Tegneren som både provokerer og fortryller fylder 50

Jakob Martin Strid begyndte som bidsk satiretegner og endte med at skrive fantasifuldt illustrerede børnebøger. Men på tværs, det holder han aldrig op med at være. Onsdag bliver han 50 år

Jakob Martin Strid slog igennem med tegneserien Strid i Politiken og har siden udgivet en lang række børnebøger, heriblandt Min mormors gebis, Den utrolige historie om den kæmpestore pære samt en række bøger om elefanten Mimbo Jimbo.
Jakob Martin Strid slog igennem med tegneserien Strid i Politiken og har siden udgivet en lang række børnebøger, heriblandt Min mormors gebis, Den utrolige historie om den kæmpestore pære samt en række bøger om elefanten Mimbo Jimbo. Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix.

Hans bøger har været anklaget for at være racistiske. Han har begået antiracistisk hærværk. Han har spiddet alle fra tidligere justitsminister Søren Pind (V) over tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) til de autonome i en både elsket og hadet tegneseriestribe i Politiken. Nu om dage skriver han mest af alt fantasifulde børnebøger med titler som ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”. Onsdag fylder tegner og forfatter Jakob Martin Strid 50 år.

Det begyndte ret hårdt. I sin ungdom var præstesønnen fra Gentofte Jakob Martin Strid (som også bare er kendt under navnet ”Strid”) venstreorienteret autonom. Han var medlem af den autonome gruppe ”Den Røde Bande” og aktiv i den antifascistiske og undertiden noget voldsparate paraplyorganisation Antifascistisk Aktion.

I en sympatiprotest for det kurdiske socialistparti PKK begik Den Røde Bande i 1992 groft hærværk på den tyrkiske ambassades informationskontor og Turkish Airlines rejsebureau. 
Strid er mildnet noget med årene.

”Det er positivt at være imod racisme og multinationale selskabers uansvarlige opførsel,” sagde han til Berlingske, da han modtog Kronprinsparrets Kulturpris i 2012.

”Men at gøre det til en fuldtidsbeskæftigelse at være imod, når man er et følsomt ungt menneske, det er ikke sundt.”

Han indså, at han nok skulle finde på noget andet at lave. Så han tog en stak af sine provokerende plakater med til et reklamebureau og viste dem til chefen, som straks ansatte ham som elev i et år, hvor han blev udlært i typografi og trykkekunst. Han havde på det tidspunkt fået satirestriber trykt i ugeavisen Socialisten og fået udgivet et par børnebøger.

Men rigtig kendt blev han først i 2000, da han begyndte at tegne striben ”Strid” for Politiken. Han fik helt frie rammer af daværende redaktør Tøger Seidenfaden - hvad Jakob Martin Strid gjorde fuldt brug af, idet Seidenfaden ofte optrådte som en grædefærdig stakkel i striben. Tegnerens alter ego Strid blev nu heller ikke fremstillet særligt sympatisk.

I det hele taget stod alle for skud i tegneseriens syrede univers. Poul Nyrup Rasmussen bliver klonet af rumvæsener, paven slår lemfældigt folk i ansigtet med et papskilt med teksten ”Paver for fred”, og Anders Fogh Rasmussen bliver bortført af en kæmpeørn og oplevelsen får ham til at indse, at han må stoppe invasionen af Irak.

Seriens modtagelse var polariseret. Politiken modtog et hav af læserbreve, en del var begejstrede for striben, mens en del andre fandt den både usjov og vulgær. Den stoppede i 2002.
Jakob Martin Strid selv har betegnet tiden som ”stressende”. Han levede efter eget udsagn af kaffe og cigaretter og var dybt presset af den daglige deadline.

”Jeg svor, at jeg aldrig igen ville have deadline, men kun lave bøger, som er færdige, når de er færdige,” sagde han til Politiken i 2012. I det hele taget er tegneren ikke udpræget begejstret for at optræde i offentlighedens lys og har i lange stræk har befundet sig i ”selvvalgt interviewpause”.

Efter ”Strid”-striben valgte han i endnu højere grad at fokusere på børnebøger. Det er blevet til alt fra ”Mustafas kiosk” og ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” til ”I form med tapiren”.

”Mustafas kiosk”, som omhandler et barns syn på en københavnsk kiosk ejet af en indvandrer blev 11 år efter sin udgivelse i Sverige, og til tegnerens egen overraskelse, i 2013 genstand for noget af en mediestorm, da den i Sverige blev anklaget for at være racistisk. Det kaldte han selv ”totalt idiotisk” og påpegede, at den i Danmark blev betragtet som ”for venstreorienteret” af kritikere.

”Man er ikke automatisk skånet for humor, fordi man er indvandrer eller muslim. Ifølge den logik kan vi kun lave sjov med hvide, heteroseksuelle mænd,” sagde han dengang til svenske SVT.

I øvrigt havde bogen været udsolgt i Sverige i flere år op til kontroversen. Og den har ikke dæmpet Jakob Martin Strids produktion af børnebøger. De er ofte magiske og fantasifulde. Og det magiske er nok det sted, hvor tegneren føler sig mest hjemme. Til Kristeligt Dagblad beskrev han i 2015, hvordan han i sin barndom forsvandt fuldstændig ind i Disneys Peter Pan-tegnefilm:

”Jeg har aldrig oplevet noget så dragende og magisk. Det var uendelig trist at træde ud af biografen og opdage, at det stadig var en gråvejrstirsdag i Odense.”

I ovennævnte interview i Berlingske forklarer han, at han især beundrer Astrid Lindgren og C. S. Lewis’ bøger, fordi de rummer og beskriver en særlig form for spiritualitet.

”Vi er født med den, vi fornemmer den instinktivt som børn, men den bliver overdøvet, når vi bliver ældre. Men måske kan man vende tilbage til den senere i sit liv.”