at tage telefonen er aftaget, og hendes nervøsitet forbundet med de store emner er blevet erstattet af en stor interesse for sjælesorg.

Den fik hun tidligt efter den første uge i embedet. Hun oplevede, at det var interessant at møde et menneske om en samtale, hvor alt fedt er skåret fra, og hvor man taler ”lige ind i eksistensen”.

Hendes interesse for sjælesorg kommer blandt andet til udtryk ved, at Havdrup Kirke mellem Roskilde og Køge på Sjælland, hvor hun i dag er sognepræst, står for tre forskellige sorggrupper. En for folk, der har mistet, en anden for ældre, der har mistet, og en tredje for skilsmisseramte, som hun tog initiativ til for snart to år siden.

Kristine Stricker Hestbech kommer fra Holte nord for København. Hun læste teologi på Aarhus Universitet, men bestemte sig først sent for, at hun skulle være præst. Det skete, da hun i en præstepraktik skulle prædike for første gang.

”Det slog mig, at kirken kan skabe en intensitet af nærvær hos mennesker. Man kan skabe et rum uden for hverdagen og bevæge mennesker,” siger hun.

Efter ni år i Kongsted stoppede hun og tog forskellige vikariater. For eksempel i Stefanskirken på Nørrebro og på Færøerne. Siden 2009 har hun været i Havdrup Sogn.

Teologen har været tv- og radioanmelder for Kristeligt Dagblad og medvirkede i sidste årti i DR 2’s udsendelser om tro ”Tal med Gud”. Dengang var hun en flittig deltager i den offentlige debat. Og den teologiske.

I et brevkassesvar til et spørgsmål om sex før ægteskabet skrev hun på kristendom.dk i 2004:

”Jeg ville aldrig gifte mig med en mand, førend jeg havde været i seng med ham! For den side skal man også kunne lide ved hinanden, ikke?”

Hendes optrædender i den offentlige debat er blevet færre med tiden. Hun oplever tonen i debatten som hårdere end tidligere, og derfor vælger hun bevidst at holde sig på afstand, siger hun.

”Jeg kan ikke slå sådan et filter til, hvor jeg bare er ligeglad med de reaktioner, jeg får på mine udtalelser,” siger hun.

Da flygtningekrisen var på sit højeste for to år siden skrev hun, at Danmark ville kunne tage 100.000 flygtninge uden, at det ville kunne mærkes. Hun fik kritik af blandt andre sognepræst Sørine Gotfredsen for at bruge kristendommens kærlighedsbud som et politisk argument. Kristine Stricker Hestbech står imidlertid stadig ved sit indlæg:

”Jeg skrev den, fordi hele diskussionen blev så smålig. Vi diskuterede, om vi kunne tage imod 3.000 eller 5.000. Det var så håbløst små tal. Min udmelding var ikke politisk, men hvis Sørine vil gøre det til noget politisk, så fred være med det,” siger hun.