Allerede som ganske ung fik Sys Hindsbo ”forseglet sin skæbne”, som hun selv siger, da hun på en togrejse til Rom sad i kupé med den tysk-danske jødiske kunstner Harald Isenstein. Moderen, der udmærket var klar over, hvilken herre de havde fået selskab af, viste kunstneren et par af Sys Hindsbos tegninger, og han mente, den unge pige skulle søge ind på Kunstakademiet.
Sådan gik det til, at hun i en alder af blot 16 år søgte og kom ind på skolen, hvor hun blev uddannet billedhugger og efterfølgende grafiker. På trods af den lidt tilfældige vej ind i kunstens verden har Sys Hindsbo aldrig siden overvejet at skifte spor.
”Bryder du dig ikke om kvinder?” Det er et spørgsmål, kunstneren ofte har besvaret. Hendes univers er nemlig præget af mandlige figurer, ofte i følgeskab af en hund eller et andet dyr, og kun ganske sjældent har en kvinde fundet vej til lærredet. Men sådan vil hun nødig tolkes. ”Når jeg tegner og maler, er jeg ofte optaget af en konfliktsituation, men ikke nødvendigvis nogen bestemt. Historisk set har mænd afstedkommet de fleste konflikter, og det er derfor, de dominerer,” forklarer hun.
Selvom kunstneren virker sorgfri og tilfreds med både karrieren, sin tredje ægtemand og de smukke omgivelser, der omringer hende i Fjellebro på Fyn, har hun som de fleste andre mennesker bagage med sig. Hendes er af den usynlige slags og ikke noget, hun særlig ofte har sat ord på. ”Jeg havde et problematisk forhold til min far,” siger hun og holder en kort pause. ”Han blev faktisk landsforvist efter Anden Verdenskrig.”
Da krigen brød ud, blev Sys Hindsbos far sendt til Berlin som korrespondent. Han endte med at skrive for et tysk pressebureau, der var betalt af nazisterne, og det fik moderen til at lade sig skille fra ham. Faderens tilknytning til tys-kerne under Anden Verdenskrig har det meste af kunstnerens liv fulgt hende som et uforløst traume, der aldrig siden blev talt om.
”Jeg har altid følt, at jeg skulle gøre mig selv ren af den skam, min far pådrog os, og det har nok også påvirket min kunst. I dag er jeg heldigvis fri for de følelser,” fortæller hun.
Og sådan er der mange ting, der ændrer sig med alderen. Sys Hindsbo er stadig aktiv maler og tegner, og det er ikke længe siden, hun fik sit hidtil største værk på seks gange to meter udstillet hos udstillingsgruppen Decembristerne i Den Frie udstillingsbygning.
”Det var et eksperiment for mig at finde ud af, om jeg kunne lave et værk i den størrelse. Det kunne jeg altså godt, selvom jeg snart fylder 75,” siger hun og tilføjer, at hun med alderen er blevet mere ligeglad med, hvad andre mener om hendes kunst. ”Det er en lettelse,” slår hun fast.
Sys Hindsbo har været medlem af Akademirådet siden 1984, hvor hun var formand 1999-2002. Hun har også siddet på formandsposten i det daværende Statens Kunstfonds legat- og indkøbsudvalg. Selv har hun modtaget flere legater og udmærkelser fra blandt andet Statens Kunstfond, og hendes kunst har været brugt som bogillustrationer, blandt andet på Kristeligt Dagblads Forlags udgivelse ”Længslen er din gave” af Joakim Garff, der gengiver Kierkegaards bønner.
Sin 75-års-fødselsdag i morgen skal hun fejre med sin mand Karsten Frederiksen Skov. Sammen kører de på oplevelsestur langs den tyske vestkyst.