Saliha Marie Fetteh blev i 1962 født ind i en nordjysk fiskerslægt nær Skagen. Som 12-årig flyttede hun til Vollsmose, fordi hendes far fik job på det i dag lukkede Lindøværft. Det var her, hun tog første skridt ind i den muslimske livsbane, der har gjort hende til en af Danmarks største forkæmpere for islamisk feminisme. Den kurs cementeres fredag, hvor hun som en af landets få kvindelige imamer skal lede fredagsbønnen i den nyåbnede Mariam Moské, som er for kvinder.
Livet i Vollsmose begyndte hun som medlem af folkekirken. Hun har tidligere fortalt, at hun følte sig uden for fællesskabet og begyndte af den grund at omgås gæstearbejdernes børn. Det vil sige kvarterets pakistanske og tyrkiske piger. Langsomt tog hun pigernes tro til sig, og som 18-årig konverterede hun til islam.
Seks år senere mødte hun en 18 år ældre irakisk mand, som boede i Danmark, fordi han var flygtet fra militærtjeneste i Irak. De giftede sig, og da hendes mand blev lovet amnesti, flyttede de til Irak. Ved ankomsten blev han arresteret. Han fik kun lov at gå, hvis han på ny lod sig hverve af hæren.
Fettehs mand havde kun fri hver anden weekend, og i mellemtiden flyttede Saliha Marie Fetteh ind i mandens barndomshjem – et lerhus i det nordlige Irak. En weekend kom hendes mand ikke hjem. Han var flygtet fra hæren og havde efterladt sin hustru. Uden mandens underskrift kunne Fetteh hverken få opholds-, arbejds- eller udrejsetilladelse, og danskeren var fanget i et land og en kultur, hun havde et meget begrænset kendskab til.
Saliha Marie Fetteh kom sig over chokket og fik hjælp af en underviser på Al-Mustansiriya-universitetet i Bagdad, hvor Fetteh i mellemtiden var begyndt på en bachelor i arabisk. Underviserens svoger hjalp Fetteh med at finde et sort job på en undertøjsfabrik, og langsomt faldt hun til i det fremmede land. Hun fik sig en omgangskreds, lærte sproget og følte sig hjemme. Men så kom 1990’erne og Golfkrigen. Hun blev i det krigshærgede Bagdad indtil 1995, hvor hun sammen med alle andre udlændinge blev beordret til at forlade Irak.
Da Fetteh vendte tilbage til Danmark, tog hun en folkeskolelæreruddannelse og efterfølgende en cand.mag. i Mellemøststudier. Siden har hun undervist i arabisk sprog og kultur på Syddansk Universitet og på VUC i Odense. Derudover er hun en flittigt brugt foredragsholder, debattør, forfatter og skribent, blandt andet i herværende avis, men også på sociale medier som Facebook.
At Fetteh er en så markant stemme i islamdebatten, betyder også, at hun var et oplagt valg, da der skulle findes en kvindelig imam til at lede kvindemoskéens fredagsbøn. Det fortæller moskéens anden kvindelige imam, Sherin Khankan, som har været med til at starte projektet.
”Saliha Marie Fetteh var en af de mest vidende og kvalificerede kandidater til opgaven,” siger Sherin Khankan, der også hæfter sig ved Fettehs forståelse for andre religioner og kulturer end den danske.
”Når man skal servicere en menighed, er rummelighed imamens vigtigste egenskab. Saliha er rummelig, fordi hun er et produkt af de to vidt forskellige kulturer, som hun har levet i. Hun går ind for en udvidelse af progressiv islam og udfordrer de muslimske mænd, som er fortalere for en patriarkalsk samfundsstruktur,” forklarer Sherin Khankan.
Fetteh har tidligere udtalt, at hun oplever, at hun bliver sat i bås i det danske samfund. Både af muslimer og andre dele af den danske befolkning.
”Der er stadig ret konservative miljøer blandt muslimer i Danmark, ikke mindst i de såkaldte ghettoer, hvor mange kvinder stadig sidder hjemme og ser arabisk tv og lever efter patriarkalske normer. Det er fra muslimer i de miljøer, at jeg ofte hører kritik af mine holdninger og min adfærd. De har nogle helt bestemte forestillinger om, hvad en muslimsk kvinde bør og kan og skal, og det stemmer ikke altid overens med den, jeg er,” har hun sagt til Danmarks Radio.
Derfor rejser Saliha Marie Fetteh ofte til Mellemøsten, især Jordan, hvor hun føler sig tilpas, og hvor hun slipper for Danmarks ”hysteriske og skingre islamdebat”, som hun betegner den.