Da Philip Ahle Erichsen for tre år siden begyndte som elev på Gammel Hellerup Gymnasium nord for København, fik han og de andre 1.g’ere at vide, at nu begyndte det, der for de fleste ville blive de tre bedste år i deres liv. Det tænkte han lidt over. Og følte det stærkt motiverende. For hvis man nu kunne gøre det rigtig godt, kunne man måske befordre, at de bedste år i livet ikke allerede lå bagude, når man som 18-årig var færdig som student.
I fredags oprandt dagen, hvor han fik sit eksamensbevis og kørte rundt til alle studenternes familier. Og eksamensbeviset viser, at ambitionen er indfriet. Dokumentet rummer nemlig 29 gange topkarakteren 12 samt et enkelt ”velfortjent 10-tal i idræt”, som han siger. Det udløser ved hjælp af et par omregningsfaktorer gennemsnittet 13,3.
”Jeg er utrolig stolt og overrasket over, at det er gået så godt. Det er ikke lige noget, man forventer på forhånd,” siger Philip Ahle Erichsen, som selv syntes, at hans eksamen i mundtlig engelsk var den hårdeste prøve, han blev sat på.
At gennemsnittet er så højt hænger sammen med, at man som student har lov til at gange med 1,03, når man har valgt fem fag på A-niveau, og yderligere med 1,08, når man vælger at læse videre inden for det første år. Den sidstnævnte faktor bliver afskaffet med dette års studenterårgang. Derfor er der grund til at formode, at selvom andre studenter tidligere i den nuværende karakterskalas tid har fået et lige så højt eller højere gennemsnit, så vil det ikke blive overgået i fremtiden.
Bag succesen ligger talent og hårdt arbejde. Men han føjer selv hertil, at det også handler om at iscenesætte sig selv rigtigt over for lærer og censor.
”Det har stor betydning, at man er bevidst om, hvordan man bliver bedømt. Det er en utrolig subjektiv vurdering, der finder sted ved eksamener i Danmark sammenlignet med de fleste andre lande,” forklarer Philip Ahle Erichsen.
Yndlingsfaget er matematik. Han har tidligere været en af 47 vindere ud af i alt 20.000 deltagere i den landsdækkende Georg Mohr-konkurrence i matematik. Han har også under overvejelse at studere forsikringsmatematik, men regner med, at han vælger at læse medicin og blive læge. Det kræver dog, at han tager suppleringsfag i fysik og kemi, og han kan derfor først starte til januar. Til gengæld behøver han ikke bekymre sig for sit snit. Rent karaktermæssigt er begrænsningerne for, at han efter gymnasiet kan gøre gode tider bedre, ryddet af vejen.
”Jeg har haft det fint i gymnasiet, men jeg anser det bestemt ikke for umuligt, at det kan blive endnu bedre på en videregående uddannelse,” siger studenten, som tilføjer, at ”nogle i klassen vil måske sige, jeg er lidt kedelig”.
Han har været med til nogle af festerne, men lige netop dén disciplin inden for det glade gymnasieliv erkender han, at han måske ikke har valgt at tage på højniveau. Sandsynligvis understøtter hans fritidsinteresser, tennis og skak, også bedre de gode skoleresultater.
Uddannelsesforskere inddeler ofte elever efter, om de kommer fra uddannelsesvante eller uddannelsesfremmede hjem. Her kategoriserer Philip Ahle Erichsen sig blandt de første, idet hans far er advokat og hans mor retsnotar.
Begge forældre har ydet hjælp til hans eksamenslæsning, og det samme har et abonnement på Kristeligt Dagblad det seneste halve år. Der er derfor mulighed for at slutte dette portræt af med en lille reklame for avisen:
”Det er den bedste avis af alle. Den er mere filosofisk analyserende i sit stof end de andre. Som gymnasieelev har jeg oplevet, at avislæsning bidrager til, at man styrker sin almene dannelse og sit intellekt,” erklærer Philip Ahle Erichsen.