Som ung glædede han sig til livet i Paris. Men krigen ville det anderledes, og han endte med at redde 2000 menneskeliv

Justus Rosenberg spillede en afgørende rolle i kampen for at redde europæiske jøder under Anden Verdenskrig. Men han gik altid stille med dørene, når det kom til egne bedrifter

Justus Rosenberg har modtaget en række hædersbevisninger for sin indsats under Anden Verdenskrig.
Justus Rosenberg har modtaget en række hædersbevisninger for sin indsats under Anden Verdenskrig. Foto: Christina Horsten/AP/Ritzau Scanpix.

Han var dybt involveret i redningen af maleren Max Ernst, filosoffen Hannah Arendt og poeten André Breton. Samt godt og vel 2000 andre europæiske jøder. Alligevel var det først sent i tilværelsen, at Justus Rosenberg berettede om sin indsats under holocaust.

”Jeg anså det ikke for at være specielt heroisk. Det var bare en del af mit liv, og der var så mange andre mennesker, der gjorde meget mere,” fortalte han i 2016 til The New York Jewish Week.

Justus Rosenberg blev født den 23. januar 1921 i Gdansk i det nuværende Polen, dengang en friby under beskyttelse af Folkeforbundet. Familien var jødisk, og i 1933, da de nazistiske vinde blæste ind over Tyskland og det daværende Danzig, blev Rosenberg smidt ud af sit gymnasium på grund af sin baggrund, skriver The Washington Post. Få år senere, i 1937, sendte forældrene Justus Rosenberg til Paris, for at han kunne fortsætte sine studier.

Den unge mand var begejstret for udsigten til et liv på fransk. Hurtigt lærte han sig sproget, og til The New York Times har han fortalt, at det senere reddede hans liv. Men da nazisterne i 1939 invaderede Polen, mistede Justus Rosenberg kontakten med sin familie. For at forsørge sig selv begyndte han at sælge grøntsager og fik også en mindre stilling ved et fransk teater – han fik lov at fremføre en enkelt linje i Jules Vernes ”Jorden rundt i 80 dage”.

Krigens skygge kom dog stadig nærmere, og dagen før nazisterne kom til Paris, forlod Justus Rosenberg byen.

”Jeg havde ingen penge. Og som alle andre læste jeg om krigen i avisen,” fortalte han til netavisen The Times of Israel i 2017.

”Hvad skulle jeg dog stille op?”.

Egentlig ønskede Rosenberg at forlade Frankrig, men han ombestemte sig og satte i stedet kursen mod det Vichy-kontrollerede syd. Undervejs løb han ind i en ung amerikansk studerende ved navn Miriam Davenport, og på vej mod Marseille fik de to selskab af en anden amerikaner, Varian Fry, som med førstedamen Eleanor Roosevelts velsignelse var kommet til Frankrig for at bistå folk, som ikke kunne få visum, med at slippe ud alligevel.

Fry, der senere blev kendt som ”den amerikanske Schindler”, var dog – med undtagelse af en liste på 200 personer, han skulle hjælpe – på forholdsvis bar bund i det fremmede land. Justus Rosenberg, derimod, talte både fransk, tysk og polsk, og fra det nyoprettede hovedkvarter i havnebyen Marseille blev den unge mand med tilnavnet ”den lille ræv” nu kurer for Varian Frys farefulde operationer. Rosenberg så ung ud for sin alder, påkaldte sig ikke opmærksomhed, og hurtigt blev hans opgaver både større og mere dristige.

”Den første gang, jeg var på mission og blev klar over, at jeg transporterede en masse falske id-kort, blev jeg ved med at se mig over skulderen for at sikre, at jeg ikke blev forfulgt,” skrev Rosenberg ifølge The Washington Post i sine memoirer fra 2020.

Og det var ikke kun via falske id-kort, han transporterede. Forfatteren Heinrich Mann og Alma Mahler, enke efter komponisten Gustav Mahler, blev ledt gennem Pyrenæerne og ind i Spanien med Rosenberg som guide.

Da Varian Fry blev tvunget til at indstille sit arbejde i 1941, meldte Justus Rosenberg sig under fanerne hos den franske modstandsbevægelse i Grenoble. I august 1942 blev han og en række andre jøder dog anholdt og skulle efter planen sendes i arbejdslejr i Polen. Men Rosenberg simulerede et sygdomstilfælde, og det var så overbevisende, at han blev indlagt og bedøvet. Da han vågnede, var hans blindtarm fjernet.

Mens Justus Rosenberg forsøgte at komme til hægterne, sendte han via en fransk sygeplejerske et råb om hjælp til modstandsbevægelsen. Og gennem en gruppe af kristne modstandsfolk, der arbejdede for at redde landets jøder, blev han forsynet med en cykel og et sæt nyt tøj. Rosenberg nåede akkurat at undslippe, inden han skulle deporteres.

Efterfølgende fortsatte han sit virke for modstandsbevægelsen, men da han i sommeren 1944 så en gruppe amerikanske soldater, kunne den unge mand ikke modstå fristelsen. Han meldte sig under de amerikanske faner, og inden han havde set sig om, var han indrulleret i en amerikansk kampvognsbataljon som guide og oversætter.

Efter krigen færdiggjorde Justus Rosenberg sine studier i Frankrig og flyttede dernæst til USA, hvor han i 1952 blev genforenet med sine forældre. Siden endte Rosenberg som professor ved New School of Bard College i New York, hvor han fortsatte sit virke indtil for ganske nylig.