Louise Fribo har papirer på, at hun er en tredobbelt trussel. Hun kan synge, hun kan danse, og hun kan spille skuespil på et niveau, der har sikret hende nogle af de største roller på den internationale musicalscene.
At være en tredobbelt trussel er et begreb, der er hentet fra den engelske Bush Davies School of Theatre Arts, hvor Fribo, fra hun var 16 år, uddannede sig til et liv på de skrå musicalbrædder.
Musikken havde hun fået ind fra barnsben med forældre, der begge var engageret som klassiske musikere ved DR. Fribo spillede violin som fireårig, dansede ballet som otteårig og blev optaget i Danmarks Pigekor som 13-årig. Hun opdagede musicalens verden, da hun som 12-årig oplevede ”Guys and Dolls” på Det Kongelige Teater.
”På det tidspunkt troede jeg, at jeg skulle være balletdanser, men da jeg så den musical, rørte det noget i mig. Jeg spejlede mig i det med både at spille skuespil, danse og synge og vidste, at jeg nu måtte begynde at åbne næbbet. Det var en vild følelse at få den indsigt.”
Og derfor gik turen til den anerkendte musicalskole i England, hvor hun blev uddannet til at være førnævnte ” triple threat” – for hvis man kan synge, danse og spille skuespil på lige højt niveau, så er man en tredobbelt trussel mod andre, der ikke kan det. Og så får man rollerne, siger Fribo.
På skolen mødte hun en lærerinde, der blev ved med at kommentere hendes stemme. Stemmen var usædvanlig, den havde et større potentiale, fik Fribo at vide. Den aspirerende musicalelev forstod ikke, hvad lærerinden mente.
Som årene gik, og den ene musicalrolle tog den næste, blev hun dog ved med at øve de skalaer, som den engelske lærerinde havde givet hende. Som 29-årig stoppede Fribo. Hun var blevet et stort og anerkendt navn både nationalt og internationalt musicalscenen og havde medvirket i flere tv-produktioner, som havde gjort hende til et kendt ansigt i Danmark. Men det var, som om hendes stemme ville noget andet nu. Den kunne noget mere – ”som jeg ikke kunne bruge i musicals,” som hun siger. Derfor opsøgte hun den anerkendte, danske operasanger Tonny Landy. Beskeden var klar. Fribo burde søge ind på Operaakademiet.
”Jeg vidste ikke engang, at det fandtes. Det var en fuldstændig ny verden. Der var en måned til optagelsesprøven, så jeg kunne ikke nå at øve noget specifikt. Jeg kunne bare synge.”
Fribo havde det, man i operaens verden kalder for en høj koloratursopran og blev færdiguddannet som operasanger i 2003. Herfra gik det stærkt. Verden over var der bud efter den nyuddannede koloratursopran, og efter to produktioner i København ventede de største internationale operascener i blandt andet Wien, Berlin, New York og Hamborg.
I 12 år turnerede hun og opnåede international hæder og anerkendelse for sit talent. Undervejs blev hun gift og fik to børn. Hendes mor rejste med og passede børnene, mens Fribo passede sine roller. Samtidig med sin store succes oplevede Fribo ubærligt store sorger. Først døde hendes far og kort tid efter hendes mor. Hun blev skilt, og tilbage stod kun det store sammenbrud.
”Det var alt for hårdt. På scenen klarede jeg det med bravur, men det var som at skulle levere ekstremsport, imens jeg havde dødsfald i min nære familie. Min krop kunne ikke klare det pres. Jeg måtte stoppe med opera.”
For en tid vendte Louise Fribo tilbage til musicalen. Det føltes trygt og mere håndterbart end operaen. Knap så ”højatletisk”, udtrykker hun det. Og så kunne hun arbejde i Danmark tæt på sin familie.
”På mange måder var årene, der fulgte, en lykkelig tid, hvor jeg fandt en balance, der var meget fin. Jeg uddannede mig til sangpædagog, arbejdede på Det Ny Teater og var med i en række koncerter.”
Under uddannelsen til sangpædagog blev Fribo undervist af en af landets førende på feltet, Anne Rosing. I årevis havde koloratursopranen misligholdt sit instrument og sunget på en ødelæggende kombination af sorg og stress. Stemmen knirkede og snørede sig sammen. Med Anne Rosings hjælp fik Fribo sit instrument igen.
”Hun reparerede min stemme og byggede mig op på ny. Og mine kolleger sagde ’hvad er der sket med din stemme – det er jo fantastisk’. Det var ikke noget, jeg ville, men det var noget, min stemme pludselig kunne. Så det skulle den have lov til. Jeg er rykket op i den næste klasse af koloratursopranen og er blevet en mere moden kvinde i operaens verden.”
Livet er en bevægelse. Og for Fribo har det udtrykt sig i en bølge fra musicals til opera og tilbage igen. Nu er der atter bølgegang, og Fribo glæder sig til at vende tilbage til operaen. Den nye stemme har allerede taget sine første spæde skridt i Wien, Hamborg og Graz lige inden coronakrisen. I løbet af sommeren bliver den brugt til en række soiré-arrangementer i Danmark.
”Lige nu begynder et nyt kapitel i mit liv. Og det vil jeg vise verden. Jeg føler mig klar,” siger hun.