”Jeg plejer at sige, at jeg blev passet af frisørerne på Det Kongelige Teater”

Genåbningen af landets teatre føles ekstra lykkelig på Kolding Egnsteater, som teaterchefen, Sophie Louise Lauring , i forvejen har ledt gennem en svær forandringsproces. På lørdag har teatret endelig premiere på ”Erna i krig”

”Teater er altid en langtidssport, hvor man ofte planlægger flere år ind i en ofte lidt uvis fremtid, men nu føles genåbningen ekstra lykkelig,” siger Louise Lauring, der er teaterchef på Kolding Egnsteater, der på lørdag har premiere på ”Erna i krig”. – Foto: Palle Peter Skov/ Ritzau Scanpix.
”Teater er altid en langtidssport, hvor man ofte planlægger flere år ind i en ofte lidt uvis fremtid, men nu føles genåbningen ekstra lykkelig,” siger Louise Lauring, der er teaterchef på Kolding Egnsteater, der på lørdag har premiere på ”Erna i krig”. – Foto: Palle Peter Skov/ Ritzau Scanpix.

Kolding Egnsteater har mildt sagt gennemgået nogle dramatiske år bag kulisserne, siden Sophie Louise Lauring blev teaterchef i 2016. Dengang hed teatret Mungo Park Kolding som en jysk afdeling af Mungo Park i Allerød. Men sammen med bestyrelsen fandt hun hurtigt ud af, at det gav mere mening at blive selvstændigt og mere lokalt forankret i Kolding.

Byrådet i Kolding kom dog med skiftende signaler, og et stykke tid så teatret lukningstruet ud, allerede før det var blevet til egnsteater med en ny og spændende profil. Til sidst besluttede kommunalpolitikerne dog, at de gerne ville have et egnsteater.

Bedst som Kolding Egnsteater sidste år skulle byde teatergæsterne indenfor i eget hus og navn, blev landet lukket ned, så det slet ikke var muligt at opsætte iscenesættelsen af Erling Jepsens roman ”Erna i krig” som planlagt.

Men nu glæder Sophie Louise Lauring sig til på lørdag, hvor forestillingen endelig får premiere som en udendørsforestilling, der efter den nye plan skal spille flere steder for 50 publikummer ad gangen i Kolding og Christiansfeld, inden forestillingen senere kommer på en større turné.

”Teater er altid en langtidssport, hvor man ofte planlægger flere år ind i en ofte lidt uvis fremtid, men nu føles genåbningen ekstra lykkelig,” siger teaterchefen, som har erfaring som både skuespiller, instruktør og teaterchef flere steder i landet, før hun blev hentet til Kolding. Men hun blev faktisk allerede scene- og især teatergarderobevant som barn.

Hendes far, Bertel Lauring, var kongelig skuespiller, og hendes farfar, Gunnar Lauring, var mindst lige så berømt i sin tid som stjerne på både scenen og i datidens danske film, ligesom hendes oldefar Bertel Krause endda også var en berømt skuespiller.

”Min mor var oprindeligt balletdanserinde, og hun mødte min far på Jørgensens Hotel, mens de to var på hver deres turne i Jylland, da hun var 19 år, og han var 40 år. Og jeg er faktisk resultatet af deres første møde den aften. Min far giftede sig straks med min mor, da hun blev gravid, men de passede ikke sammen, så de blev heldigvis skilt, da jeg var tre år. I stedet mødte min mor en ung læge, mens hun selv var blevet sygeplejerske.”

Sophie Louise Lauring voksede fortrinsvis op hos moderen og dennes nye mand, men maden var allerbedst, når hun var på besøg hos sin gourmetglade skuespiller-far.

”Inden min far gik på teatret om aftenen, gik han altid ned og hentede de bedste råvarer fra fiskehandleren, grønthandleren eller slagteren på Gammel Kongevej. Og jeg husker stadig, hvordan jeg som helt lille blev placeret alene for enden af et bord, mens han serverede fasaner for mig, inden han tog ind på Det Kongelige Teater, hvor jeg også tit var med. Jeg plejer at sige, at jeg blev passet af frisørerne på Det Kongelige Teater. Han havde også en jagthund, som blev hos mig i garderoben, mens han spillede på scenen. Det lyder måske lidt skørt i dag, men det var faktisk en dejlig barndom.”

Alligevel gjorde hun efter eget udsagn et stort arbejde for at ikke at ende i samme karrierebane som sin far.

”Jeg rejste til Nordjylland for at komme langt væk fra København og dets teatre, men så gik der ikke lang tid, før Vendsyssel Egnsteater opstod. Og stifteren ringede til mig, fordi han gerne ville ansætte nogen, der kendte teaterverdenen, og sådan startede min egen teaterkarriere der.”

Senere blev hun i 1995 uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater, hvor hun blev frem til 2013. Allerede i 2011 stiftede hun dog U-teater, ligesom hun i 2012 blev bestyrelsesformand for BaggårdTeatret i Svendborg. Og selvom hun også har taget en uddannelse som terapeut og arbejdet som sådan i en årrække, trak teaterverdenen hende alligevel tilbage som instruktør af en lang række forestillinger og revyer på blandt andet Mungo Park, Odense Teater og Den Fynske Opera, så det var et teatermenneske med stor erfaring, der i 2016 kom til Kolding.

Selv har hun dog ikke instrueret forestillingen, men hun bestilte den halvandet år før genforeningsåret sidste år. For historien foregår under Den Store Krig, Første Verdenskrig, hvor omkring 30.000 sønderjyske soldater blev kaldt i krig i den tyske kejsers tjeneste.

I Kolding Egnteaters iscenesættelse går skuespillerne Trine Pallesen og Morten Kjær på scenen som henholdsvis Erna og hendes lettere retarderede søn, Kalle, der indkaldes til tysk militærtjeneste. Erna drager med ham i krig udklædt som mand for at beskytte ham, og snart regner granaterne om ørerne på mor og søn. Det bliver en kamp for overlevelse, lidt ligesom Kolding Egnsteater har kæmpet for overlevelse det seneste år.