Marie Louise Bech Nosch ved, hvad det vil sige at gøre sig bemærket, når ingen automatisk kigger i din retning. Som ung forsker kunne de færreste se relevansen af hendes tekstilforskning. Med kommentarer om, at hun bare arbejdede med ”kvindelige sysler”, devaluerede mange den forskning, som i dag betragtes som et bredt område, der kan sige noget om alt fra oldtiden til fremtiden.
”Jeg forsker i tekstil som et slags kulturens DNA, der både udtrykker individuel og kulturel identitet.” svarer Marie Louise Bech Nosch til spørgsmålet om, hvordan en udenforstående uden nogen forudsætninger kan forstå hendes forskning.
Nu har medlemmerne i Videnskabernes Selskab peget på hende som deres nye præsident. Selskabet, som Marie Louise kalder ”en meget gammel dame”, rummer topforskere inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Formålet er at styrke grundvidenskabens position i samfundet og arbejdet på tværs af de videnskabelige retninger. Man kunne kalde det creme de la creme inden for forskningens verden, og med den nye titel kommer Marie Louise Bech Nosch da også i fint selskab med forgængere som Kong Christian VIII og Niels Bohr.
Med hende som præsident varsler hun ingen gennemgribende forandringer og minder om, at forskere ikke er et folkefærd, der er kendt for at være revolutionære. Måske snarere tværtimod. Tekstilforskeren planlægger at værne om traditionerne i det selskab, hun mener, har vist sit værd over de mange år, der er gået siden stiftelsen i 1742.
”Præsidenterne kommer og går, men selskabet består,” siger Marie Louise Bech Nosch beskedent om sin egen rolle.
Til gengæld mener tekstilforskeren, at hun overtager præsidentposten i en tid, hvor videnskaben spiller en særligt stor og meget konkret rolle for det enkelte menneske.
”Det er jo basically virologer, medicinere, økonomer, der bestemmer, hvordan vores hverdag ser ud lige nu,” siger hun.
Spredningen af coronavirus har også demonstreret det store behov for den grundforskning, som Videnskabernes Selskab står for, mener den nye præsident.
”Grundforskning er den muld, gode idéer kan vokse ud af,” siger Marie Louise Bech Nosch, hvis stemmeføring afslører en begejstring for forskning, de færreste kan mønstre.
Hun er overbevist om, at et højt niveau af bred basisviden gør samfundet modstandsdygtigt over for det uforudsigelige som en verdensomspændende pandemi.
Som ung kvinde i forskningsverdenen har Marie Louise Bech Nosch oplevet, at det nogle gange kan være svært at blive hørt.
”Selv når jeg mente, jeg havde noget at bidrage med,” fortæller hun.
Derfor synes hun heller ikke, det er uvæsentligt, at hun kun er den anden kvinde med titel som præsident i selskabets 278 år lange historie.
”Jeg er kommet ind i videnskaben gennem et meget feminint forskningsområde. Der var mange kønnede forventninger til, hvad man lavede. Det var noget andet, hvis man arbejdede med svær eller metaller eller teknologi,” fortæller Marie Louise Bech Nosch, der griner, mens hun forsøger at finde på klassisk maskuline forskningsområder.
Præsidenten mener, at videnskabens verden har en tendens til at skubbe kvinder ud, som eksempelvis gerne vil arbejde tværvidenskabeligt eller måske endda vælger at stifte familie. En af de få missioner, hun har som præsident, er at være inkluderende. Både over for kvinder, forskere, der arbejder på tværs eller mellem discipliner, forskere med interesse for nicheområder og forskere udenfor Danmark. Dem findes der 200 af i Videnskabernes Selskab mod 230 danske medlemmer. Nogle af de internationale medlemmer har midlertidigt har bosat sig i Danmark.
”Jeg ønsker, vi bliver bedre til at integrere internationale forskere, der giver et kapitel af deres liv til dansk forskning,” siger Marie Louise Bech Nosch, som selv har studeret og forsket i mere end et årti i udlandet.
Selvom hun taler flydende engelsk, tysk, italiensk og fransk, kan hun tydeligt genkalde sig følelsen af ikke at høre til.
”Jeg kan så tydeligt huske, hvordan det føles at være den, der ikke kender de rigtige mennesker, eller forstår det, der bliver sagt mellem linjerne,” fortæller hun.
Siden 2002 har Marie Louise Bech Nosch boet i Danmark, og nu sætter hun stor pris på at kunne tale sit eget sprog hver eneste dag, synge højt fra højskolesangbogen og læse dansk litteratur.