Partistifter, FN-rådgiver, forfatter, ridder af Dannebrog, filminstruktør og journalist. Aqqaluk Lynge fylder onsdag 75 år, og han har samlet mange titler sammen gennem sit lange arbejdsliv. Nu er han pensioneret, men det har ikke gjort ham mindre arbejdsom. Foruden at have travlt med at være bedsteforælder til fire, er han i dag stadig aktiv som forfatter samt udgiver af Grønlands eneste grønlandsksprogede tidsskrift, Kalaaleq – på dansk “Grønlænderen”. Derudover laver han en månedlig radio-udsendelse om Grønlands historie, der sendes på hovedkanalen, KNR, med det formål at oplyse den yngre generation, der, ifølge Aqqaluk Lynge, ikke ved nok om deres historie og land:
“Særligt kolonihistorien skal vi som folk vide noget om, så vi ikke gentager fortidens fatale fejltagelser,” siger han og henviser blandt andet til episoder som nedlukningen og forflyttelsen af kulminebyen Qullissat, der fik mange smertelige konsekvenser for byens indbyggere, og en sag hvor 22 børn blev fjernet fra deres familier som del af et socialt eksperiment tilbage i 1951.
Grønlandsk historie, kolonihistorie og oprindelige folks rettigheder og frihed har altid ligget Aqqaluk Lynge meget på sinde og optaget det meste af hans arbejdsliv gennem både hans politiske og kunstneriske karriere. Sikkerhedspolitik og klimaforandringer er også noget, der bliver nævnt gentagne gange i samtalen med Kristeligt Dagblads journalist, selvom det egentlig er ham selv, der skulle være samtaleemnet. For Aqqaluk Lynge er sit arbejde, siger han og tilføjer:
“Politik er personligt. Vi bliver påvirket af det miljø, vi lever i.”
Der findes dog også en anden forklaring på, at hans liv har centreret sig så meget om arbejdet.
“For 40 år siden mistede min kone og jeg vores lille søn på tre år i en bilulykke. Det skabte en tomhed, som skulle fyldes ud med ny mening i tilværelsen. Vi begik derfor den store fejltagelse, at vi fik for travlt med hver vores karriere,” siger han. Dog fortryder Aqqaluk Lynge ikke sin karriere i dag, men mener, at det havde sin pris at være politiker. En pris, der nogle gange var for høj.
Sidenhen har Aqqaluk Lynge forsøgt at finde trøst gennem den grønlandske kristendom, hvilket Kristeligt Dagblad talte med ham om sidste år.
”Den eneste ro, vi kunne finde efter den ufatteligt voldsomme tid, var det menneskelige nærvær og fællesskab og den empati, som vi oplevede. Jeg tror fuldt og fast på, at kristendommen giver os meget mere social retfærdighedssans og empati, end vi er klar over. Den trøst, som menigheden gav os, har reddet os,” sagde han dengang.
Han har også flere gange understreget, at han er stolt af den grønlandske kirke og menighed, der trods sine rødder i det danske har formået at udvikle sig til sit eget, og som i hans øjne skabte det samfund, som Grønland har i dag.
Aqqaluk Lynge er født i Aasiaat i Grønland og bor i dag i Nuuk sammen med sin kone, 70-årige Erna Lynge. Men han har også fødderne plantet i den danske kultur. Han er barn af en nyordning af grønlandske forhold fra 1950, der blev indsat af en grønlandskommission under statsminister Hans Hedtoft (S) med det formål at bringe Danmark og Grønland tættere sammen. Ordningen betød, at Aqqaluk Lynge som 13-årig blev sendt til Lolland for at lære dansk og få en dansk realeksamen.
“Efter nyordningen blev de fleste grønlandske børn sendt i skole i Danmark. Det gik ud over min generation, og det har haft den konsekvens, at mine søskende og jeg er spredt for alle vinde i dag,” siger han.
Selvom Aqqaluk Lynge gerne ville have udviklet sig som barn og ung sammen med sine forældre og søskende i Grønland, var de 10 år, han tilbragte i Danmark – først på gymnasiet i Birkerød og efterfølgende på Københavns Sociale Højskole – en tid, der inspirerede ham til at tage fat i den politiske kamp for inuitter og oprindelige folks rettigheder:
“Jeg lægger stor vægt på de værdier, som min uddannelse i det danske samfund har givet mig. Det har givet mig menneskelige værdier som medansvar og solidaritet. Det har altid været meget inspirerende.”
Samtidig var det den “bedste ungdomstid at bo i Danmark”, fortæller Aqqaluk Lynge. Her voksede ungdomsoprøret, og Aqqaluk Lynge blev en del af flere antikolonialistiske bevægelser, der gav ham anledning til at stifte partiet Inuit Ataqatigiit i 1978.
Aqqaluk Lynges holdning til grønlandsk selvstændighed har dog ændret sig med årene, har han tidligere udtalt til Dagbladet Information. For selvom han stadig går ind for grønlandsk selvstyre, har han gennem sit arbejde med FN og oprindelige folk fra hele verden fundet ud af, at det danske og grønlandske samarbejde i Rigsfællesskabet er den bedste løsning til at håndtere konflikter i forbindelse med tidligere kolonimagter.
“Her har vi trods alt en civiliseret samtale,” har han sagt til Dagbladet Information.
Dog fortalte han også dagbladet, at han stadig er utilfreds med, at Grønland ikke fremgår på public service-mediernes danmarkskort i vejrudsigten:
”Hvad bilder de sig ind, at vi skal gå på CNN eller BBC for at se vejrudsigten?”
I dag er der dog latter i stemmen, selv når han taler politik. For han fylder, som før nævnt, 75 år, og dét, siger han, er en stor bedrift i sig selv, når man lever i Grønlands barske natur.
“Det er trekvart århundrede. Det er da meget godt,” siger han.