Sveriges coronabekæmper i modvind

Mens flere og flere lande lukker ned, maner Sveriges førende smitte-ekspert til besindighed. Har statsepidemiolog Anders Tegnell fat i den lange ende, eller er han i færd med en potentielt katastrofal fejlvurdering? Mange svenskere hælder til det sidste

”Det her er bare toppen af et gigantisk isbjerg,” udtalte statsepidemiolog Anders Tegnell på et pressemøde i går om coronavirussen i Sverige, hvor 12 personer behandles på intensivafdelinger, og syv foreløbig er døde. – Foto: Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix.
”Det her er bare toppen af et gigantisk isbjerg,” udtalte statsepidemiolog Anders Tegnell på et pressemøde i går om coronavirussen i Sverige, hvor 12 personer behandles på intensivafdelinger, og syv foreløbig er døde. – Foto: Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix.

I båden sidder en italiener, en spanier, en brite, en dansker og en nordmand. Alle alvorligt udseende; alle ror de samme vej. Bagerst sidder en svensker og fløjter, nærmest ubekymret, mens han fortsætter med at ro i modsat retning af alle andre.

Satiretegningen, som nu deles vidt og bredt i den svenske offentlighed, illustrerer, hvordan mange svenskere i disse uger oplever indsatsen fra landets sundhedsmyndigheder med statsepidemiolog Anders Tegnell i spidsen, når det gælder kampen mod coronavirussen. Eller som lederskribent i avisen Svenska Dagbladet Ivar Arpi forleden formulerede det:

”Anders Tegnell har konsekvent undervurderet coronavirussen, mens andre eksperter har anbefalet flere og mere indgribende foranstaltninger. Langsommeligheden risikerer at blive straffet.”

Og skribenten er ikke alene med sin kritik. Hans kollega på Dagens Nyheter Peter Wolodarski konstaterer, at Anders Tegnell ”ikke fuldt ud forstår farerne ved coronavirussen”, mens statsepidemiologen på sociale medier sammenlignes med ”Komiske Ali”, Saddam Husseins evigt optimistiske informationsminister under invasionen af Irak i 2003.

På Facebook er der oprettet grupper for folk, der mener, at Tegnell skal fyres omgående, og på Twitter indkapslede Tom Hedrup, der repræsenterer det borgerlige parti Moderaterne i Stockholms kommunalbestyrelse, i tirsdags utilfredsheden således:

”Hvis man mener, at forskerne i Italien, Kina, Sydkorea, Frankrig, USA, Tyskland, Finland, Norge og Danmark er aldeles inkompetente, så skal man fortsætte sin ubetingede hyldest til de svenske sundhedsmyndigheder. Hvis ikke, så har man pligt til at sætte spørgsmålstegn ved deres ageren.”

Men hvem er denne omdiskuterede statsepidemiolog, som indtil for nylig levede i relativ ubemærkethed, men som i disse uger står side om side med statsminister Stefan Löfven og på pressemøde efter pressemøde har kaldt omverdenens skole- og grænselukninger ”meningsløse”, alt imens indbyggere i hans eget land beskylder ham for at negligere den igangværende pandemi?

Først og fremmest er den 63-årige Anders Tegnell en mand med cv’et i orden. Han er uddannet læge og har siden suppleret med doktor- og mastergrader. Fra 2004 har han været ansat i diverse myndigheder. Først i den svenske pendant til Statens Serum Institut og siden i Socialstyrelsen. Undervejs er han blevet optaget i det kongelige krigsvidenskabsakademi – hans tiltrædelsesforelæsning omhandlede pandemiers påvirkning af samfundet – og siden den 1. januar 2014 har Tegnell været såkaldt statsepidemiolog hos den svenske sundhedsmyndighed, Folkhälsomyndigheten.

Hvor mange danskere i disse uger priser den danske sundhedsstyrelses direktør, Søren Brostrøm, for hans håndtering af coronakrisen, er billedet vendt noget på hovedet i Sverige. Hvorfor? I korte træk er forklaringen, som flere kommentatorer har påpeget, at udtalelserne fra den ulasteligt klædte Tegnell i overskriftsform synes ude af sync med omverdenen. Og, endnu vigtigere, fordi de svenske myndigheder igen og igen har måttet revurdere deres opfattelse af krisens omfang og udvikling.

Da 11 svenskere blev sat i hjemmekarantæne efter en tur til den kinesiske Wuhan-provins den 2. februar, forsikrede Anders Tegnell ifølge Dagens Nyheter om, at risikoen for smitte fra gruppen var ”så godt som ikke-eksisterende”. En lille uge senere fastlog samme Tegnell, at man roligt kunne rejse sydpå til eksempelvis Italien eller Østrig for at stå på ski. Og den 5. marts, da antallet af smittede svenskere var steget fra 1 til 94 i løbet af otte dage, vurderede statsepidemiologen, at udviklingen i svenske smittetilfælde fra det store udland nu ”havde nået sit højdepunkt”.

Senest har mange svenskere været både overraskede og forfærdede over gårsdagens nyhed, hvor den britiske indsats mod corona-virussen, som Tegnell hidtil havde rost, pludselig blev hældt i skraldespanden som følge af nye beregninger. Samme eftermiddag oplyste Anders Tegnell på et pressemøde, at Sverige hidtil kun havde oplevet ”toppen af isbjerget”, hvad coronakrisen angår. Meldingen kom, kort efter at den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, havde annonceret, at man nu forbereder lukning af landets skoler – et tiltag, Tegnell for få dage siden havde advaret imod.

Mange steder er coronakrisens omfang og udvikling kommet bag på myndigheder og fagfolk. Inklusive herhjemme, hvor der ligeledes er blevet sat spørgsmålstegn ved eksperter og myndigheders meldinger og tiltag i krisens begyndelse. På de sociale medier forudser flere da også, at Anders Tegnell i fremtiden vil vise sig at have haft fat i den lange ende, og i den svenske opinion findes bestemt også dem, der priser statsepidemiologens indsats og ekspertise som modvægt til ”populistiske politikere”. Hos Svenska Dagbladet har Ivar Arpi dog foreløbig en enkelt bøn til nationens statsepidemiolog:

”Skal vi fra nu af ikke vælge den sikre vej i stedet for den usikre?”.