Teologen, der tolker Bibelens billedsprog

Hun er ekspert i gudsbilleder, og en af hendes nyeste favoritter er Gud som hønemor. I morgen fylder teolog og professor emeritus Kirsten Nielsen 75 år

Kirsten Nielsen går ofte ”helt høj” hjem efter at have holdt foredrag, fordi folk har så stor sult efter viden om de teologiske emner, hun taler om. Her er hun fotograferet i 2002. –
Kirsten Nielsen går ofte ”helt høj” hjem efter at have holdt foredrag, fordi folk har så stor sult efter viden om de teologiske emner, hun taler om. Her er hun fotograferet i 2002. – . Foto: Lene Ebbensgaard.

Gud som tyr, ørn og løve. Bibelen vrimler med gudsbilleder og billedsprog, som teolog og professor emeritus Kirsten Nielsen har brugt sin karriere på at studere og formidle. I morgen fylder hun 75 år.

Kirsten Nielsen er opvokset som præstedatter i Svendborg og drømte som ung om at blive sygeplejerske. Derfor tilbragte hun efter sin studentereksamen et halvt år som au pair i Genève i Schweiz, hvor hun passede en lille dreng. I det halve år oplevede hun et savn, der skulle være med til at ændre hendes retning i livet.

”Jeg har altid elsket litteratur. I Genève mødte jeg den praktiske verden, men jeg savnede bøgerne,” fortæller Kirsten Nielsen.

Smagen for den litteraturvidenskabelige tilgang til Bibelen fik hun fra en bog, hun havde fået af en familieven, og som sammenlignede de fire evangelier.

”Det var en videnskabelig tilgang, som jeg ikke kendte fra prædikestolen. Jeg syntes, at det var spændende, at man kan arbejde med Bibelen som litteratur.”

Derfor begyndte Kirsten Nielsen i 1963 at studere fransk og kristendomskundskab ved Aarhus Universitet. Efter sin kandidateksamen blev hun i 1971 ansat ved institut for gammel testamente, og samme år var hun med til at oprette institut for kristendomskundskab, hvor hun medvirkede til en nyoversættelse af Bibelen.

Kirstens Nielsens kærlighed til litteraturen og billedsprog har også været afgørende for hendes tilgang til teologien. Således handler hendes doktordisputats fra 1985 om træet i Esajas’ Bog, der bliver fældet, men atter spirer.

Spørger man hende i dag, er træet som metafor stadig en af hendes favoritter. Men også nyere gudsbilleder fascinerer hende, eksempelvis skriver den danske lyriker og forfatter Simon Grotrian, at ”Kristus lå på æg af lutter kærlighed”.

”Her er Gud en hønemor, og det kan jeg godt lide. Dels fordi det er sjældent, at Gud beskrives som kvinde, dels fordi Gud her er et dyr. Vi kan jo ikke give en definition af Gud, vi kan kun tale om Gud i billeder. Vi glemmer, at Gud som en fader også er et billede, det er bare ikke så tydeligt. Men det er det, når Gud omtales som hønemor,” siger Kirsten Nielsen.

I 1995 blev Kirsten Nielsen teologisk professor. Men hendes arbejde har ikke begrænset sig til universitetsverdenen.

Hun har siden 1989 været ordineret og fungerede ad flere omgange som ulønnet hjælpepræst i Skejby og Lisbjerg Sogne i Østjylland. Derudover har hun besøgt utallige af landets øvrige sogne med sine foredrag om billedsprog i Det Gamle Testamente, også efter hun i 2009 gik på pension.

”Det giver mig glæde at kunne give min viden videre, og jeg kan mærke, at folk har sult og tørst efter viden. Så jeg går helt høj hjem fra mine foredrag,” fortæller Kirsten Nielsen.

Kirsten Nielsen var fra 1986 til 2002 medlem af bestyrelsen for Bibelselskabet, hvis pris hun også modtog i 2008. Samme år blev hun æresdoktor ved Det teologiske Menighetsfakultet i Oslo.

I dag er hun endvidere engageret i Salmedatabasen, og når der ellers er tid tilovers i den travle pensionisttilværelse, vender Kirsten Nielsen sig mod sin elskede litteratur eller passer den rose, der står i haven i Aarhus-hjemmet, som hun deler med sin mand, Leif Nielsen.