Prøv avisen
Mennesker

Sprogprofessoren, der er til systematik og lovmæssigheder

Michael Herslund, der blandt andet har været med til at forenkle sætningsanalysen betragteligt, vaklede aldrig i sit studievalg. Arkivfoto. Foto: Scanpix

I dag fylder sprogforsker og romansk filolog Michael Herslund 70 år. Lige siden han fandt ud af, at det var muligt at læse romansk filologi, har han været sikker på, at det var det, han skulle

Når Michael Herslund bliver spurgt om sit karrieremæssige liv, fortæller han med stor ydmyghed, at der ikke er ”noget særligt at bemærke der”.

Dette på trods af at dagens fødselar både kan kalde sig professor, er ophavsmanden bag den såkaldte adjektteori, som forenkler sætningsanalysen ganske betragteligt, og af sin tidligere kollega Niels Davidsen-Nielsen beskrives som ”utrolig tankeklar”, fordi han kan gøre rede for selv meget komplicerede forhold uden at simplificere.

Ifølge professoren er det hele gået meget slag i slag. Han blev uddannet i romansk filologi fra Københavns Universitet i 1972 og var allerede før endt uddannelse blevet ansat som amanuensisvikar samme sted. Og så gik det ellers som det skulle, som han udtrykker det. Senere blev han nemlig fastansat som adjunkt og sidenhen lektor.

I årene 1978 til 1980 tog han orlov fra universitetet og fortsatte i stedet på Trondheim Universitet i Norge, hvor man var ved at opbygge et nyt romansk institut.

Et par år efter vendte han tilbage til Danmark, og blev i 1987 via sin disputats om det franske dativobjekt professor på Handelshøjskolen i København, det der i dag er kendt som Copenhagen Business School. Her underviser han stadig i europæisk historie og politik og er på dette sted især kendt for at være manden bag stiftelsen af Center for Europaforskning.

Michael Herslund har ”aldrig vaklet”, siden han fandt ud af, at der var et studium, der hed romansk filologi. Han vidste, at det var det, han ville, men hvorfor har han svært ved at forklare.

Som klassisk sproglig student havde han haft fransk alle tre år i gymnasiet, og her havde han også fået interesse for flere andre romanske sprog som italiensk og spansk.

Når Michael Herslund betragter sig selv udefra, er han ”mest til systematik og noget med lovmæssigheder”. Og det er et behov, som grammatikken og lingvistikken opfylder, mener han. Litteraturvidenskaben er nemlig mere ”subjektiv” og hermeneutisk.

Morgendagens fødselar er ikke til såkaldt ”small talk” og lader ikke munden løbe ”om ditten og datten,” forklarer Niels Davidsen-Nielsen.

”Han kan virke lidt reserveret, men han har en fin humoristisk sans med et snert sarkasme i sig, så det bliver meget markant, når han udtrykker sig. Desuden er han meget alsidig, ikke blot inden for sin sprogforskning, han interesserer sig også meget for musik,” siger Niels Davidsen-Nielsen.

Det er en vanskelig opgave at beskrive livets højdepunkt, for som Michael Herslund siger, så er han ”sluppet for de værste nedture.”

Professoren blev født på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i 1945 og voksede de første år op i samme bydel.

Senere flyttede han først i 1950'erne med sin familie til Esbjerg, vendte siden tilbage til Frederiksberg og Lyngby ved København, inden turen gik tilbage til Jylland, nærmere bestemt Aalborg, hvor hans far blev kommunaldirektør i forstaden Hasseris. Efter at være blevet student i 1964 flyttede Michael Herslund dog tilbage til København, hvor han stadig bor.

Faderen, som var kommunal embedsmand, var særdeles kritisk over for bureaukrati, og det er én af de værdier, Michael Herslund i høj grad har taget med sig i livet; en grundlæggende træthed og lede ved bureaukratiet, som ifølge professoren har tendens til at leve sit eget liv og blive sit eget formål og retfærdiggørelse.

Michael Herslund er fraskilt og har sønnen Ole Herslund, som er egyptolog ved Københavns Universitet. I sin fritid holder han af at ordne den have, som hører til hans fritidshus i landsbyen Tranekær på Langeland, hvor han nyder sommeren.