Til en koncert i 1990 blev Jakob Wolf fanget af en musikers folkelige poesi. Det var Lars Lilholt, hvis musik han kalder ”eksemplarisk uden at være banal”, og efter koncerten opsøgte Jakob Wolf musikeren for at tale med ham om hans sangtekster. Mødet blev begyndelsen til en mangeårig samtale og et venskab mellem de to. Ja, Jakob Wolf indviede endda Lars Lilholt i meningen bag dennes største hit, ”Kald det kærlighed”. Mere om det senere.
Jakob Wolf, som på lørdag fylder 70 år, vil gerne tale om teologi. Helst ikke sig selv, må man venligt forstå. Han tager i stedet fat, hvor hans indføring i teologiens verden begyndte: På en stol i en forelæsningssal på Aarhus Universitet med udsigt til en talende K. E. Løgstrup, der stadig underviste som professor i 1972. Den velrenommerede teolog indførte de studerende i skabelsesteologien, en tradition, der hævder, at mennesker kan erkende Gud ud fra det skabte, og ikke kun ud fra Guds åbenbaring i Bibelen.
Løgstrups ord dannede grundlaget for Jakob Wolfs teologiske virke, men lad os spole tiden tilbage. Jakob Wolf blev født i Upernavik i Nordgrønland, hvor hans far var sognepræst. Da han var tre år, flyttede han og familien til Ingstrup i Vendsyssel, hvor faderen fortsatte sin præstegerning. Som ung havde Jakob Wolf ingen planer om at lade sin livsbane føre i teologisk retning, hvilket der ellers var tradition for i familien. Hans farfar og farbror var også præster, for blot at nævne nogle af dem. Sammen med faderen udgjorde de det seneste skud på stammen af Wolf-slægtens meget lange præstetradition, der går helt tilbage til Reformationen.
Ikke desto mindre blev Jakob Wolf selv matematisk student fra Nørresundby Gymnasium, hvor han var blevet meget interesseret i dansk og særligt litteratur. Derfor overvejede den unge mand for en stund også at fordybe sig i idéhistorie, men det i 1970’erne nye universitetsfag var lidt for smalt og lidt for præget af universitetsmarxismen til ham. Til Jakob Wolfs held gik det tids nok op for ham, at teologistudiet lige nøjagtigt var bredt nok til at favne alle hans interesser. I dag kalder han sig selv for ”arveligt belastet” og sit livsvalg for ”arvesynden”.
Det var under Jakob Wolfs 12 år som sognepræst i Lumsås i Nordvestsjælland, at han mødte Lars Lilholt. Den folkekære musiker kalder i dag teologen ”fabulerende og berigende”, ja, ”en stor digter”. Bag ved de rosende ord ligger en mangeårig udveksling af refleksioner over tekster, som har været til gensidig inspiration. I 2005 udgav Jakob Wolf en bog om Lilholts tekster.
”I bogen gik han på sin grundige og fabulerende facon ind i en hel stak af mine tekster, og jeg blev dybt rørt, da jeg opdagede det, for det var ikke noget, vi havde aftalt,” fortæller Lars Lilholt og tilføjer, at vennen også har skrevet et vers i sangen ”Kære Øjeblik” fra 2003.
Mest af alt husker Lars Lilholt, da Jakob Wolf indviede ham i meningen bag hans største hit ”Kald det kærlighed”.
”En dag siger Jakob til mig, at han faktisk synes, det er et genialt omkvæd. Men hvorfor, spørger jeg så? Jeg sang jo bare. Men så sagde han; ’Lars, det er godt, fordi du i omkvædet postulerer, at du vil definere, hvad kærlighed er, men konklusionen bliver alligevel, at kærlighed ikke kan defineres’,” fortæller Lars Lilholt.
Ved spørgsmålet om, hvordan lektoren ved Systematisk Teologi ved Københavns Universitet gennem sin karriere har haft så tilsyneladende let ved at få folk til at lytte, ler han og svarer, at han ville ønske, at folk lyttede endnu mere. Men, siger Jakob Wolf:
”Hvis man skal være en god teolog, så skal man også have en god fornemmelse for den tid, vi lever i, og man skal altid relatere teologien til de fælles erfaringer, vi alle sammen gør. Det er meget, meget uheldigt, hvis teologien bliver et slags halvsekterisk foretagende for mennesker, der tror på Gud og kalder sig kristne.”
Den fænomenologiske filosofi og den afmytologiserende teologi hører til de vigtigste traditioner, Jakob Wolf er påvirket af. Han er tæt knyttet til folkekirken, har selv været sognepræst i 12 år og har skrevet en bog om gudstjenesten.
Og spørger man kollegaen på Københavns Universitet, professor Niels Henrik Gregersen, har teologen netop formået at gøre teologien erfaringsnær. Med sine kontroversielle og anmelderroste bøger og bidrag om intelligent design, natursyn, klimaforandringer, ondskab og det hellige har han trukket teologien ud af elfenbenstårnet og derhen, hvor almindelige mennesker kan tale med.
”Hans forfatterskab er yderst sammenhængende og meget tilgængeligt, men aldrig banalt. På den måde er han helt sig selv,” siger Niels Henrik Gregersen.