Sten Hegeler kæmpede livet igennem for frisind og seksuel åbenhed. Han blev 98 år

Sten Hegeler skrev sin første bog om seksualoplysning som 25-årig. Siden er meget af det frisind og den seksuelle åbenhed, som han kæmpede for, blevet en selvfølge. I søndags døde psykologen, sexologen og forfatteren

Sten Hegeler gik ikke stille med sin livslange dagsorden: at præge danskerne til mere seksuelt frisind og pille de værste fordomme ud af dem.
Sten Hegeler gik ikke stille med sin livslange dagsorden: at præge danskerne til mere seksuelt frisind og pille de værste fordomme ud af dem. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

Bagefter virker det som en selvfølge, at det var den berømte og berygtede arkitekt, revyforfatter og samfundsrevser Poul Henningsen, der viste sig at være biologisk far til Sten Hegeler. Og dermed også Agnes Henning-sen, den frisindede forfatter og kvindesagsforkæmper, der var hans farmor.

Sten Hegeler var 28 år, før familieforholdene kom frem, men på det tidspunkt havde han allerede selv sparket grundigt i bolledejen ved i 1948 at udgive bogen ”Hvordan, mor?”, som i tekst og tegninger forklarer, hvordan børn er blevet til. En uhørt åbenhed omkring seksualitet og graviditet.

”Man kan næsten få den tanke, at han var født med oprør og nybrud ind i sig. På en måde har han fortsat familiens tradition for konfrontationer mod de borgerlige konventioner,” siger Sara Skaarup, sexolog og forfatter – og redaktør af den samme brevkasse i ugebladet Femina, som Sten Hegeler for årtier siden bestyrede sammen med sin daværende hustru, Inge.

”Han var kulturelitens spydspids for seksuelt frisind. Og han var det i mere end 70 år med sin konstante provokation og oplysning. Måske er det hans baggrund, der har givet lidt ekstra krudt,” siger hun.

Sara Skaarup kalder Sten Hegeler – der døde i søndags, mens han var indlagt på sygehuset – for ”en foregangsmand” og ”alle nyere sexologers fader”.

”Han var på forkant det meste af sit liv, og han var ikke til fals for lefleri. Han blev ved med at være kompromisløs, når det gjaldt frisind,” siger Sara Skaarup.

Samtidig lykkedes det faktisk Sten Hegeler at manøvrere mellem bølgerne af forargelse og så den folkelige interesse, der viste sig at være for hans budskaber. Særligt under hans 25 år lange ægteskab med Inge Hegeler nåede han langt ud. Parret skrev blandt andet ”Kærlighedens ABZ”, som blev en stor succes, og var redaktører for flere brevkasser, hvor hundreder af spørgsmål om sex og samliv væltede ind hver uge. Først i Femina og senere i Ekstra Bladet.

Selv sagde Sten Hegeler i et interview med Kristeligt Dagblad i anledning af sin 90-årsfødselsdag, at han ikke ville overvurdere sin egen betydning. Han mente måske nok, at han havde flyttet lidt grænser hos nogle, men grundlæggende var der stadig lang vej igen.

”Jeg er blevet kaldt missionær. Men jeg har det som Poul Henningsen: Jeg vil ikke lave om på folk, jeg vil bare gerne give dem tilbuddet,” sagde han dengang.

Sten Hegeler gik dog ikke stille med sin livslange dagsorden: at præge danskerne til mere seksuelt frisind og pille de værste fordomme ud af dem. Han var bogstaveligt talt en stor mand og fyldte meget – også i sin debatform.

”Sten havde både som privat og offentlig person stor slagkraft. Så meget, at han kunne virke bastant. Man kunne godt slå sig lidt på ham. Han mente at have retfærdigheden og frisindet på sin side, og derfor kunne han tillade sig at være skråsikker og buldrende,” siger Christian Graugaard, læge, debattør og professor i sexologi ved Aalborg Universitet med stor viden om blandt andet seksualitetens historie.

Christian Graugaard peger på, at Sten Hegelers største styrke nok var, at han før de fleste andre opdagede, hvor tidsånden var på vej hen, og var i stand til at formulere den.

”Hvis man er venlig, kan man sige, at han var med til at flytte tidsånden og gøre seksualiteten mere rummelig. Men først og fremmest var han nok god til at afkode og popularisere den samfundsudvikling, som havde fuld fart på i 1960’erne. Det skete især gennem en bog som ’Kærlighedens ABZ’, som man fandt de mest overraskende steder, og gennem brevkasserne i Femina og Ekstra Bladet. Hans rolle som frisindets folkelige talerør skal bestemt ikke undervurderes.”

I tiden som brevkasseredaktører ved Ekstra Bladet var Inges og Stens motto, at ”lykken er at vide, hvad der er normalt – og det normale har vide rammer”. I et interview med Dansk Psykologforening for et par år siden beklagede han dog, at det ikke er lykkedes at gøre danskerne så seksuelt frigjorte, som han kunne ønske sig.

”Nej, det går frygteligt langsomt. Du kan stadig blive læge og psykolog uden at høre et ord om sexologi,” sagde han.

Sten Hegeler fremhævede ofte menneskets manglende evne til at anerkende, at andre tænker og føler anderledes, end det selv gør, som kernen i mange samlivsproblemer. I et interview med dagbladet BT i 2015 sagde han således:

”Vi har så forbandet svært ved at acceptere, at andre mennesker tænker anderledes, end vi selv er. Det kan vi næsten ikke begribe. Derfor døjer vi også med at holde hinanden ud i et ægteskab.”

Sten Hegeler var æresmedlem i Dansk Psykologforening. Formand Eva Secher Mathiesen mener, at man med rette kan kalde ham en katalysator for den seksuelle frigørelse.