Succesrig kostumedesigner vil lære at sige nej

Verden over har Anja Vang Kragh skabt kostumer til store opera- og teater-forestillinger. Hun har erkendt, at resten af livet skal leves med mere fritid. I dag fylder hun 50 år

Anja Vang Kragh fylder i dag 50 år, men hun har ikke meget tid til at blive fejret. Den 24. oktober har August Bournonvilles ballet ”Sylfiden” fra 1836 premiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor Anja Vang Kragh står bag kostumerne. – Foto: Mia Stensgaard.
Anja Vang Kragh fylder i dag 50 år, men hun har ikke meget tid til at blive fejret. Den 24. oktober har August Bournonvilles ballet ”Sylfiden” fra 1836 premiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor Anja Vang Kragh står bag kostumerne. – Foto: Mia Stensgaard.

Tæppet går fra, lyset tænder, og på scenen står skuespillere, operasangere og balletdansere iført overdådige kostumer fra den danske kostumedesigner Anja Vang Kragh, og det er både på internationale og danske scener. For tiden har hun sin daglige gang på Det Kongelige Teater, hvor hun i tæt samarbejde med scenografen Mia Stensgaard lægger sidste hånd på kostumerne til den snart 200 år gamle ballet ”Sylfiden” af August Bournonville, der har premiere i slutningen af oktober. Når tæppet går fra, sidder Anja Vang Kragh behageligt placeret i det røde plyssæde i den mørke sal. Hun skal nemlig ikke nyde noget af at stå på en scene, mens publikum klapper taktfast, rejser sig og råber bravo.

”En eneste gang i min gymnasietid havde jeg sagt ja til at optræde, men jeg havde kvalme og ondt i maven, og jeg sagde til mig selv, at det skulle jeg aldrig igen.”

I 1997 blev hun uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole. Herfra tog karrieren fart, og da hun var i begyndelsen af 30’erne løb hun rundt i Paris’ gader og designede for det ikoniske modehus Christian Dior, senere flyttede hun til London og designede for Stella McCartney. Den kreative nerve har aldrig været fremmed for hende. Hendes mor er kunstmaler med hang til det abstrakte og ekspressionistiske. Hendes far er arkitekt, og når de to gik ture sammen, var det ikke ualmindeligt, at han spurgte den otteårige pige ind til gaderummets linjer og æstetik. Hun var barn i 1970’erne, og da forældrene blev skilt, flyttede hun som seksårig med faderen til Nykøbing Mors.

”Min mor var en vild dame, der skulle ud og opleve verden. Hun skulle ikke være familiemor. Jeg kan mærke nu, hvor hun er en gammel dame, at hun er ked af det valg, hun tog dengang. Hendes valg er en smerte, der har boet i mig i mange år, men jeg har aldrig følt, at jeg ikke var elsket af hende, og derfor tror jeg, at jeg senere har kunnet komme overens med hendes valg. Jeg har også været omgivet af utroligt kærlige familiemedlemmer på alle leder og kanter,” siger hun og fortæller, at hun som 15-årig kom tilbage til København, og at hun og begge forældre i dag bor på Frederiksberg.

I 2008 var Aarhus Teaters store satsning teaterkoncerten ”Beach Boys”. Her var skuespilleren Bjarne Henriksen på rollelisten, som også har haft roller i filmene ”Hvidsten Gruppen”, ”Jagten” og tv-serien ”Badehotellet”. Anja Vang Kragh stod for kostumerne, og i 2009 blev de kærester. Her begyndte Anja Vang Kragh at overveje, om hun skulle være mor, og som 39-årig er det ved at være sidste udkald, som hun beskriver. Hun valgte dengang at fokusere på sin karriere og fastholde den fordybelse, der er så vigtig for, at hun kan lave et godt stykke arbejde, og når hun ser andre karrierekvinder balancere arbejde og moderrollen, finder hun det ”nådesløst”. Nu fylder hun 50 år, og når hun ikke er mor, spørger hun sig selv, hvad hendes plads så skal være i livet.

”Så skal mit arbejdsliv, kærligheden til min kæreste, min familie og relationer være substansfulde. Livet er langt endnu, og jeg skal virkelig holde tungen lige i munden, så også resten af mit liv bliver skønt.”

Kostumedesigneren har ikke mange ledige øjeblikke eller synderligt megen fritid. Partneren Bjarne Henriksen siger, at det har hun ikke haft i 10 år. Faktisk var det også noget nær umuligt at aftale et interview til dette portræt, og sene aftener var med i planlægningen. Et interview med en anden avis blev aflyst, og så var der alligevel et par ledige dagtimer. Når hun arbejder, skal det helst være hele dage, med en lukket dør uden nogen som helst forstyrrelser.

Når en instruktør ringer til Anja Vang Kragh, siger hun, at hun bliver ”forført”. Men hun tager ikke den mest oplagte løsning, når hun begynder sit arbejde, ligesom hun heller ikke valgte en kunstnerisk uddannelse som første valg. Det ville have været for nemt. Derfor begyndte hun først på Niels Brock, hvor hun læste business i to måneder, men ”det var som at sætte en fisk på land”.

”Mit kunstneriske drive er forbundet med en vis form for anarki. Hvis jeg får en opgave, prøver jeg at finde en bagdør og ikke lave det mest oplagte. Jeg leder efter den underligste lille kælderdør og skaber noget ud fra det.”

Fremtiden er ikke længere kun lys og ubekymret, som den tidligere har været, beskriver kostumedesigneren. Moderen er ramt af demens, og hun besøger hende ofte og løfter røret 30 gange om dagen, når hun ringer. Hun fortæller, at hun er blevet mor for sin mor. Og tanken om faderens, partnerens og hendes egen alderdom er sat i relief.

Hvad drømmer du om for fremtiden?

”Jeg drømmer om at fordybe mig i mit tekstildesign-firma og con amore-projekt Vang Stensgaard og prøve at blive bedre til at sige nej til store projekter. Så kan jeg måske få tid til at sidde i en solstråle og for alvor dyrke nærværet med min familie og alle de andre fantastiske mennesker, jeg er omgivet af, og rejse væk i en længere periode med Bjarne.