På Fyrbakken i Hirtshals bor en mand, der som 15-årig den 9. april 1940 skrev følgende i sit regnehæfte: "Frø af Ugræs er føget over Hegnet. Tyskerne har overfaldet Danmark. Men de kæmper i Sønderjylland, og Nordmændene kæmper. Vi skal aldrig overgive os!"
Da den 4. maj 1945 oprandt og det forlød, at tyskerne havde kapituleret, befandt han sig i Sverige. Dengang for 75 år siden var han, Knud Christensen, bare 20 år, men en garvet veteran, der havde stået mange prøvelser igennem.
Først var det farlige drengestreger i Hirtshals, hvor han blandt andet var med til at klippe tyskernes telefonledninger over. Så udgav han illegale norske modstandsdigte, stiftede og redigerede det illegale blad "Budstikken" i Aalborg og blev medlem af det nationalt sindede parti Dansk Samling. I 1942-44 var han direkte involveret i voldsomme aktioner, hvor tyske jernbanevogne blev sat i brand, fabrikker blev sprængt i luften, våbennedkastninger fra England blev modtaget, og fængslede venner blev forsøgt befriet med våben i hånd. Så blev han pågrebet af Gestapo og anbragt i Frøslevlejren og siden deporteret til koncentrationslejren Dachau, hvorfra Røde Kors, via lejren Neuengamme, fik reddet ham hjem i krigens slutfase.
På Fyrbakken i Hirtshals bor en mand, som ikke alene overlevede modstandskampen og koncentrationslejrene. Han er helt frem til i dag forblevet en særdeles levende, åndsfrisk nordjyde, der netop er fyldt 95 år og har fejret krondiamantbryllup med hustruen Karen. Hvis nogen tror, at fortællingen om modstandskampen i Danmark under Anden Verdenskrig her 75 år efter Befrielsen kun lever som nedskrevne beretninger og andenhåndsvidner, tager de fejl. Den podcast-serie, hans barnebarn Niels P. York har lavet om ham, og som blev sendt på DR for nylig, havde titlen "Den sidste modstandsmand", men det skal ikke tages alt for bogstaveligt.
"Der er givetvis nogle andre gamle hønisser et sted, Det, jeg har udtrykt, er, at jeg er den eneste, som er tilbage af den kreds af modstandsfolk, jeg selv havde forbindelse med under krigen. Jeg havde en meget stor bekendtskabskreds, og det var så farligt, at jeg kendte alle de mennesker, at jeg til sidst blev forbudt at deltage i direkte aktioner," siger Knud Christensen.
Det kan diskuteres, hvad der skal til for at være kvalificeret til betegnelsen modstandsmand, men Knud Christensen har selv været så meget igennem, at hans status er hævet over enhver diskussion.
”Jeg betragtede mig selv som modstandsmand dengang, og det gør jeg sådan set stadig,” siger han.
Da freden kom i 1945, følte den 20-årige sig som én af dem, der havde kæmpet for fædrelandet, men nu blev løbet om hjørner med af de politiske beslutningstagere, som havde gemt sig i farens stund. Det vakte hans modstand, da Vilhelm Buhl (S) blev statsminister i Befrielsesregeringen i 1945, selvom han også havde været statsminister i 1942 og dengang opfordret danske borgere til at angive modstandsfolk. Og det vakte senere hans aktive modstand, da dansk tilslutning til det europæiske fællesmarked og dets indbyggede, latente unionsplaner kom på tale. Partiet Dansk Samling blev han æresmedlem af, men det blev hurtigt en skygge af sig selv i det politiske landskab i efterkrigstidens Danmark.
Ud over sin modstandsvilje medbragte han fra krigen en høreskade forårsaget af en fabrikssprængning, og de natlige mareridt, opholdet i kz-lejren havde påført ham. Men meget voldsomme eftervirkninger blev han forskånet for.
"Jeg havde ikke tid til at have krigstraumer. Straks jeg var tilbage i Danmark, fik jeg af modstandsbevægelsen ansvar for at føre kontrol med minerydning på stranden ved Hirtshals. Siden blev jeg udtaget til militærtjeneste og så kom jeg på officersskole i England. Jeg tror, det hjalp mig, at jeg hele tiden skulle videre," fortæller Knud Christensen, som havde rang af løjtnant og fungerende kaptajn, da han vendte hjem til Hirtshals.
Siden blev han kutterreder og i kortere periode også minkfarmer og fabrikant af dyrefoder. Erindringerne fra krigen var ikke en hemmelighed, men der var en dagligdag og et erhverv, der skulle passes, så det var først omkring 50-året for befrielsen i 1995, han fik skrevet sin beretning ned. Siden er der blandt andet lavet dokumentarfilm og altså nu en podcastserie om Knud Christensen.
På Fyrbakken i Hirtshals bor en mand, som ikke alene har det lokale fyrtårn som nabo, men også har en bunker fra Anden Verdenskrig i baghaven. Han har fået et langt arbejdsliv og et langt ægteskab, som har varet foreløbig 65 år. Han har læst historie på Åbent Universitet og været formand for Lokalhistorisk Selskab i Hirtshals.
Han personificerer en tid, der kan virke fjern på 75 års afstand, men som ikke desto mindre stadig er en levende erindring.