Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Det er realiseringen af alle mine beslutninger.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Hver eneste dag.
Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Fridtjov og Sonja Lehne, som adopterede mig i Oslo i 1964. Eigil Winnje, en blikkenslagermester, som lærte mig at svejse. Den norske kunstmaler Willi Midelfart, dramatikeren Christian Ludvigsen og de danske forfattere Ole Sarvig og Peter Seeberg.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?
Jeg vil sige: Ingen har bedt dig om at lave teater. Det er dit behov, og du skal betale af din egen lomme.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse og det arbejdsliv, du gerne ville have?
At jeg i otte år har lært klassisk græsk og latin.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Mine skuespilleres død.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Som emigrant har jeg udvist mod ved at tro på min åndelige styrke, der udøves gennem handling, og ikke på teorier og teologier.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Jeg har kamplyst fra min mor og tiltrækningen til kvinder fra min far.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Ingenting.
Hvad tror du på?
At døden er til.
Beskriv en scene fra din barndom.
På gaden så jeg engang nogle børn kaste en kattekilling ud til rotterne. Det var en scene, der gjorde indtryk. Det var overraskelse blandet med frygt, men det var også smukt: uskyldige børn, der tager en lille, sød kattekilling som foder til andre dyr, som vi mennesker synes er ækle.