Prøv avisen
Nekrolog

Som pensionist erobrede hun polerne

Barbara Hillary fremviser her for 12 år siden den parkacoat, hun havde på, da hun nåede Nordpolen. Hun mente, at det handler om at udleve sine drømme: ”Men lad være med at udsætte det for længe. Gør det i dag, selv hvis det blot er en lille ting.” – Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix.

Trods manglende erfaring som eventyrer blev amerikanske Barbara Hillary som knap 80-årig den første sorte kvinde til at besøge begge verdens poler, for hun ville udleve sine drømme

Da Barbara Hillary lod sig pensionere efter en 55 år lang karriere som sygeplejerske, besluttede hun sig for at fylde sit otium med rejseeventyr. Hun begyndte med at køre med hundeslæde og snemobil blandt isbjørne i det nordlige Canada.

Så besluttede hun sig for at blive den første afroamerikanske kvinde nogensinde til at nå Nordpolen, uagtet at hun aldrig før havde stået på ski, og at hun efter en operation for lungekræft havde mistet 25 procent af sin lungekapacitet. Efter et målrettet træningsforløb opfyldte Barbara Hillary sin drøm i 2007, da hun var 75 år. Men den aldrende eventyrerske havde appetit på mere, og fire år senere blev hun også den første afroamerikanske kvinde på Sydpolen.

Nu er eventyret slut. Barbara Hillary døde som 88-årig på et sygehus i New York i sidste uge. Tidligere i år gennemførte hun en ekspedition til det ydre Mongoliet, men ifølge en opdatering på hendes officielle Twitter-konto havde hun lidt af et skrantede helbred igennem de seneste par måneder.

Barbara Hillary skrev historie som den første afroamerikanske kvinde til at besøge begge klodens poler, og hendes forbløffende forvandling fra pensionist til eventyrer gjorde hende til en inspirationskilde for mange mennesker verden over.

I begyndelsen var det lysten til spænding og til at opleve verdens skønhed, der motiverede den ugifte og barnløse pensionist til at trodse omgivelsernes skepsis og begive sig ud på usædvanlige eventyr. I et interview med det canadiske nyhedsmedie CBC i fjor forklarede hun sin grundlæggende livsfilosofi således:

”Vi kan alle nå en nordpol eller sydpol, men det er op til den enkelte at afgøre, hvad den nordpol og sydpol skal være, og hvor den skal være. Men lad være med at udsætte det for længe. Gør det i dag, selv hvis det blot er en lille ting. Se den solnedgang nu. For måske er du ikke i stand til at se den i morgen.”

Barbara Hillary blev også optaget af de menneskeskabte klimaforandringers skadevirkninger, og hun brugte sine rejser til at skabe bevågenhed om emnet. Da hun tidligere i år var i Mongoliet, besøgte hun en nomadisk stamme, hvis levevis er truet på grund af ørkendannelsen i de engang grønne slettelandskaber. Da hun i et interview med nyhedsmediet The New Yorker tidligere i år blev spurgt om sit syn på verdens tilstand, var der ikke megen optimisme at spore.

”Det er forfærdeligt. Vi synes at være fast besluttede på at sprænge os selv til brintpartikler,” sagde hun.

Barbara Hillary blev født i New York i 1931 og voksede op i bydelen Harlem med sin mor og sin søster. Moderen var flyttet til storbyen fra sydstaten South Carolina for at give sine døtre bedre uddannelsesmuligheder, og Barbara Hillary var et læselystent barn, der talte Daniel Defoes ”Robinson Crusoe” blandt sine yndlingsbøger.

”Vi var fattige. Det var under den store depression. Men mental fattigdom eksisterede ikke i vores hjem,” sagde hun ifølge avisen New York Times i en tale på universitetet New School i New York i 2017.

Barbara Hillary fik en universitetsgrad i gerontologi, inden hun indledte en karriere som sygeplejerske i Far Rockaway i Queens i New York. Hendes nære ven Deborah Bogosian fortæller i et interview med radiostationen 1010 WINS i New York, at Hillary sideløbende med sin sygeplejerskekarriere også lejlighedsvis kørte taxa, og at hun satte pris på ”bueskydning, skydevåben og knive, store biler og store hunde”.

Barbara Hillary blev mødt med skepsis, da hun besluttede sig for at gennemføre en ekspedition til Nordpolen, der med sine frysende temperaturer, vilde vindstorme og dybe sprækker i isen er en farefuld destination. For at forberede sig på de lange dage på langrendsski, som rejsen ville kræve, hyrede hun en personlig træner og øgede sit daglige indtag af grøntsager og vitaminer. Selvom daværende borgmester Michael Bloombergs kontor henviste hende til aktiviteter i ældrecenteret, da hun henvendte sig med en anmodning om økonomisk bistand til rejsen, lykkedes det hende i sidste ende at rejse de nødvendige 170.000 kroner til udstyr og transport.

Da Barbara Hillary endelig stod på Nordpolen i april 2007, var hun så euforisk, at hun glemte kulden. Hun rev sine handsker af og rakte triumferende sine bare næver i vejret, hvilket resulterede i et mindeværdigt fotografi, men også frostskader i fingene.

”Jeg har aldrig oplevet en sådan form for ren glæde og begejstring,” sagde hun i et interview med magasinet The New Yorker kort efter hjemkomsten.

I et opfølgende telefoninterview i juli i år fortalte Barbara Hillary, at hun havde opdaget en ny, fjern destination i Rusland, som hun drømte om at besøge. Efter flere nylige hospitalsbesøg var hun efter eget udsagn ”skind og ben”, men det holdt ikke den ukuelige eventyrerske fra at fantasere om sine næste rejseeventyr.

”Drømme – selv hvis de ikke går i opfyldelse – er vigtige. Er det ikke vidunderligt at bevare en drøm eller et minde?”, sagde hun til The New Yorker.