Det kom bag på Iver Larsen, da han for godt en uge siden modtog prisen som Årets Teolog 2013. Ganske vist er han glad for anerkendelsen af sit mangeårige arbejde som bibeloversætter. Men han havde ikke ventet at modtage prisen, der siden 2005 er blevet uddelt af Menighedsfakultetet, den konservative teologiske uddannelsesinstitution i Aarhus. For ærestitlen gives til teologer, der har gjort en særlig indsats for at fremme bibeltro teologi og menighedsliv, og den 65-årige bibeloversætter fra Ikast er altså ikke teolog, men lingvist.
LÆS OGSÅ: Det er Anny, der duer
Prisen blev overrakt af Jørgen Jørgensen, bestyrelsesformand for Menighedsfakultetet, på Lærernes Missionsforenings sommerstævne i Aarhus. Komiteen, der skulle udpege Årets Teolog, var dog nær ved helt at overse Iver Larsen som kandidat, fordi han ikke gør væsen af sig selv, som det siges.
Dog fik man øje på ham i tide, og i begrundelsen for valget lød det, at Iver Larsens arbejde er teologi, når det er bedst: et redskabsfag, der åbner for Guds visdom øser af åbenbaringen og gør det tilgængeligt for almindelige mennesker.
Og er det kriteriet for at modtage prisen, er få så kvalificerede som Iver Larsen. Han har nemlig vist sig at ville gå længere end de fleste for at gøre Bibelen tilgængelig. Sammen med sin hustru, Alice, har han brugt 35 år på at oversætte Bibelen til det kenyanske sabaot-folk, men for at det kunne lade sig gøre, måtte han først opfinde et skriftsprog til dem. De havde nemlig ikke noget.
Oversættelsesarbejdet begyndte i starten af 1980erne, da en nedtrykt sabaot-præst opsøgte Bibelselskabet i Kenyas hovedstad, Nairobi. Præsten kom fra en gudstjeneste på sin hjemegn, hvor en ældre sabaot-kvinde havde rejst sig og bedt højt på sit modersmål. Det var hun blevet irettesat for af en tilstedeværende swahili-præst, der fortalte hende, at Gud ikke lyttede til bønner på sprog, der ikke eksisterede. Den nedtrykte præst var taget til Nairobi for at finde ud af, om det kunne lade sig gøre at få oversat Bibelen til de knap 80.000 sabaot-bjergboere, der indtil da havde klaret sig med mundtlig overlevering.
På det tidspunkt boede Iver Larsen i Nairobi, hvor han og hans hustru var ved at søge om arbejdstilladelse i Etiopien. De var rejst til Afrika for at arbejde for bibeloversættelsesorganisationen Wycliffe i Etiopien, men da de ikke kunne få den krævede tilladelse, fik de øjnene op for det sprogløse sabaot-folk, og i 1981 drog de til det kenyanske Mount Elgon, hvor sabaot-folket holder til.
I 1997 udkom så Det Nye Testamente på sproget sabaot, og i 2012 hele Bibelen.
Utrættelig og ydmyg er nogle af de ord, der dukker op i beskrivelsen af Iver Larsen og hans afrikanske oversættelsesarbejde, når man spørger folk, der kender ham.
Der er ingen, der har opdaget, at han har oversat Bibelen til et helt nyt sprog. Han har jo bare gjort det, fordi han var der, og fordi han ville have, at sabaot-folket skulle have adgang til Bibelen, siger Jørgen Jørgensen.
Iver Larsen er cand.scient. i matematik, fysik og datalogi suppleret med klassisk og nytestamentlig græsk. Derudover har han en mastergrad i lingvistik, og i starten af 1970erne var han svært begejstret for it. En kammerat fra studietiden beskriver Iver Larsen som lidt af en nørd, der kunne komme hjem fra studiet med bunkevis af data-papir og med lys i øjnene prædike computerens uendelige muligheder.
Den begejstring fik ham ansat i Wycliffe, der da ledte efter folk, der kunne håndtere it, og det kunne Iver Larsen. Omend arbejdet var ulønnet, tog han sammen med sin hustru til Afrika, økonomisk bakket op af den apostolske kirke. Det blev til 35 års oversættelsesarbejde i Afrika, og da parret sidste år vendte hjem til Danmark, bosatte de sig i Galten mellem Aarhus og Silkeborg. Sammen har de fire børn.
I dag arbejder Iver Larsen med Bibelen på Hverdagsdansk fra forlaget Scandinavia, som han også har været central i udgivelsen af. Han er desuden stadig oversættelseskonsulent for Wycliffe og regner med at være det, så længe han kan. Årets Teolog-prisen blev overrakt den 30. juli.