Prøv avisen
Portræt

Superfysikeren der vandt hæder til Danmark

Dansk-amerikanske Ben Mottelson (th.) vandt i 1975 den fornemste videnskabelige pris i verden, Nobelprisen, i fysik. Det var resultatet af et helt unikt samarbejde med den danske fysiker Aage Bohr (tv.). Foto: Mogens Ladegaard/Scanpix

Ben Mottelson er del af den eksklusive gruppe af danskere, der har vundet en Nobelpris. I dag fylder han 90 år

Der findes en liste med navnene på 13 danske mænd. Få lister herhjemme er mere prestigefyldte at være med på – og Ben Mottelson er der.

Når den dansk-amerikanske fysiker i dag fylder 90 år og naturligt ser tilbage, kan han ikke blot være stolt af at være på listen, men også af, hvordan han kom på den. Det er på flere måder en usædvanlig historie.

Benjamin Roy Mottelson blev født i Chicago, USA, i et meget tolerant hjem præget af faderen, der var kemiingeniør. Ben viste også snart tegn på et særdeles kvikt hoved. Allerede som 24-årig opnåede han en ph.d.-grad i atomfysik fra Harvard University, og så var der kun én vej, og det var ud i verden. Det fik stor betydning for det danske forskermiljø, for han valgte i 1950 at blive del af Institut for Teoretisk Fysik på Københavns Universitet (senere omdøbt til Niels Bohr Institutet).

Her stod fysikeren Aage Bohr, søn af Niels Bohr, med lidt af en udfordring. På dette tidspunkt var der to modsatrettede opfattelser af en atomkernes struktur. De forklarede begge det meste, men havde også hver deres svagheder, og den 27-årige Aage Bohr argumenterede for en helt tredje model. Ind trådte Ben Mottelson, og i det, der skulle blive et usædvanligt tæt og forbilledligt samarbejde, arbejdede de sig møjsommeligt frem mod et nyt billede af atomkernen, som forenede de tidligere modeller. Den kunne de fremlægge i 1953 – til stor anerkendelse, for modellen holdt vand, og teorien bag kunne endda benyttes på helt andre felter også.

De efterfølgende år blev Bohr-Mottelson modellen videreudviklet, og Ben Mottelson steg i graderne. I 1957 fik han titlen professor, og det tætte samarbejde med Aage Bohr, der var blevet professor året forinden, fortsatte.

I 1969 resulterede det i første bind af deres fælles hovedværk ”Nuclear Structure”. Andet bind udkom i 1975, som også blev året, hvor de sammen modtog Nobelprisen i fysik sammen med den amerikanske fysiker James Rainwater. Fagligt set karrierens absolutte højdepunkt for Ben Mottelson – tæt efterfulgt af Ole Rømer-medaljen, der regnes for at være den fornemste danske naturvidenskabelige hædersbevisning. Den modtog Mottelson i 1976, selvfølgelig sammen med Aage Bohr.

Hans påvirkning af det danske fysikersamfund og naturvidenskaben som sådan fortsatte også. Med sin store indsigt og sit udadvendte og humoristiske væsen har han inspireret bredt, blandt andet inden for astrofysik og molekylær biologi.

Ben Mottelson fik i 1971 dansk statsborgerskab og flyttede aldrig tilbage til USA. I stedet levede han i Danmark med sin amerikanske hustru, Nancy Jane Reno, som han fik to sønner og en datter med. Hun døde i 1975. Otte år senere giftede han sig igen, denne gang med Britta Marger Siegumfeldt. Hun døde i 2014.