Selvom forfatteren Tage Skou-Hansen i morgen fylder 85 år, er han ikke forhenværende. Ganske vist er det 10 år siden, han har udgivet en bog. Men han arbejder på en ny – om hvilken han forsigtigt antyder, at den bevæger sig mellem selvbiografi og fiktion. Nyheden er fødselarens gave til gratulanterne, hans mange læsere – og særligt glædelig, fordi han tidligere har afvist at skrive selvbiografi. Hvornår han kan have bogen færdig, tør han intet sige om. Det bliver næppe i år.
Tage Skou-Hansen hører til i traditionen fra Henrik Pontoppidan. Og når han betegner denne som "en historisk digter", der "følger sit land så nøje, som var det hans eget liv der stod på spil", karakteriserer han samtidig sig selv. Tæt har han været på sin tid og dens skiftende temaer. Hans bøger, 14 romaner, to skuespil og et stort antal essays, afspejler via deres nærværende og skarpt sansede historier – samt direkte i kommentarer – perioden fra 1940'erne til i dag. En strøm af lidenskab går gennem værkerne.
Skou-Hansen er gennem sidste halvdel af det 20. århundrede en af de mest fremtrædende danske forfattere. Tilbørligt hædret er han da også, blandt andet med Kritikerprisen, Det Danske Akademis Store Pris (nogle år senere, i 1982, blev han selv medlem af akademiet) og De Gyldne Laurbær.
Det er sjældent, at en forfatter slår så markant igennem, som Tage Skou-Hansen gjorde med sin debutroman, "De nøgne træer" fra 1957, hvis baggrund er hans deltagelse i modstandskampen under besættelsen. Bogen, der stadig virker så ung og umiddelbart vedkommende, har fået status som nyklassiker og er forblevet hans mest kendte. Den blev til i en lykkelig skabelsesrus, som Skou-Hansen ikke siden skulle opleve magen til. Forløbet er undtagelsen fra den regel, at Skou-Hansen kommer langsomt til sine resultater. Han må kæmpe – og er fortrolig med tvivl og kriser undervejs.
Efter "De nøgne træer" havde han svært ved at finde en vej videre frem. De tre følgende romaner regnes for hans svageste. Det betyder ikke, at de er ligegyldige. Hos Skou-Hansen er der altid så meget på spil, at han aldrig er ligegyldig. Et nyt gennembrud oplevede han 1971, hvor han vendte tilbage til hovedpersonen fra "De nøgne træer", Holger Mikkelsen, advokaten, der skulle blive den gennemgående figur i en række romaner. Han står for den politiske side af Tage Skou-Hansen, hans forhold til tiden og myterne, hvad enten disse repræsenteres af besættelsestiden, revolutionen eller sporten.
"Hvis jeg fjerner visse dele af mit eget væsen, kan jeg komme til Mikkelsen. Fjerner jeg det meste af spontaniteten, vilkårlighederne, dumhederne og forløbelserne, så har jeg noget i retning af Holger Mikkelsen", har Skou-Hansen sagt til Kristeligt Dagblad.
Fra 1986 til 1991 udgav han de fire samhørende romaner "Springet", "Krukken og stenen", "Det andet slag" og "Sidste sommer", der dog ikke vakte helt den opmærksomhed, som de med deres kvalitet kunne have fortjent.
Tage Skou-Hansen er født i Fredericia, men har boet det meste af sit liv i Århus, fra hvis universitet han i 1950 blev magt.art. i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Samme år blev han gift med den kvinde, der siden har været hans hustru, bibliotekar Ellen Skou-Hansen. I perioden 1952-53 var han medredaktør af tidsskriftet Heretica og konsulent for Wivels Forlag, derefter (1954-1958) medredaktør af et andet tidsskrift, Vindrosen, og konsulent for Gyldendal. De følgende ni år underviste han i litteratur på Askov Højskole. I 1967 valgte han at blive heltidsforfatter og bosatte sig i det ret anonymt udseende parcelhus i Egå ved Århus, der siden har været hans hjem.